Redaktøren Ser Frem 2025

Nu er det ikke fordi vi ligefrem afholder os fra de frygtede "listicals", altså tilfældige lister sammensat for at skabe debat, og som oftest har vi en ret god idé om hvad vi gerne vil med hver af de lister vi udgiver, om det så er fordi de kan blive et fint udgangspunkt for en samtale med jer, eller for at belyse spil vi synes bliver overset. Men den her er ren og skær fordi jeg selv, når året går på hæld, helt naturligt kigger mod året vi har i vente, og så småt begynder at glæde mig til de spiloplevelser jeg på nuværende tidspunkt tror vil imponere.

Det er ikke altid jeg har lige meget held med at forudsige hvilke spændende spil der faktisk lander, sidste år var mit første spil eksempelvis Avowed, og det har Microsoft skubbet til Avowed for at "give os mere tid til at spille andre spil i løbet af det travle efterår" (yeah, right).

Ulig sidste år er 2025 allerede ret tætpakket, og det gælder både spil med fast udgivelsesdato (februar ser i særdeleshed tætpakket ud næste år) og spil der allerede har meldt ud at næste år bliver året. Noget kunne begynde at tyde på, at det kommende år kan blive ret afgørende, både for hele konjunkturen, idet vi gerne skulle knække den nuværende, årelange fyringsrunde branchen har gennemgået, men også bare se flere store spillanceringer helt generelt.

Desværre er der stadig aspekter af året der endnu ikke står helt klar, eftersom Nintendo, måske af gode grunde, holder kortene uhyggeligt tæt ind til kroppen, og udover Metroid Prime 4, så er min forhåbning at de har noget ret signifikant parat til at støtte op om Switch 2. Med det in mente; lad os tage hul på Redaktøren Ser Frem for 2025, og lad mig endelig høre hvilke spil du ser frem til i det kommende år:

Judas

Vi starter med Ken Levine, en mand der har brugt næsten et årti på at nøle rundt med en blank check fra Take-Two, men som heldigvis nu er gået hen og er blevet til et spil der i nærmest uhyggelig grad ligner... ja, Bioshock.

Det er dog virkelig ikke brok, jeg elsker Bioshock meget højt, og sågar Infinite har en særlig plads i mit hjerte. Vi kan vist ikke ligefrem sige at vi er blevet IP-mættet der, eftersom Cloud Chamber næsten også har brugt 10 år på klargøre Bioshock 4. Nej, Judas er en ny IP forankret i Levines spidskompetencer, og alt tyder på at det bliver bizart, narrativt alsidigt og mekanisk interessant, præcis som Bioshock.

Og så er der hele ideen om "narrative LEGO", og her er jeg langt mere skeptisk. Det var direkte mærkeligt at høre ellers ret stærke kritiske stemmer beskrive spillets forhold til de tre centrale fraktioner, og hvordan det at udføre missioner det ene sted kan lede til et anderledes forhold med den anden. Det kan naturligvis være mere interaktivt og responsivt her, men nogen revolutionerende eureka-idé er det altså ikke.

Heldigvis har jeg egentlig bare brug for at Judas er mere Bioshock, og her tyder alt på at spillet vil levere.

Grand Theft Auto VI

Hvis Grand Theft Auto VI virkelig ankommer som Take-Two chef Strauss Zelnick insisterer på det gør, så bliver det uden tvivl årets største lancering, måske den største nogensinde. Spillet har nærmest fået hele branchens ve og vel placeret på sine skuldre, og det har nu ansvaret for at være så populært, så gigantisk, så omfattende, så succesfuldt at det egenhændigt sikrer fornyet investorinteresse i branchen.

"No pressure", ikke? Det er næsten så man bliver en kende kynisk af det, og frasiger sig al interesse i Rockstars arbejde, netop fordi det er blevet for stort. Sagen er dog den at jeg altid har følt at Rockstar fortjener den vedvarende interesse. De har altid leveret - man kan diskutere om alle deres spil er de her evergreen-mesterværker - men det er svært at argumentere imod spillenes kvalitet. De tager sig desuden god tid, og har ikke ligefrem overeksponeret deres serier i årenes løb. Rockstar er lang tid om at gøre det de gør, og de gør det godt hver gang.

Derfor er jeg tilbøjelig til at lade mig sive med her, og tro ret stålfast på at Rockstar har styr på det, og kan levere endnu et omfattende, dybt, detaljeorienteret spil, der i sin ren og skær grandiositet vil skabe enorm opmærksomhed omkring vores branche. Det kan et eller andet.

Doom: The Dark Ages

Det er f*cking Doom-tid igen, og jeg er totalt om bord. Godt nok foretrækker jeg Doom 2016 fremfor Eternal, som var lige ved at vakle ovenpå vægten af alle de meta-systemer der stod i kø for at komme frem i forgrunden. Men det ændrer ikke på at id Software mildest talt har vind i sejlene, og en mere nærkampsfokuseret combat-model er måske lige netop det serien har brug for.

Om det så har brug for en prequel, ved jeg ikke rigtig. Jeg ved at det ikke er alle der går lige så meget op i Doom-historien, men særligt Doom 2016 havde low-key en virkelig interessant historie, og Eternal forsøgte at følge op, og lykkedes det meste af tiden. Om hvorvidt The Dark Ages starter helt forfra ved jeg ikke, men om ikke andet bliver det her bare "mere Doom", og det er et eller andet sted helt fint med mig.

Sandheden er at Doom brillerer igennem sit gameplay loop, og det loop ser intakt ud her. Ikke nok med det, serien har på glimrende vis eksekveret det ældgamle koncept om en "power fantasy", og det er nok det jeg savner allermest, og det kommer Doom: The Dark Ages til at kunne levere, det ved jeg bare.

Crimson Desert

Jeg aner ikke om Crimson Desert er godt. Jeg har nul timer i Black Desert Online, og er ikke bekendt med Pearl Abyss' arbejde generelt. Desuden passer mit liv faktisk overraskende dårligt til spil der er 100 timer lange. Alt dette burde betyde at jeg ville takke pænt nej til det kommende Crimson Desert, men i stedet er der bare noget ved kombinationen af gigantisk, smuk, ekspansiv verden og mere arkadeagtig combat der virkelig, virkelig taler til mig.

For nylig blev der udgivet omkring 45 minutters gameplay fra spillet, og jeg åd hvert et minut. Det er så sandelig ikke fordi jeg her og nu kan garantere spillets kvalitet - igen, jeg har ingen erfaringer med studiet, men der er bare noget ved Crimson Deserts åbne vidder, responsive kampe, storslåede bosser og nærmest science fiction-agtige undertoner der virkelig popper.

Om det så kan noget bliver straks interessant, og bare det at et MMORPG-studie satser deres fremtid på et helt og holdent singleplayer-orienteret action-rollespil, det er i sig selv interessant.

Max Payne 1 & 2 Remakes

Jeg aner ikke om hvorvidt Remedys remakes af Max Payne og Max Payne 2: The Fall of Max Payne ankommer i 2025, men det ville give god mening. Jo, det ville betyde at de vil lancere to spil i det kommende år, eftersom deres første live service-titel, FBC: Firebreak, allerede har fået en bekræftet en 2025-udgivelse. Men jeg er dog forhåbningsfuld, og selvom disse er remakes, så håber jeg samtidig inderligt at Remedy gør et eller andet med det her projekt.

Måske de remixer visse elementer? Undergraver vores forventninger til hvad et remake er, ligesom Final Fantasy VII: Remake? Jeg ved det ikke, men min tiltro til Remedy er så absolut at bare tanken om at der er chance for at kunne spille Remedy-instruerede remakes af to af mine yndlingsspil - det kan noget.

Men igen, jeg skal se det før jeg tror det, og det kan netop være at FBC gør at al fokus er på at støtte op om servicen når først den er lanceret, der ikke efterlader den nødvendige plads til en anden lancering. Jeg håber dog at studiet finder overskuddet.