Det er nærmest komisk at kigge tilbage til den tidligere "Ser Frem"-artikel fra udgangen af 2021, for antallet af stærke paralleller man kan drage, ja, det er ærlig talt noget bedrøvende at kigge på. Dengang kaldte jeg 2021 et "skodår" fyldt med modgang, splittelse og forsinkede spil til højre og venstre, men slog i samme ombæring fast at de forsinkede spil jo nu ville lade sig pakke ind i et mere tæt 2022, som uden tvivl ville markere slutningen på de trænge kår spilbranchen, og det bredere verdenssamfund, har opereret under i årets løb.
Og her står vi så. Jo, COVID-19 lader til at være et overstået kapitel, men det er blevet erstattet af den ene klimakatastrofe efter den anden, krig i Europa, og... ja, masser af forsinkede spil der nu pakker sig sammen i februar og marts måned.
Så her er vi altså, og skal kigge ind i et nyt år sammen, og det er efterhånden svært ikke at nævne efterhånden faste gengangere, ikke sandt? Hogwarts Legacy var trods alt på sidste års liste, ligeledes var Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2, State of Decay 3 og Metroid Prime 4. Jo, disse var muligvis ønsketænkning, men det korte og det lange er vel at ud af de fem der fremgår på listen, så er tre endnu ikke udkommet. Det lader til at have været tilfældet i flere år efterhånden.
Okay, så her er vi, og skal byde velkommen til yderligere fem spil, som jeg personligt ser meget frem til, og som jeg enten har en stærk formodning om, eller måske et spinkelt håb om, vil udkomme i det herrens år 2023. Og nu hvor vi lige er her; Fire Emblem Engage, Forspoken, Dead Space Remake, Hogwarts Legacy, Wild Hearts, Atomic Heart, Like a Dragon: Ishin, Blood Bowl III, Company of Heroes 3, Sons of the Forest, Octopath Traveler 2 og Destiny 2: Lightfall udkommer alle inden for halvanden måned. Så der er vel lidt at se frem til alligevel ikke?
Nå, det var vist ret meget udenomssnak, så lad os lukke ned for det øjeblikkeligt, og kigge nærmere på spillene.
Atomic Heart
Måske er det grundet min generelle forkærlighed for Bioshock-serien, og det faktum at 2K så godt som efterlod den serie i et mørkt hjørne i årevis, for så nu tilsyneladende at have gang i et comeback, men der er bare et eller andet helt ovenud interessant ved Atomic Heart, er det ikke? Udover The Callisto Protocol er vi slet, slet ikke vant til som forbrugere at se gigantiske spiltitler med realistisk grafik, åbne verdener, finpolerede mekanikker og hvad der ligner enorme budgetter komme fra fuldstændig uprøvede udviklere.
Studiet Mundfish er ikke bare fra Rusland, et land der med få undtagelser ikke er en del af det veletablerede AAA-studielandskab, de har først fundet en udgiver her til allersidst, og har tilsyneladende primært finansieret udviklingen igennem private donationer og investeringer.
Alt hvad vi har set fra Atomic Heart vidner om et projekt der virkelig kan stå side om side med reelle flagskibstitler, men der er jo så den parantes her, at det kan være at det hele bare er fup og fidus, eller om ikke andet at der er pyntet på det i en sådan grad, at jeg har en helt forkert idé om hvad Atomic Heart kan. Men indtil videre ser det yderst lovende ud, og særligt IGN's dækning har kun forøget spændingen.
Starfield
Fra en underdog til 2023's helt store gigant. Bethesda Game Studios udgav for efterhånden en meget kort teaser, der varslede en helt ny IP fra et studie der ellers i relativt lang tid havde pendlet imellem Fallout- og Elder Scrolls-serierne. Starfield er noget helt nyt, men ikke bare det, det er også studiets største spil til dato. Meget kan man sige om studiets output, særligt de senere år, men én ting Todd Howard og kompagni som regel imponerer med er skala, størrelsesorden, så at høre dem tale om hele planeter der kan udforskes, ny grafisk teknologi, udvidede forhold til dine følgesvende - ja, det lyder alt sammen ret godt.
Og selvom at man ikke er direkte interesseret i det gameplay som studiet fremviste i sommer, så må der være en perifer interesse i spillets indvirkning på den bredere spilbranche. Bethesda Game Studios' spil har den her Rockstar-lignende effekt på det bredere samfund, det havde blandt andet The Elder Scrolls V: Skyrim og Fallout 4 om ikke andet, så at se den mere vidtgående reaktion på en helt ny IP? Ja, det bliver bare stort for at sige det mildt.
Så ja, jeg glæder mig ovenud meget til at se hvordan Starfield er. Kan det overhovedet møde forventningerne? Varsler dette den omvæltning af Xbox Game Studios' samlede output som Phil Spencer har lovet? Det bliver... meget interessant.
Marvel's Spider-Man 2
Ulig Starfield så er jeg rimelig sikker på at Marvel's Spider-Man 2 ikke bare er foruden de store teknisker knaster, jeg stoler også rimelig direkte på at Insomniac får lavet noget ganske fornuftigt. Det første Spider-Man var nemlig en gameplay-mæssig triumf, der cementerede studiets ry som en af de absolutte sværvægter.
Marvel's Spider-Man 2 er lidt ligesom God of War: Ragnarök, jo naturligvis er der pres på om at levere en oplevelse der på tilfredsstillende vis lægger sig i forlængelse af det bundsolide første kapitel, men samtidig har Insomniac skabt platformen, og skal mere iterere end genopfinde den dybe tallerken.
Når det så er sagt, så er der altså al god grund til at være spændt, for ikke bare er dette en PS5-eksklusiv, som uden tvivl kan betyde en del for spillets grafiske kunnen, men noget kunne tyde på at dette kapitel bliver lidt mørkere end det første. Jeg afventer tålmodigt nyt.
The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom
Det er åbenlyst at vælge et nyt Zelda, fordi det er Zelda. Jeg har tidligere skrevet en artikel om her på siden om at selvom at min erfaring med seriens ældre kapitler vitterligt er begrænset, så var der noget ved Breath of the Wild der hjemsøgte mig i årene efter lanceringen. Først år efter gennemgik jeg spillet for anden gang, og blev chokeret over hvor storslået en oplevelse det egentlig er.
Det betyder ikke at jeg betragter det som værende et af de bedste spil nogensinde, som andre muligvis gør. Jeg blev aldrig venner med inventory-systemet, heller ej den udvandede måde som spillet valgte at fortælle både hoved- men i særlig grad sidehistorier på. Der er noget arbejde for Tears of the Kingdom der, men ligesom med Starfield bliver dette en så central begivenhed i spilbranchens samlede årskalender, at det er svært ikke at være interesseret i om hvorvidt dette har været ventetiden værd.
Jeg er desuden en smule bekymret for spillets præstation på den nu ret gamle Switch hardware. Pokémon Scarlet/Violet vidner om at Nintendo virkelig skal til at give sig selv, og andre, flere hestekræfter at lege med, og hvis Tears of the Kingdom byder på centrale grafiske og gameplay-mæssige opgraderinger sammenlignet med Breath of the Wild, ja så er der brug for meget, meget spidsfindigt design for at det ikke kører i 20fps.
Alan Wake 2
Ved blandt andet at spille Control igen på Xbox Series X, og at opleve det originale Alan Wake gennem den nylige restaurering, så er jeg kun endnu mere overbevist om at Remedy er blandt de mest interessante studier på markedet i dag. Deres Twin Peaks-agtige måde at fortælle historier på, deres relativt simple men spændende gameplay-mekanikker og deres finurlige måder at præsentere verdener på, ja det oser bare af karakter.
Så når Remedy siger at Alan Wake 2 bliver et direkte gyserspil, og at det samtidig er det største studiet har lavet til dato? Ja, så spidser jeg ører, og der er vist ingen tvivl om at de regner med at det bliver et solidt hit også.
Desværre mangler vi endnu solide indtryk af spillets gameplay, og det kunne vitterligt både være co-op, open-world eller first-person - vi ved det reelt set ikke. Jo, vi har stærke formodninger, men det bliver rart at få spillet sat lidt i bås, så vi ved hvad vi går og glæder os til.
Om ikke andet er Alan Wake II uden tvivl mit mest ventede spil i 2023, og jeg glæder mig til at høre bare det mindst om hvad de går og roder med.
Hvilke spil glæder I jer mest til i 2023?