I min kontroversielle artikel om Game Awards, så slog jeg fast at en af grundene til at jeg mener at Keighleys format er at foretrække frem for det kønsløse, anonyme og forhastede Direct-format, var at udviklere fik muligheden for selv at vise os deres projekter. Det giver en autenticitet, en ægthed, en nerve som førstnævnte format for alvor mangler, og her kan selv fejl, nervøsitet og sågar tekniske problemer blive en del af charmen.
Microsofts Developer Direct har lidt af det, og kan, hvis man virkelig tager ja-hatten på, det som en Hannah Montana ville kalde "the best of both worlds", om ikke andet til dels. Jo, det hele er tilrettelagt og kører på teleprompter, desuden lader de udvalgte udviklere til at være... ja, nøje udvalgt. Men i det mindste ser vi dem, i det mindste er det dem der sidder i skyttegravene, der får lov til at præsentere os for det arbejde som trues af fyringer, og bliver hårdere og dyrere at udføre. Ikke bare det, det giver også noget til præsentationen af et givent spil at komme lidt ind bag scenetæppet, og med en samlet runtime på bare 48 minutter synes aftenens show ikke synderligt langtrukkent heller.
Så allerede idet vi lagde fra kaj i går aftes var jeg kun glad for at det her format lader til at være kommet for at blive, og som en bruger herinde pointerede, så eksisterer det i ret perfekt forlængelse af mere vage CG-baserede teasere, der afsløres udelukkende for at skabe hype henover sommeren. Det her handler om at konkretisere, og det formåede Microsoft i brede træk at gøre.
Vi lagde fra med Avowed, som naturligvis endnu kan nå at blive et gigantisk hit for Microsoft i 2024, og det er værd at stole på Obsidian. Det der blev fremvist var naturligvis gameplay, og tak for det, men her var der udelukkende fokus på kampsystemet, som der allerede nu lader til at være delte meninger om, og spillets mange andre resterende aspekter blev kun momentvis fremvist. Det Developer Direct-formatet tigger om er en trinvis gennemgang af hvad spillet ligesom er, som helhed, men det formåede Obsidian, i mine øjne, ikke helt at gøre.
Senua's Saga: Hellblade II er en lettere titel at fremvise, for det lader til at være et mere mekanisk simplificeret spil på stort set alle måder, så at vise lidt kampe, lidt mellemscener og vildt flot grafik lod til at være ret retvisende. Desuden var dette det eneste spil der fik en konkret udgivelsesdato, muligvis fordi det udkommer først. Mon fans er skuffede over at spillet hverken er længere eller udkommer fysisk? For mit vedkommende gør det ikke så meget, men præsentationen var god nok.
Visions of Mana var ikke umiddelbart det spil jeg havde troet, eller håbet ville okkupere pladsen som det hemmelige femte spil i udsendelsens line-up. Det ser farverigt ud, og kommer uden tvivl var erfarne, dygtige udviklere hos Square Enix, og vi ved desuden at Phil Spencer og kompagni febrilsk forsøger at etablere et fodfæste på det japanske marked, men det virker bare samtidig som om at der er et utal af andre titler de kunne have valgt at showcase her. Selv er jeg græskkatolsk, men er dog skuffet over at de gav spaltepladsen til et spil vi allerede havde en ret god idé om hvad er. Det havde Square Enix selv sørget for via traileren ved Game Awards. Jeg havde nok hellere set et helt nyt spil, eller måske et der kun havde fået en CG teaser tidligere, som havde brug for at blive... ja, konkretiseret. Så havde det været bedre kohærens mellem det femte spil, og de resterende fire.
Ara: History Untold ser godt ud, det har det hele tiden gjort, og selvom at 4X ikke er min personlige kop the, så ved jeg at fans af genren har set frem til dette i årevis, primært fordi holdet hos Oxide består af gamle Civilization-eksperter der muligvis kan revitalisere formatet lidt. Hvad der dog, igen, var en kende skuffende, var at se spillet gå helt uden en udgivelsesdato, ikke engang en måned.
Og så til Indiana Jones and the Great Circle. Hvis du spørger mig, så ser det spil glimrende ud. Machine Games lader til at have bibeholdt snappy gameplay med masser af udtryksmuligheder, og dette pardannes så med hvad der ligner ret involverende puslespil, og masser af filmisk flair. Jeg stoler desuden på at der findes mange sværhedsgrader, det har Machine Games hang for, og derudover lod de også til at indikere, at der findes mange veje fremad, mange måder at løse opgaven på, som for mig mindede lidt om en "immersive sim light". Det behøver det ikke at være for min skyld, men det ser altså godt ud. Jeg ved at mange efterhånden er trætte af Troy Baker, det er jeg også selv, men han synes nu at imitere Ford ret effektivt, så hvis jeg ikke lægger mærke til ham igennem gennemspilningen, så er det måske fint.
Samlet set? Jeg havde håbet at flere spil var kommet en udgivelsesdato nærmere, og at Microsoft havde valgt noget andet end Visions of Mana, men det her format er nu ret fikst, det må jeg sige.
Hvad synes du?
