Resident Evil 6 - Holder Det?!

Jeg elsker Resident Evil-serien, det må jeg bare konstatere. Jeg spillede ikke de originale spil på PlayStation, da jeg simpelthen ikke fik en før for et par år siden, men da serien begyndte at udkomme på PC, var jeg hooked. Jeg har spillet alle sidespil, og set anime-programmerne, og jeg kan med stolthed berette, at jeg har undgået biograffilmene, som jeg kun har hørt brok over. Det tog mig dog en del år før jeg prøvede Resident Evil 6, og jeg prøvede igen, og igen, da det aldrig lykkedes mig at gennemføre spillet. Det er nu lykkedes mig at kæmpe mig igennem de fire kampagner, efter mange års tilløb, så derfor har jeg kun et at sige; Lad os se om Resident Evil 6 holder i dag.

Resident Evil 6 er meget udskældt, selv den dag i dag. Noget af det kritikerne siger er, at spillet fokuserer for meget på aktion, og for lidt på gys. Andre kritikpunkter lyder på at spillet har mange tekniske og designmæssige fejl, og virker sjusket i forhold til forgængernes mere fokuserede spildesign. Lad os se om vi ikke kan adressere disse punkter i den kommende analyse af spillet, som det står i dag. Jeg spillede Resident Evil 6 på PlayStation 3, men har også leget med det på PC.

Resident Evil 6 er delt op i fire kampagner, som hver især er delt op i timelange kapitler, så spillet næsten er opbygget som et afsnit af en tv-serie. De handler alle om C-virusset, som har gjort at folk forvandles til zombier. Og så er scenen sat. Den første kampagne omhandler Leon Kennedy, som man vil genkende fra andre spil i serien, og Helena Harper, som leder efter den amerikanske præsident i en by overrendt af zombier. Der er dog mere end det på spil, da Helena leder efter sin søster, som er blevet inficeret med virusset, så hun senere bliver til en af de klassiske monstre med de mange lysende svage punkter. Det går over stok og sten, og spillets handling bliver afbrudt konstant af ret lange mellemsekvenser, hvilket godt kan blive ret irriterende. Overgange fra spil til mellemsekvens er også meget skærende, da de pludseligt kommer ud af ingenting i flere tilfælde. Man styrer Leon, og alt er fryd og gammen, så kommer der pludselig en sekvens, som faktisk er helt uden reel kontekst. Det virker sjusket her, for både forgængere og efterfølgere i serien, gør det så meget bedre.

Leon og Helenas historie fletter sig sammen med de andre kampagner, man låser op for igennem spillet. Man møder hurtigt Ada Wong, som også er en gammel kending. Det må være forvirrende for folk, der ikke kender serien, for hun er der bare lige pludselig. Det samme er Chris Redfield, og Sherry Birkin, som alle har deres egen kampagne, men de dukker altså også op i Leon og Helenas gennemspilning. Faktisk føles det som om Capcom har forsøgt at presse dem alle ind med vold og magt, og det virker bare ikke. De har sikkert tænkt; "nå, så spillerne elsker disse karakterer, jamen så får de dem allesammen i store mængder, hele tiden."

Jeg kan godt se, hvad Capcom har forsøgt at gøre her. De har forsøgt at lade alle disse kendte karakterer være en del af en samlet overordnet historie, hvor de fiser ind og ud af hinandens historier, med egne ambitioner og bevæggrunde, det virker bare som, det har været en for stor bid for den japanske udvikler.

Leon og Helenas kampagne er underholdende, men synderligt uhyggelig kan man ikke sige at den er, som kritikerne også har slået ned på. Det er stor bragende action, med små bider af noget der svagt lugter af Resident Evil. Det er underholdende på en popcornagtig måde, men det er ikke det Resident Evil er i mine øjne. De skulle have kaldt det "Resident Evil: The Action Game", for så vidste man hvad man gik ind til.

Så har vi Chris Redfields kampagne, hvor han sammen med sin nye makker Piers Nievans, skal igennem endnu mere action, for kampagnen skifter karakter her. Her skal du skyde en masse monstre og ikke snige dig rundt og blive skræmt. Denne kampagne er den værste af dem alle, og den der gjorde jeg ikke kom igennem spillet i alle disse år. Det er simpelthen kedeligt, ensformigt og ret intetsigende. Så lad os komme videre. Øv.

Næste kampagne er Sherry Birkin og James Muller, og her vender vi mere tilbage til noget der minder mere om Resident Evil. Det er skåret ned på action-sekvenserne og op for gåderne, desværre handler de i alle fire kampagner om at låse døre op med tre nøgler. Jeg overdriver ikke, der er i alle kampagner en gåde, hvor man skal finde tre nøgler for at låse døre op, eller variationer af samme tema. Seriøst, hvor ideforladt har udviklerne lige været? Da jeg nåede punktet i den tredje kampagne, havde jeg lyst til at smide spillet fra mig i frustration, for jeg tænkte bare; skal vi nu det her igen?! Generelt er Sherry og Jakes kampagne dog mere underholdende end den forrige.

Den sidste kampagne er Ada Wongs, og kan modsat de andre kampagner kun spilles alene. Ada Wong er den karakter, der har blandet sig mest i de andre tre kampagner, så hun vikler sig ind og ud af de andre historier, med hendes egne aspirationer, og faktisk er det her spillet mest ligner Resident Evil. En karakter, der løber rundt i trange gange, med en god stemning. Så hurra for Ada Wong og hendes mange intriger.

Hvis jeg kort skal opsummere hvad der er godt og dårligt i spillet, så vil jeg på den negative side sige, at spillet bare generelt er sjusket lavet. Der er mange fejl både i styringen, og den måde spillet er sat sammen på. Det virker som om udviklerne har slået et for stort brød op. Et andet punkt er at spillet ikke burde have været en del af Resident Evil-hovedserien, men den burde have været en del af sin egen spilserie, for jeg kan godt forstå fans blev skuffede efter min gennemspilning.

På den positive side skal det nævnes, at spillet absolut har sine gode øjeblikke, de bliver bare druknet lidt af de dårlige. Grafikken og lyden er helt i top, for spillet er stadig ganske flot, og stemmeskuespillet er i topklasse, med nogle af de største stemmeskuespillere branchen kan byde på. Desværre er dialogen så fjollet til tider, at man glemmer det en smule undervejs. Og det sidste og absolut bedste er, at man kan spille tre af de fire kampagner i co-op. Det er faktisk rigtig sjovt, og jeg har hygget mig gevaldigt i min sidste gennemspilning med min veninde, hvor vi sagtens kunne ignorere fejlene i spillet, for de blev til en kilde af gode grin i stedet for frustration, da de var så dumme og grinagtige. Så hvis nogen har lyst til at besøge denne fejlbefængte klassiker, så overvej om man ikke du kan finde en ven til at gøre oplevelsen en del mere underholdende.

Holder Resident Evil 6 i dag så? Nej, ikke rigtigt, synes jeg, da man skal sluge nogle store kameler. Faktisk har spillet alle de fejl jeg husker, og skal man prøve det, skal det være i co-op. Resident Evil 6 holder ikke, ligesom det ikke holdt da det udkom for ni år siden. Det kan dog godt spilles hvis man laver en gang popcorn, og bare tager spillet for hvad det er, et stort action spektakel.