
Engang var han den uomtvisteligt bedste i filmens verden. Engang kendt for sin intensitet, sit nærvær, sin dynamik og sin aura, der føltes lige så barsk som smerteligt sårbar på trods af al den styrke, han også gav udtryk for. Robert De Niros største præstationer som karakterskuespiller er fem film, som alle filmelskere selvfølgelig har set, og som vi alle er blevet forbløffet over. Man kan desuden ret let argumentere for, at selvom at han er tilbøjelig til at blive lettere typecastet i disse dage, som er hans legende uberørt. Vi kigger nærmere på hans mest skelsættende roller.
Det intime, gribende, mørke, rodede og ubehagelige portræt af, hvordan Vietnamkrigen skadede mange unge amerikanske mænds psyke, cementerede De Niros plads blandt de virkelig store karakterskuespillere, og den dag i dag er hans præstation så rå, intens og troværdig stærk, at man bare sidder der og er fascineret af, hvor ægte og tungt hvert eneste lille følelsesudtryk er.
Karakterstudier frem for alle andre karakterstudier, det er Taxi Driver. Filmen, der ikke kun satte Martin Scorsese på filmenes verdenskort, men også endnu en gang beviste, at en ung De Niro måske var den største skuespiller i i filmhistorien. Hans skildring af den kølige, ustabile Travis Bickle, der konstant er på nippet til at eksplodere som en morderisk granat, er intet mindre end ren og skær genialitet.
Der er gået mere end 30 år siden denne film udkom, og på trods af alle de år, og på trods af at jeg nok har set den 10 gange siden udgivelsen, skræmmer De Niros superpsykopat Max Cady mig lige meget hver gang. Der er et ukontrollabelt raseri i hans fremstilling af karakteren, som får det til at føles, som om han eksisterer i virkeligheden. Rigtig, rigtig godt skuespil i en rigtig god thriller.
De Niro vandt en Oscar for sit portræt af Jake Lamotta i Scorseses anerkendte, elskede og ikoniske drama, og det er selvfølgelig hverken svært at forstå eller andet end rigtigt. For så god er han her. De Niro er fantastisk, og ud over den fysiske forvandling, han foretager, når filmen foretager et par store tidsspring, træder han ind i karakteren på en måde, der får hans lidenskab til at skinne igennem hver eneste gang.
Der er en råhed i den måde, De Niro i sine yngre dage portrætterede sine karakterer på. Med en stramhed og intensitet, der kunne skære gennem biografens gardiner, kastede De Niro sig hovedkulds ind i sine karakterers mørke psyke, og hans skildring af en ung, sulten, frygtløs og kompromisløs hård Vito Corleone vandt en Oscar for sin indsats og står som hans allerbedste præstation i en film til dato.
Hvad er din personlige topliste?