Rock Band

Musikspillene befinder sig i øjeblikket i den gyldne æra. Der findes plastikguitarer og mikrofoner i en lang række hjem verden over, og genren fortryller fuldstændig såvel nye som mere hærdede spillere i øjeblikket. Og nu går Harmonix så skridtet videre. De vil skabe det klassiske garageband i stuen: En guitar, en bass, et trommesæt og en mikrofon. Er det det bedste musikspil nogensinde?

Da jeg træder ind i Rock Band-rummet hos Electronic Arts, føles det som jeg er trådt ind over dørtærsklen til en vellykket privatfest. Folk er i præcis så godt humør, at de er begyndt at løsne op og synge med. David Bowie brager derudad på højeste lydniveau. På bordet står der en flaske Jack Daniels. Fire personer med hver deres instrument stirrer som hypnotiserede på fladskærmen, der hænger på væggen. "Dette er det fedeste jeg nogensinde har set", siger en spiljournalist i ramme alvor til mig. Da "Suffragette City" langsomt toner ud og publikum (såvel spillets som virkelighedens) har jublet færdigt, lægges plastikinstrumenterne væk, og vi andre får chancen. Jeg snupper grådigt guitaren. Nu er jeg klar, I'm On Stage.

Off Stage. I en åben gård indenfor hos Electronic Arts, snakker jeg med Daniel Sussman, der er producer hos Harmonix. Han beskriver Rock Band som et utrolig ambitiøst projekt for firmaet, og jeg spørger derfor forsigtigt til, hvordan vi skal realisere rockens dybeste væsen i vores egen stue derhjemme. Efter at være blevet afbrudt af firmaets daglige chef (omkring noget helt andet), børster Sussman et par nullermænd af sin jakke og forklarer:

I Rock Band kan spillere downloade hele albums og spille til dem. The Whos klassiker "Who's Next" fra 1971 vil kunne hentes online kort efter lanceringen af Rock Band. Derefter vil der regelmæssigt komme nye albums og kunstnere til.

"I Rock Band findes der singleplayerdele for både guitar, bas, trommer og sang. Desuden er der en multiplayerdel i form af verdensturné, hvor fire spillere kan fungere sammen som et band. Man er altså en til fire personer hjemme i stuen, eller også spiller man mod andre online. Alle kombinationer er en mulighed. Man kan endda konkurrere mod hinanden med samme instrument, f.eks. en tromme mod tromme-konkurrence.

Det kan lyde forvirrende og måske en smule trangt, at fire spillere skal deles om en enkelt skærm, men Harmonix har opdelt den på en ret snedig måde. Sangeren har den øverste del af skærmen. Her vises teksten sammen med skiftet i tonearten. Hvis du har spillet SingStar, så er det som at vende hjem igen. Resten fungerer ligesom med de klassiske og succesfulde Guitar Hero-spil, her følger både guitar, bas og trommer det samme system. Alle kan se, hvad der foregår, og man kommer aldrig til at blive irriteret over de andres rytmer og farver på skærmen. Rock Band har dog en del mindre baggrundsanimationer, men til gengæld er grebene nu gennemsigtige, hvilket gør det endnu lettere at skelne mellem de mange ting på skærmen.

Jeg er On Stage igen. Main Offender, The Hives. Jeg lurer lidt på spillets sværhedsgrader og overvejer meget, at give den et nyk opad til Expert, men samtidig ville det være trist at ramme Game Over-muren inden for ingen tid. Det bliver i stedet Hard. Da hele bandet har valgt deres indstillinger, går nummeret i gang. Indledningen består udelukkende af guitar, og pludselig hviler alles øjne på mig. Pludselig bliver følelsen af at være med i et band og levere varen så meget mere virkelig. Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg bejler til, om det er de virtuelle fans eller virkelighedens spændte publikum. Kom nu, Jonas, så er det tid til at vise dine Guitar Hero-færdigheder. De første noder bevæger sig mod bunden af min del af skærmen. De ser simple ud, men til min store forundring misser jeg flere af dem. Hvad fanden?! Der er sgu' da noget galt med guitaren.

Off Stage. Intet af tilbehøret til den udgave af Rock Band, som jeg prøvede var de endelige versioner (guitaren fungerede også som bas ved besøget). Fælles for alle instrumenterne er, at de er præget af et realistisk design og (tager jeg for givet) udført i en god kvalitet. Trommerne er der fem af. Fire øverst og en nederst med pedal til. Trommen længst til venstre fungerer som en trommehvirvel, mens resten fungerer som lilletromme og cymbaler. Der følger i øvrigt trommestikker af træ med til sættet:

"Trommerne er virkelig specielle, og noget vi er meget stolte over", siger Daniel Sussman. "Når du spiller f.eks. en verdensturné og rammer Hard eller Expert, så lærer du samtidig mere eller mindre at spille trommer i virkeligheden. Hvis du behersker guitaren på Expert-niveau betyder det ikke, at du kan samle en rigtig guitar op og spille derudad, men trommerne er faktisk en uhyre realistisk simulering."

At Rock Band er udviklet af præcis samme hold som stod bag Guitar Hero og Guitar Hero 2, er så tydeligt, og det er selvom Rock Band både ser flottere og mere gennemført ud på ethvert tænkeligt område.

Guitaren har også udviklet sig til en mere elegant model end den der er i Guitar Hero. Den her gang spiller du med en miniatureudgave af en Fender Stratocaster, og knapperne stikker ikke længere ud, som de gjorde det i Guitar Hero, men er i stedet mere plan med selve guitargrebet. Ideen er naturligvis at det hele skal føles mere som virkelige strenge. Desuden er der nu en dobbelt opsætning af de fem knapper. Tanken er at soloen spilles på de nederste og mindre knapper, uden at man bruger højre hånd og plekteret. Farverne er også tonet en del ned, men til gengæld kan du bedre se dem, når du holder guitaren, og dermed bliver det meget lettere at se, hvor du har placeret fingrene.

"Vi har hele musikindustrien i ryggen", siger Daniel Sussman stolt. At have Fender som en allieret i vores rockkorstog, er enormt fedt. Det gør vores projekt til mere og andet end bare et musikspil. Mikrofonen føles ikke som noget specielt, måske fordi det ikke ligefrem er et sexet instrument. Funktionsmæssigt har den alt det, SingStar har, og den videresender naturligvis din stemme til fladskærmen på et perfekt niveau i forhold til original nummeret, men det er så også det. Den eneste lille ekstra funktion er at mikrofonen også kan fungere som en tamburin til de øjeblikke, hvor der så er guitarsoloer og hvor der ikke skal synges.

On Stage. Det er knapperne. De registrerer ikke, hvad jeg spiller. Jeg justerer lidt på min holdning og gætter på, at knapperne sidder en smule længere nede, end jeg er vant til. Herefter går resten af nummeret næsten som en drøm, men jeg når alligevel den frygtede Game Over-skærm, og når så ikke længere - i hvert fald indtil der pludselig står, at jeg er blevet reddet af en anden fra bandet.

Så snart spillet giver dig mulighed for at lege med en solo eller bandets sanger, møder publikummet på kanten af scenen, så får gruppen nemlig mulighed for at genoplive et bandmedlem. Og det er, hvad jeg ser som totalt cool ved Rock Band. Jeg spiller i øjeblikket tusindvis af rollespil på en gang. Vi er ude på et eventyr som en gruppe, og vores opgave er at dræbe Main Offender. Vi har hver vores specialitet. Trommeslageren banker løs på sine trommer, sangeren nærmest skriger et råb til angreb og bassen ligger hele rygraden for truppen - jeg selv lægger de stenhårde riffs, der skal nedlægge monsteret. Alle har en plads, alle er unikke, men vi behøver hinanden for at rocke.

Du kan sagtens designe din egen rockstjerne til Rock Band. Kropsform, frisure, tatoveringer og unikke rock-poseringer kan du selv bestemme ned til mindste detalje. Desuden kan du selv vælge mellem en lang række forskellige grafisk forskellige instrumenter. Vi gætter lidt på at Tanggaard designer et band, der ligner redaktionen; altså gamle, trætte mænd med elendige frisurer.

Off Stage. Den yderst vigtige jukeboks ser ekstremt lovende ud i Rock Band. "Won't get fooled again", er sikkert ikke bare en af mine personlige favoritter og Blue Öyster Cult, David Bowie og Nirvana er også er helt okay. Endnu mere spændende er det, at mængden af originale numre er meget høj. "Det er vigtigt med originalnumrene og vi har både budgettet og kontakterne til de folk, der kan gøre det til virkelighed", siger Daniel Sussman. "Vi har også haft det som små børn, hver gang det er lykkes os at få en ny sang til jukeboksen. Wow... vi har fået et nummer med Nirvana. At få lov til at pille et sådant nummer fra hinanden og så bare fokusere på f.eks. trommerne, er totalt vildt."

On Stage. "Main Offender" toner ud. Vi har klaret os igennem nummeret og mødes af en applaus. Jeg vil gerne have endnu en omgang, men der er bare ikke tiden til det, så jeg lægger Federen fra mig og forlader rummet. Hvor pokker er mine groupies? Nå, ja... det er jo trods alt bare et spil. Det er dog et utrolig imponerende spil, der sagtens kan være endnu mere afpudset inden sin udgivelse i begyndelsen af det nye år.

Okay, lidt ord her til sidst: Jeg er godt klar over at jeg har fået lov til at opleve Rock Band under de optimale forudsætninger, med et stort TV, et komplet band og et rigtig stort publikum. Jeg ved også, at min tegnedreng kommer til at svede tran, hvis den skal punge ud for et komplet sæt instrumenter. At jeg samtidig er en af Guitar Heros største fans, gør mig næppe mere objektiv. Men, Rock Band er ikke bare det ultimative partyspil, der er så forbavsende godt simuleret, at det til tider næsten bliver helt virkeligt. Alt findes i de digitale kredse; samarbejdet, fokus på individet, samt den benhårde vilje til at nå målet. Som konsolspil er det ekstremt gennemtænkt. Hardwaren, sværhedsgraderne, den måde der uddeles points på, og online-delen er fabelagtige. Elsker man musik, så elsker man Rock Band. Elsker man konsolspil, så elsker man Rock Band. Elsker man musikspil... præcis. I fritiden spiller jeg selv lidt guitar i et okay lokalband, og jeg ved hvor sjovt et musikalsk samarbejde kan være. Jeg tror derfor heller ikke, at Daniel Sussman er så pokkers langt ude, når han snakker om hvilken gennemslagskraft Rock Band kan få:

Trommerne er uden tvivl det fedeste instrument i Rock Band. De er af rigtig god kvalitet, tilpas store, og det føles, i hvert fald på de højeste sværhedsgrader, som at være trommeslager på en af originalindspilningerne af de respektive numre. Vi giver Asmus tjansen som skindtæsker i vores band.

"Det er fantastisk at høre historier om folk, der efter at have spillet Guitar Hero, er gået ud for at købe rigtige instrumenter. Vores mål med det her spil, er at få folk til at opleve, hvordan det er at spille i et band. Engang i fremtiden er jeg sikker på at nye rockgrupper vil rose os til skyerne i diverse musikmagasiner. De kommer til at sige 'hvis det ikke var for Rock Band, så havde vi aldrig startet et band'."

Det er store ord. Harmonix virker dog meget tændte på at skrive sig ind i musikhistorien, faktisk begynder den røde lampe med ordene Hybris at blinke en smule. Jeg må dog indrømme, at jeg, efter at have prøvet Rock Band, forventer mig noget i særklasse.