Season of Discovery er det bedste der er sket for World of Warcraft i lang tid

Selvom klassisk World of Warcraft ("Vanilla") efterhånden viser mange tegn på at være et 20 år gammelt spil - herunder det skildpadde-langsomme gameplay loop, de simple animationer, og det generiske quest-design - så er der en på dette tidspunkt unægteligt tidløs magi over den verden, som spillere fordelt på 8 racer og 9 klasser skal stige fra level 1 til 60 i. Det er derfor, at den oprindelige version af WoW gennem årene har været holdt i live af privatservere, derfor at Blizzards officielle WoW Classic-udgivelse tilbage i 2019 blev afsindigt populær, og derfor at deres Hardcore-version af samme for ganske nyligt også har opslugt mange.

Det har selvfølgelig meget at gøre med nostalgi. For mange af os er den første udgave af World of Warcraft forbundet med en mere bekymringsfri tid, hvor man sammen med et utal af andre spillere og venner drog på eventyr og udforskede en gigantisk, forunderlig verden, hjalp hinanden med et overkomme dens mange farer og plyndre dens glitrende skatte. Mange af de spillere, der i dag er voksne mennesker med fuldtidsjob og familier, var nemlig børn, teenagere eller universitetsstuderende dengang spillet udkom i 2004. Minderne om vanilla-WoW er synonym med en tid, hvor det sociale aspekt mere end noget andet definerede MMO-oplevelsen, hvor der var mere tålmodighed og venlighed blandt spillere, og hvor man fandt ud af tingene hen ad vejen i stedet for konstant at konsultere udførlige guides, Youtube-videoer og streamere.

For selvom WoW's mange udvidelser gradvist har tilføjet mere "flydende" gameplay, mere komplekse udfordringer og moderne animationer, så er selve den sociale oplevelse ved spillet uden tvivl blevet svækket over tid. Det kræver ikke længere kommunikation og koordination at finde et godt hold til dungeons, det forventes at den gængse spiller har indgående kendskab til alle mekanikker, og der er i det hele taget et nærmest besættende fokus på effektivisering og optimering.

Det er derfor, at Season of Discovery - Blizzards nye "lite"-version af det længe efterspurgte Classic+ - føles så frisk. For selvom det er den samme verden, vi traver og quester os igennem, indtil vi rammer det midlertidige level-cap på 25, så har Blizzard introduceret nye elementer, der vender op og ned på det spil, vi efterhånden kender så godt som vores egen baglomme.

Det uden tvivl største af disse elementer er de nye Runes: Skjulte klasse-specifikke evner (spritnye eller fra senere WoW-udvidelser), der transformerer spillets velkendte "meta". En meta, som kun tillod enkelte klasser at agere tank eller healer, og som dikterede at visse klasser slet og ret var bedre end andre. Jeg skulle lige vende mig til at agere Shaman tank, men efter at have gennemført samtlige dungeons og det nye raid (mere om det lige om lidt) i den rolle, så føles det helt naturligt - og umuligt at gå tilbage til en version, hvor det ikke er en mulighed. Og jeg kan forestille mig, at de nye mage healers og warlock tanks har det på samme måde. At se hvad der hidtil har været såkaldte "meme specs" blive en realitet har været en sand fornøjelse, og de tilføjer så meget mere variation og potentiale til et spil, hvor visse klasser ofte blev valgt fra på grund af deres underlegenhed.

En anden stor tilføjelse er som sagt transformeringen af den klassiske 5-mands dungeon Blackfathom Deeps til et 10-mands raid. Blackfathom Deeps, forkortet BFD, blev i Vanilla skippet af mange på grund af dens afsides beliggenhed og undervældende loot, og den har derfor været et oplagt valg for Blizzard at fornye og give spillere incitament til at gennemføre. Og incitament er der nu i høj grad, for inde i de oversvømmede grotter, hvor en ondsindet kult holder til, findes helt nyt grej, som uden tvivl er det bedste til level 25. Men nemt er det ikke at få fingre i, for BFD's velkendte bosser er blevet gjort langt stærkere og har nu meget mere komplekse mekanikker, der kræver effektivt teamwork at overleve. Jeg blev positivt overrasket over raidets sværhedsgrad, for mens de første fem bosser med en smule kommunikation kan besejres af alle, så er særligt den sjette boss, en shadow priest-ork ved navn Kelris, blevet gjort så brutal, at alle 10 spillere er nødt til at forstå alle hans mekanikker og medbringe hver en småting, der kan give dem marginale forbedringer i kamp, hvis man skal have en chance mod ham.

Slutteligt har vi tilføjelsen af en begivenhed i den PvP-fokuserede zone Ashenvale. For tilføjelsen af Runes til Classic har ikke bare omfattende påvirkninger af spillets PvE-indhold, men transformerer også, hvordan vi kæmper mod hinanden som spillere. Ashenvales PvP-event er efter min mening SoD's mest skuffende tilføjelse, da den i øjeblikket handler mere om at gå lange afstande end at kæmpe mod andre spillere. Men heldigvis er der for dem, der ligesom mig har været allermest interesseret i at afprøve mine nye evner på andre spillere, masser af kamp at opsøge i udvalgte questing zones, eller selvfølgelig den klassiske battleground Warsong Gulch.

Season of Discovery genfanger med andre ord noget af den magi, som Vanilla WoW stadig besidder gennem mine og mange andres rosenrøde briller. Med det sagt er jeg selvfølgelig ikke fuldstændigt desillusioneret omkring spillet og dets plads i vores verden, som den ser ud i 2023. Allerede inden Season of Discoverys udgivelse kunne man finde mange "theorized BiS-lists" til de forskellige klasser, samt kvalificerede bud på hvilke klasser der ville blive de stærkeste. Og det tog ikke mange dage, inden spillets nye mysterier blev løst, og man kunne finde svar på alle ens spørgsmål på nettet. Og mens visse spillere i chatten stædigt nægtede at give svar på spørgsmål om de nye evner i en forhåbning om at bevare spillets mystik og fokus på udforskning, så kunne folks generelle utålmodighed og iver efter at få et forspring og blive så stærk som muligt så hurtigt som muligt tydeligt mærkes. Derudover kan jeg konkludere, at man i dag i langt højere grad end i 2004 render ind i spillere med sjofle navne, der bryder med indlevelsen og udstråler en total ligegyldighed over for alt og alle.

Men ikke desto mindre har jeg tydeligt kunnet mærke en større venlighed og begejstring blandt spillere, og ikke mindst en større entusiasme over for Blizzard, end der eksempelvis har været i Wrath of the Lich King Classic, hvor Blizzards inkompetence ofte har været samtaleemner i storbyerne. Det skyldes i høj grad også udviklernes beslutning om ikke at teste Season of Discovery på udvalgte spillere inden udgivelsen. Kendte streamere har med andre ord ikke haft tidlig adgang til spillet og fået mulighed for at lave videoer, der påvirker os almene spillere i vores beslutninger og saboterer vores mulighed for selv at løse de nye mysterier.

Det er længe siden, at Blizzard har givet os konkrete tal på WoW's popularitet, men baseret på travlheden i byer og questing zones samt den livlige generelle "chatter", tør jeg godt konstatere, at vi har med en kæmpesucces at gøre. Jeg sad klar den aften, serverne gik live, og min tauren sammen med hundrede, vis ikke tusindvis, af andre menneskelignende køer væltede rundt i hinanden og sloges om de stakkels strudser, der forgæves forsøgte at græsse på de idylliske marker i naturparadiset Mulgore. Og selv nu - to uger efter udgivelsen - finder jeg masser af spillere rundt om hvert hjørne og grupper til både PvP og PvE-indhold på ingen tid. Ville jeg have foretrukket et "rigtigt" Classic+ med helt nye zoner og andet spritnyt indhold i Vanilla-udgaven af Azeroth? Muligvis, men Season of Discovery er et kæmpe første skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig til at se, hvilke overraskelser Blizzard har til os i de kommende sæsoner, når level-cappet hæves. Lige nu ser fremtiden for et egentligt Classic+ rigtig lovende ud, for Season of Discovery beviser, at efterspørgslen er kæmpestor. Og hvis Blizzard ikke allerede var klar over det, så er de det i hvert fald nu.