Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
artikler

Sommerens Shows: Xbox Games Showcase 7. juni

De leder an med Gears of War: E-Day, men det er vist ikke det eneste vi kommer til at se.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom vi ikke kalder det "E3" længere, og at der udlejes en gigantisk messehal midt i Los Angeles for at danne rammen om en række afgørende udgiver-specifikke showcases, så lever ånden af det show, heldigvis, stadig videre. Det skyldes primært Geoff Keighley, der nærmest har overtaget med sit "Summer Game Fest"-koncept, men også fordi at de andre store spillere, på magisk vis, fortsat placerer shows i nogenlunde samme tidsrum - bare digitalt.

Så vi dækker de her shows, allesammen, det er klart, og via en serie af artikler forbereder vi os sammen på hver af dem. Praktisk info om hvor og hvornår, samt små forudsigelser om hvad der mon ville være sandsynligt at se, og måske en enkelt drøm eller to - det er programmet, så lad os komme i gang med sommerens shows!

Sommerens Shows: Xbox Games Showcase 7. juni

Hvad, Hvor, Hvornår

Microsofts Xbox Games Showcase løber af stablen den 7. juni klokken 19 dansk tid. Den kan ses på alle de store streamingplatforme, og Xbox selv linker til Youtube og Twitch.

Dette er en annonce:

Lad os lige få på det rene hvad Xbox selv siger om showet, så vi kan danne rammen om hvad vi kan forvente:

"It's time for another look at the future of gaming - Xbox Games Showcase 2026 will air on Sunday, June 7, starting at 10am Pacific / 1pm Eastern / 6pm UK time. It will be followed immediately by a deep-dive into the return of one of Xbox's most legendary franchises in the form of Gears of War: E-Day Direct. We'll begin the day with our annual Xbox Games Showcase, including first gameplay looks and huge news on upcoming titles from our first-party studios across the Xbox family, as well as our third-party partners around the globe - from the biggest franchises to soon-to-be indie darlings. Immediately following Showcase, we'll go even deeper on one of the games coming later this year, directly from the team behind the Gears franchise, The Coalition Studio. Gears of War: E-Day Direct will take players into the start of Emergence Day, offering new details, gameplay and insights about the hugely anticipated origin story to the Gears of War saga."

Vi forventer et show, der strækker sig længere end State of Play, men kortere end Summer Game Fest, så cirka halvanden time, men dette er ikke blevet bekræftet endegyldigt. Det lader dog til at de fastholder formatet fra tidligere, hvor vi ser et mere bredt show efterfulgt af et segment udelukkende dedikeret til Gears of War E-Day.

Dette er en annonce:

De Konkrete Forventninger

Nu ved vi hvad det drejer sig om, og hvornår showet løber af stablen, så hvad forventer vi at se?


  • Vi ved med sikkerhed at Gears of War E-Day får sin plads i rampelyset, og vi ved også at Microsoft planlægger at lancere spillet i år, så det synes ret åbenlyst at det vil få sin udgivelsesdato, og at alle spørgsmål om gameplay vil blive besvaret.

  • Ydermere ved vi også at Halo Campaign Evolved vil være en del af showet, og eftersom lækager har peget i retning af en lancering så tidligt som i juli, så synes det ligeledes sandsynligt at spillet fremvises og får en dato.

  • Vi ved, at selvom Fable er blevet skudt til februar 2027, så vil spillet få en ny trailer, som uden tvivl vil byde på mere gameplay.

  • Vi ved desuden også, at Bethesda Game Studios ikke vil vise noget nyt fra The Elder Scrolls VI.

De Vage Forhåbninger

Nu ved vi hvad vi semi-realistisk kan tillade os at forvente, så hvad håber vi så på at se?

Det synes ret så sandsynligt, at vi får et bredere check-in på nogle af de spil fra førstepartsstudier vi allerede kender til. Clockwork Revolution får måske ikke en konkret udgivelsesdato (det synes ret sikkert at det dukker frem i 2027), men et nyt kig på gameplay virker sikkert. Det samme kan siges om State of Decay 3, og måske sågar også Marvel's Blade fra Arkane.
Det er også ved at være tid til at Toys for Bob, der tidligere har håndteret Spyro og Crash Bandicoot, afslører hvad de har arbejdet på i relativt lang tid.
Vi ved at der ikke kommer til at være strategisnak, eller nyt om Helix, men det kunne være rammende at se Microsoft eksempelvis løfte sløret for Xbox Elite Wireless Controller 3, som vi tidligere har set via en række lækager, også.
Kojima har det med at arbejde ret så målrettet, så det er slet ikke udelukket at der sker noget overraskende med OD, som vi fik en teaser for sidste år, og som ser ret så skræmmende ud.

Hvad ønsker du at se fra Xbox Games Showcase?



Indlæser mere indhold