Sjældent har det danske vejr indbudt så lidt til indendørs aktiviteter som tilfældet har været de sidste tre måneder. De nærmest middelhavsagtige tilstande har snarere inviteret til kølende strandbesøg, iskolde paraplydrinks og sene grillaftener, men så er det jo heldigt, at denne tid på året vanen tro har stået ret stille hvad angår spilnyheder og ditto udgivelser. Det er tiden til at reflektere snarere end interagere, så med førnævnte paraplydrink trofast ved min side og masser af tid på hånden er jeg kommet frem til en håndfuld tendenser, som er værd at lægge mærke til. Det er naturligvis ikke en udtømmende liste - vi snakker snarere strøtanker - så byd endelig ind med flere i kommentarfeltet.
Fortnite-effekten er begrænset... indtil videre
Det var godt nok PUBG, der brød igennem først, men tiden hvor Brendan Greenes genreomvæltende shooter dominerede serverne føles allerede fjern. 2018 har i den grad stået i Fortnites tegn, hvilket har resulteret i en halvering af PUBG's aktive spillere i første halvdel af 2018. Med 40 millioner aktive spillere (her defineret som personer der spiller mindst månedligt) er Fortnite et kulturelt fænomen, og inden E3 lød den småbrokkende internetsnak på, at nu skulle alle spil udstyres med en battle royale-mode. Det blev ikke ligefrem tilfældet. Bevares, både Battlefield V og Black Ops 4 hopper på vognen, men derudover var den ikke at finde andre steder end hos mindre titler som for eksempel Fear the Wolves og den eneste nye annoncering, Rapture Rejects. Der var blevet spekuleret i, om The Division 2 ville hoppe med på vognen, men det afviste Ubisoft selv ret klart, og Bethesda var også afvisende hvad deres kommende titler angik. Uanset om de få annonceringer skyldes, at udviklerne ikke har haft tid til at finde på en tilfredsstillende måde at inkludere battle royale på, eller at de simpelthen har vurderet, at det ikke passer til deres spil, er det opmuntrende, at der tilsyneladende bliver udvist en smule kritisk sans.
Udgiverne har lært af EA's mikrotransaktionsfadæse... men tro ikke, at mikrotransaktioner er på vej væk
Efter sidste års monumentale shitstorm var spørgsmålet, i hvor høj grad EA ville adressere mikrotransaktioner under deres pressekonference. Ville de ændre kursen eller ignorere problemet? Indtil videre må svaret siges at være førstnævnte, for det var den lille skoledreng skoledreng med røde ører snarere end den hærdede mafiahåndlanger, som viste sig på scenen. Dennis Brännvall, den nye design director på Battlefront 2, sagde direkte, at de havde begået en fejl, og det blev lovet, at der hverken ville være pay to win i Battlefield V og Anthem. Bethesda var også ude og forsikre om, at der i Fallout 76 ikke ville være pay to win. Forhåbentlig er disse udmeldinger et tegn på, at udgiverne er vågnet op og fremover dropper de konkurrenceforvridende tiltag, men man skal nok ikke regne med, at kosmetiske mikrotransaktioner går nogen vegne. De er fortsat en særdeles lukrativ kilde til indtjening, og det er blevet bekræftet, at alle de ovennævnte spil vil indeholde mikrotransaktioner. Oh well.
Microsoft har bestemt ikke kastet håndklædet i ringen... men ser ud til at lade denne generation gå tabt
Som Magnus forleden var inde på, har Microsoft ikke haft det nemt denne generation. Glansen er gået lidt af Halo og Gears, Fable blev smudset til af håbløse spin-offs og efterfølgende lagt i graven og Crackdown 3 er efterhånden en joke. Der har været lyspunkter som de altid solide Forza-serier, og Sunset Overdrive fandt et lille men entusiastisk publikum. Men faktum er, at Microsoft kun har fået halvt så mange konsoller som Sony ud til forbrugerne, og dermed også har mistet sin position som konsollen, man spiller multiplatform-spil på - en position de ved hjælp af at have været først på markedet, en glimrende onlinestruktur og solide eksklusiver ellers havde tilkæmpet sig sidste generation. Derfor var det forfriskende at se dem bide fra sig på årets E3 briefing, hvor Phil Spencer kunne annoncere opkøbet af fire nye studier og dannelsen af et femte. Jeg må indrømme, at jeg først tænkte, "ejer de dem ikke allerede" om Undead Labs og Playground, men købene giver god mening. Compulsion Games er et interessant men også et lidt uprøvet studie, hvis første titel, Contrast, føltes meget upoleret. We Happy Few ser dog spændende ud og med flere midler til fremtidige projekter, kan de sagtens blive en gevinst for Microsoft. Jeg kan også kun forestille mig, at Ninja Theory bliver en kæmpe gevinst. De har flere gange vist, at de er gode til narrative actionspil og til at skabe nyt IP.
Det sidste studie, The Initiative, skal ledes af Darell Gallagher, som stod bag Tomb Raider-rebootet, hvilket sammen med de jobopslag, der er fundet, tyder på, at det bliver historiedrevne singleplayer-spil, der bliver fokus. Her ligger studiet ideelt placeret i Santa Monica, hvor Sony Santa Monica og Naughty Dog også hører hjemme. Det er ikke helt usandsynligt, at Microsoft satser på at snuppe nogle af de mange talentfulde folk, der sidder i de to studier for at styrke deres eget studie. Opkøbene og dannelsen af The Initiative fortæller mig, at Microsoft vil have flere nye IP'er generelt og i særdeleshed deres eget The Last of Us eller God of War (2018 udgaven forstås), som kan sælge systemer på egen hånd, og her er især Ninja Theory og The Initiative gode bud. Der går dog nogle år før vi ser frugterne af disse investeringer, og netop derfor var Phil Spencer hurtig til at nævne den nye konsol, der arbejdes på. Dette løb er nok tabt, men Microsoft har til hensigt at flyve over startlinjen til det næste.
Rygterne om singleplayer-spillets død er stærkt overdrevne... men multiplayer spinoffs er en varm kartoffel
De seneste år har singleplayer-spillets (særligt det lineære af slagsen) status som en truet art været heftigt debatteret. Da EA sidste efterår droppede Viscerals Star Wars spil affødte det en lang række lettere pessimistiske artikler, heriblandt en af undertegnede i en anden krog af internettet, der begræd EA's beslutning og AAA singleplayer-spillets forfald. Set i bakspejlet virker reaktionen en kende overdrevet, for selvom de helt lineære, historiedrevne singleplayer-spil har været mere udbredte, end de er nu, så har udgivere som Sony, Bethesda, Nintendo og Square Enix stadig et stærkt fokus på singleplayer, og Microsofts førnævnte studieopkøb viser med tydelighed en ambition på området. Hvis vi ser på det seneste års udgivelser, står singleplayer-spillet også stærkt med titler som Super Mario Odyssey, Wolfenstein II: The New Colossus og God of War - og læg i øvrigt mærke til, at ingen af disse er regulære open world-spil. Kigger vi fremad, er der også masser af titler til os, der foretrækker at spille alene. Spider-Man ankommer i næste måned, Red Dead Redemption 2 følger i oktober, og længere ude i horisonten venter blandt andet Sekiro: Shadows Die Twice, The Last of Us: Part II, Metro: Exodus, Control og Ghost of Tsushima. Til gengæld lader multiplayer spin-offs til at være ganske populære for tiden. Til november blænder Bethesda op for Fallout 76 of næste år går Wolfenstein coop med Youngblood.
Kvinder og minoriteter er ved at rodfæste sig som protagonister i AAA-spil... men de hvide mænd dominerer stadig
Ligesom gaming generelt er trådt ud af de mørke teenagekælderværelser og blevet en (nogenlunde) bredt accepteret hobby, der nydes af alle aldre, køn og etniciteter, er der i dag også en del mere diversitet at finde blandt spilprotagonister. Indiespillene er (naturligvis fristes jeg til at sige) længst fremme, men AAA-spillene har også lært at fortælle historier om andet end hvide mænd. Sidste år fik vi med Uncharted: The Lost Legacy en slagkraftig indisk/engelske og sydafrikanske duo og Horizon: Zero Dawns handlestærke, intelligente og sympatiske Aloy nogle fremragende kvindelige protagonister, og i år lod Detroit: Become Human os spille som både en kvindelig og afroamerikansk androide. Når Spider-Man svinger sig ind på vores konsoller i næste måned, er det med en spilbar Mary Jane Watson, Lara Croft vender tilbage samme måned og The Last of Us: Part II flytter fokus over på Ellie. Og så har Remedy for første gang en kvindelig protagonist i deres næste titel, Control. Når det så er sagt, er der stadig en overvægt af hvide mænd i spil, og det usympatiske backlash mod inklusionen af den spilbare kvindelige karakter i Battlefield V viser, at en lille del af spilpublikummet desværre stadig har et problem med kvindelige protagonister.
Ovenstående er naturligvis kun én mands omtågede ferietanker, så vi er meget interesserede i at høre hvad I, kære læsere, tænker er branchens største tendenser netop nu. Fortsat god sommer!