Spec Ops: The Line - Holder Det?!

For 10 år siden var mit liv meget anderledes, og nogen vil sige mere mørkt end det er nu. Jeg vil ikke komme gå i detaljer, men der var en periode, hvor jeg ikke havde meget andet i mit liv end spil, og jeg tror kun jeg vinder på at være ærlig omkring det. Så da jeg en dag fandt Spec Ops: The Line til PC'en, så tænkte jeg; "endnu en militært skydespil ala Call of Duty, det gider jeg ikke". Jeg blev dog så fristet af forsiden af spillet, så jeg tog det med hjem, og smed disken i maskinen derhjemme. Det gik dog hurtigt op for mig, at det ikke var endnu et generisk skydespil, men at det faktisk havde noget det gerne ville sige, og det endte derfor med at jeg blev suget ind i den mørke fortælling om menneskers ondskab og sindssyge.

Historien i Spec Ops: The Line læner sig op ad mange andre, lignende fortællinger, men den inspirationskilde der skinner mest igennem er bogen Heart of Darkness, som jeg tilfældigvis havde læst i gymnasiet, og som jeg var totalt fascineret af dengang. Heart of Darkness, af Joseph Conrad, foregår i kolonitiden, hvor en mand ved navn Marlow fortæller historien om hvordan hans rejse på en damper dybt ind i det belgiske Congo, lod han ham komme i kontakt med menneskelig ondskab, da han skulle hente en mand der hedder Kurtz. På damperen var han sammen med fire andre hvide mænd, og en flok kannibaler, som gerne vil spise de hvide, ja, racisme var der nok af på det tidspunkt. Historien viser så hvor onde mennesker kan blive, når de har absolut magt, og ingen stopper dem. Apocalypse Now, som er en legendarisk film, har også ladet sig gevaldigt inspirere af Joseph Conrads bog.

Spec Ops: The Line følger samme formel som de to førnævnte værker, her foregår historien bare i Dubai, seks måneder efter at byen har oplevet de værste sandstorme i mands minde, så landet er i undtagelsestilstand og alt er kaos. Captain Martin Walker, hvis stemme er leveret af Nolan North, skal finde Colonel John Konrad, som er deserteret, efter at han har fået ordre på at efterlade de overlevede og komme ud af landet. Læg mærke til Colonel John Konrads efternavn, som er det samme som forfatteren til Heart of Darkness, så man er ikke i tvivl, hvem der har været hovedinspirationen til spillet. Spillet starter så med at Walker, og hans to makkere, skal kæmpe sig fra Dubais udkant og i ind byen for at få fat i Obersten. Man møder meget hurtigt de indfødte, som ikke er vilde med at man befinder sig i byen. Jo længere man så begiver sig ind i byen, jo mere mørkt og forfærdeligt bliver det hele, især da man støder på en masse døde mennesker, som viser sig at være civile, og som er blevet henrettet af amerikanerne, der er i landet. Historien er meget mørk, og Kaptajn Walker begynder meget hurtigt at blive mere og mere forstyrret i hovedet, og påvirket af den ondskab han ser. Dette ender ud i et kæmpe plottvist, som skal opleves.

Det er en fascinerende tur igennem det mørke, som mennesker er i stand til at skabe, og selv i dag, næsten 10 år efter, rammer historien mig dybt, for det er skræmmende hvor meget ondskab der er i et menneske, hvis magten stiger personen til hovedet. Den ondskab Walker udfører i spillet, synes han ikke selv er ondskab, idet han udfører handlingen, men da han ser resultatet bliver han forfærdet. Dette tema er ret fedt at se, da mange onde mennesker gør onde handlinger i god tro. For eksempel er jeg sikker på Hitler ikke anså sine egne handlinger som onde, mens resten af verdenen til, og vil huske ham som værende netop et af de mest ondskabsfulde mennesker nogensinde. Det handler, som altid, om perspektiv, og den slags leger spilmediet alt for lidt med, særligt i AAA-udvikling. Som historielærer er det temaet om ondskab, som Spec Ops: The Line behandler, meget fascinerende. Spillet har desuden fire slutninger, så man kan se forskellige aspekter af samme fortælling. Så man kan måske høre på mig, at jeg er ganske godt underholdt af historien, og den holder 110%.

Selve spillet er et tredjepersonsskydespil, og man styrer som sagt Walker. Han kan for det meste give ordre til sine to teammedlemmer. Disse kan være at fokusere deres skud mod et mål, eller at heale hinanden, når man bliver skudt på. Derudover skal man løbe fra dække til dække, og gemme sig bag dem, ellers bliver man meget hurtigt meget død. Man løber hurtigt tør for skud og ammunition, så man må overtage fjendernes våben når man nedlægger dem, hvilket giver nye udfordringer og strategier der skal udtænkes, alt efter hvilket våben man lige finder. Det er en mekanik jeg faktisk generelt godt kan lide i skydespil, da man hele tiden skal være omstillingsparat. Skydedelen i spillet er stadig super intens, og fungerer godt, omend den kunstige intelligens godt kan være en smule dum, når fjenderne løbet direkte mod en, men det sker heldigvis ikke så ofte. Konsekvensen er intense og til tider udfordrende situationer, hvor man kommer til at dø en gang i mellem, indtil man angriber ildkampen strategisk korrekt.

En anden mekanik, som spillet bruger tit, er sandstormene. Disse sænker sigtbarheden meget, og gør situationer der ville have været nemme, en del sværere. Sandet kan også være til hjælp, som for eksempel i en situation hvor man kan skyde på ruderne i et af Dubais enorme højhuse, og sandet så strømmer ind, og begraver de mange fjender. Det er en fed mekanik, og jeg kender ikke mange spil der har prøvet noget lignende. Spec Ops: The Line er på mange måder forud for sin tid, og det er synd at spillet ikke har en højere status end det har fået, for det fortjener det. Eftertiden har rost spillet mere end da det udkom, men det burde have en plads på hylden sammen med nogle af det mest legendariske skydespil derude, men det er nok bare min kæphest.

Grafikken og lydene i spillet er glimrende også her 10 år senere. Jeg fandt spillet til min PlayStation 3 på genbrug (se hvad jeg fandt!), og spillet er stadig flot at se på. Jeg vil dog anbefale man finder det på Steam, da spillet bare er en fornøjelse med 60fps, og i den højeste opløsning, hvilket kan opnås selv på ældre maskiner.

Lyden er også glimrende, da musikken består af diverse mere eller mindre hårde rockmelodier, hvilket passer til det kaos man bliver placeret i. Det kombineret med stemmeskuespillet giver også spillet den fantastiske stemning som jeg stadig husker varmt, og så kan man jo ikke gå helt galt i byen, når Nolan North er hovedpersonen. Jeg lytter stadig til soundtracket, når jeg trænger til en gang tung rock.

Holder Spec Ops: The Line så stadig? Det gør det i den grad. Tematikken er super relevant den dag i dag, og spilmekanikkerne er stadig sjove at opleve. Så hvis man ser Spec Ops: The Line på Steam, hvor det kan fås rigtig billigt, så vil jeg anbefale det varmt. Det er alle pengene værd her næsten 10 år senere.