De klassiske LEGO-klodser, som de fleste kender dem idag, har mere end 40 år på bagen, og de små mini-figs eller LEGO-mænd har eksisteret siden 1974.
I 1998 fik LEGO-koncernen en licensaftale med Lucasfilm Ltd, og derefter gik det stærkt. Indiana Jones, Star Wars, Harry Potter og Prince of Persia er allerede omsat til LEGO-form, og med de sidste år fokus på licensproduktioner er Billund-koncernen vendt stærkt tilbage på legetøjmarkedet.
Spilmarkedet har også oplevet et væld af LEGO-relaterede produktioner, og udover førnævnte licenser, er der blevet budt på et LEGO Rock Band og DS strategi, mens der venter et stort MMOG (Massive Mulitplayer Online Game) i horisonten.
Det er næppe en velbevaret hemmelighed for de Gamereactor-læsere der følger med i redaktionens blogge, at denne skribent er et stort legebarn og LEGO-fan. Men LEGO er også en inspirationskilde for mange udviklere, og selvfølgelig er spilrelaterede kreationer blandt de mange modeller.
Final Fantasy skaberen Hironobu Sakaguchi benytter ivrigt LEGO-klodserne som inspiration, når arbejdet går i hårdknude. Som tidligere Square-chef, og med titler som Final Fantasy, Blue Dragon og Lost Odyssey i bagagen, er det interessant at LEGO spiller en stor rolle i jagten på inspiration i hans hverdag. Lastbilen herunder er således et resultat af "problemer med grafiske indstillinger" i udviklingen af Final Fantasy.
Brothers-brick samt Mocpages byder begge på kreationer skabt af unge og voksne LEGO-fans verden over. Selvfølgelig er der også spilrelaterede byggeprojekter på disse sider. Nintendo DS-modellen herunder er en professionel produktion, og designet har taget over 200 timer, mens der blev brugt yderligere to uger og 51.324 LEGO-klodser på projektet.

Model: Nintendo DS - af Sean Kenney - denne kan ses i Nintendo-butikken på Manhattan
Vi har udover billedet af denne plukket et lille udvalg, som du kan nyde herunder.

Model: Portal - af Nate Mac

Model: Call of Duty 4 - af Jack Bittner

Model: Mario &Co. - af Filip Felberg

Model: Shadow Complex - af 2 much caffeine

Model: Bioshock - af V&A Steamworks

Model: Gameboy - af Joris Blok

Model: Halo Warthog - af Andreas Höttler

Model: Mega Man - Marcos Bessa