Dansk
Gamereactor
artikler
Star Trek Online

Star Trek Online interview

MMO-spil kan gå gennem store ændringer selv efter de er udkommet, og førstehåndsindtryk kan hurtigt blive forældede. Derfor tog Gamereactor en snak med Cryptics Craig Zinkievich, for at høre hvordan tingene står til i Star Trek Online.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Fortæl os lidt om din rolle i udviklingen af Star Trek Online.
Helt sikkert! Jeg er Executive Producer på Star Trek Online. Det betyder at jeg står for det store forkromede overblik over spillet, samt den daglige ledelse af spillets udvikling. Jeg bruger meget tid på at snakke med holdets designere og udviklere for at sikre at alting kører så glat som muligt, og så får jeg lov til at snakke en masse med pressen, hvilket også er sjov!

Genbrugte i noget det arbejde Perpetual lavede mellem 2004 og 2008, og i så fald hvilket?
Vi kiggede på noget af deres oprindelige design og artwork, men i sidste ende valgte vi at gå vores egen retning. STO er i høj grad et Cryptic-spil.

Hvad var grunde til at splitte kamp-systemet i to, et når du kæmper i skib, og et når du kæmper nede på jorden?
Stort set alle de bedste Star Trek-episoder har en blanding af rum- og jordscener. Vi ville genskabe den stemningen fra serien i spillet, og det gjorde det nødvendigt at lave regelsæt for to forskellige oplevelser. De to forskellige typer gameplay er så forskellige - jeg mener, i rummet styrer du et helt rumskib, mens du på jorden manøvrerer dig selv og giver ordrer til dit hold - at de egenskaber vi skabte måtte være forskellige for de forskellige omgivelser.

Star Trek OnlineStar Trek OnlineStar Trek Online
Dette er en annonce:

Kan vi se frem til mere fyldestgørende PvE-del som medlem af The Klingon Empire? (der er næsten kun PvP pt)
Helt bestemt. Vores brugere har spurgt efter en dybere oplevelse på Klingon-siden, og vi arbejder på at opfylde det ønske. Vi åbner for flere Fleet Actions for Klingon-spillere, og tilføjer ny Star Clusters de kan udforske. Og alle de Special Task Force-missioner vi har lavet er også tilgængelige for Klingon-spillere.

Har I planer om at udvide spillet med flere klasser eller racer?
Helt klart flere racer. I vores kommende opdatering, Season One: Common Ground, tilføjer vi racerne Tellarite, Pakled og Rigelian til Federation-spillere i C-butikken. Og vi planlægger at tilføje endnu flere racer i fremtiden. Med hensyn til klasser er vi meget tilfredse med den nuværende kombination af Science/Engineer/Tactical, men jeg er sikker på at vi vil kigge på det på et senere tidspunkt, i hvert fald internt, for at se om der er noget vi kan tilføje, der gør det hele endnu sjovere.

Star Trek OnlineStar Trek OnlineStar Trek Online

Vil crafting-systemet blive udvidet mere end det er nu (hvor det er ret simpelt og basalt)?
Vi er ved at kigge på Memory Alpha-systemet. Mange spillere har udtrykket deres mening om det, og vi kigger på måder at forme oplevelsen til noget som flere spillere vil synes om. Men vi er endnu ikke noget til et punkt hvor vi kan tale om kommende ændringer. Beklager!

Dette er en annonce:

Hvad var jeres fremgangsmåde da I skulle lave de forskellige historie-baserede missioner, der i høj grad er inspirerede af Star Trek-serien?
Vi kiggede længe på hvad der gør et Star Trek-afsnit godt, og kiggede så på gennemgående temaer i alle de gode afsnit. Vi bemærkede at mange af dem havde mange skift mellem rum- og jordscener, ikke brugte særlig lang tid på et enkelt sted ad gangen, og benyttede en fem-akters struktur med en relativt klar forløsning til sidst. Derfra var det nærmest som at skrive til en TV-serie, bortset fra at vores spillere har hovedrollen.

Spillet er blevet kritiseret for at den del, der foregår på jorden, hvor man går rundt og skyder med sit away-team, er langt underlegen den del der foregår i rummet. Har du nogle kommentarer til det?
Jeg tror begge dele har plads til forbedring. Vi er meget tilfredse med kamp i rummet, men vi har stadig en liste over ting der kan gøre det endnu bedre. Kamp på jorden kan også godt bruge en fintuning. Vi har lyttet til vores community og arbejder på måder at implementere nogle af deres forslag, samt nogle af vores egne ideer, for til stadighed at forbedre spillet.

Star Trek OnlineStar Trek OnlineStar Trek Online

Fortryder i noget med hensyn til gameplay eller spilmekanikker?
Jeg tror vi har ramt meget mere plet en ved siden af, især omkring mængden af tid vi brugte på udviklingen af spillet. Der er ikke nogen enkeltstående dele som jeg kigger på og tænker "åh Gud, hvad gik der galt?!" Vi havde et sæt klare mål, og jeg synes at vi nåede dem alle sammen. Jeg er meget stolt af holdet af den grund.

Hvad ville den perfekte udvidelse til spillet indeholde?
Godt spørgsmål. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig endnu en faktion til spillerne, nogle virkeligt gode Special Task Forces, mere indhold at udforske og en kæmpe bunke af spændende Episoder som spillerne kan nyde.

Hvad er jeres fremtidsplaner for Star Trek Online?
Mere, bedre, hurtigere! Alt vi vil er at fortsætte med at lave et spil der gør vores abonnenter glade, og med tiden trækker endnu flere folk til efterhånden som rygtet spredes.

Star Trek OnlineStar Trek OnlineStar Trek Online

Du kan også se Star Trek Online - Saber Class Traileren herunder.

Star Trek Online
HQ

Relaterede tekster

Star Trek OnlineScore

Star Trek Online

ANMELDELSE. Skrevet af Lasse Borg

Lasse Borg kaster sig ud i online-rollespillet baseret på den kendte Star Trek- serie. Læs her hvad han synes om Star Trek Online...

Star Trek Online ærer mindet om Leonard Nimoy

Star Trek Online ærer mindet om Leonard Nimoy

NYHED. Skrevet af Lee West

Vi kunne i weekenden fortælle, at Leonard Nimoy, kendt for blandt andet rollen som Spock i Star Trek, er afgået ved døden. Spillere i MMO-rollespillet Star Trek Online...



Indlæser mere indhold