Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Starcraft II: Wings of Liberty

Starcraft 2 begynderguide

Vi kaster Rasmus i kamp i Starcraft 2. Læs med her og se hvilke erfaringer han gør sig på vegne af alle nybegyndere på slagmarken...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det kan virke som en fuldstændig uoverkommelige opgave at springe ud i Starcraft II's multiplayer som nybegynder. Det første Starcraft udkom for 12 år siden, og der er folk, der har spillet det konstant siden da, været med i hele betaen for efterfølgeren, og ikke har sovet eller været på arbejde siden de hentede deres forudbestilte eksemplar hos den lokale spilpusher.

Og på den anden side har vi så dig, den totale nybegynder, der aldrig før har vovet sig ud på Battle.net af frygt for at få så mange bank, at vores PC spontant brød i brand i processen.

Men bare rolig, det skal nok gå alt sammen. For selvom der allerede er over en million Starcraft II-spillere, så er de ikke alle sammen sydkoreanere, der har fået spillet ind med modermælken. Og selvom Starcraft II er et spil med enorm dybde og mange komplekse facetter, så er de grundlæggende elementer ret nemme at få styr på. Og med denne lille guide vil du hurtigt kunne hive nogle sejre i land.

Starcraft II: Wings of Liberty
Dette er en annonce:

Jeg spiller i øvrigt Protoss. Både dem og Terran er et godt sted at starte, mens Zerg kræver lidt mere overblik og micromanagement. Derfor bruger jeg mest Protoss-udtryk i denne guide, men disse tips er så overordnede, at de også virker for de andre racer.

Først skal du have styr på økonomien. Uden penge kan du ingenting. Derfor bør du konstant bygge probes. Sæt dit Nexus' spawning point direkte på den nærmeste Mineral-klods, så dine probes kommer i arbejde så snart de er bygget færdigt. Sæt en hotkey til dit Nexus - jeg kan personligt godt lide 4, da den sidder lige over E, der er genvejstasten til probes.

Hold aldrig op med at bygge arbejdere. Der kommer et eller andet tidspunkt, hvor du ikke har brug for flere, men det behøver du ikke tænke på som ny spiller. Bare byg løs - så har du dem også ved hånden, når du på et tidspunkt udvider din base.

Starcraft II: Wings of Liberty
Dette er en annonce:

Næste skridt er at bygge din hær. Vælg en enhed du kan lide, og byg en masse af dem. Lige nu er det underordnet, hvilken enhed du bygger, bare du bygger mange. Det vigtigste er at få styr på økonomien og rutinen med hele tiden at bygge ting. Strategi skal du først bekymre dig om senere. Personligt er jeg glad for Stalkers. En blanding af Marines og Marauders hos Terran er også sejt. Men det er som sagt underordnet, hvad du bygger - bare du bygger noget!

Sørg for at holde din pengebeholdning lav. Kommer du over 500 mineraler, bygger du ikke nok. Lav nogle flere produktionsfaciliteter, og spyt nogle flere enheder ud. Ubrugte mineraler er spildte mineraler! Det samme gælder i øvrigt gas.

Hold hele tiden øje med din Food. Byg nye pylons, supply depots eller overlords i god tid. Det dur ikke at dine fabrikker står stille. Byg, byg, byg!

Lad være med at sætte ting i kø, når du laver enheder. Det tager for lang tid, og lægger lås på værdifulde ressourcer, som du i stedet kunne bruge på noget andet. Hellere bygge en ekstra Warpgate, Barracks, eller hvad du nu bruger, end at sætte produktion af enheder i kø.

Når du er ved at have en rimelig hær, markerer du alle dine enheder, og attack-mover dem mod fjendens base. Glem alt om dem, og byg en ny hær mens den gamle (måske) løber i døden. I starten af din Starcraft-karriere er det vigtigste at få styr på økonomi og bygning af enheder - det man i jargonen kalder "macro".

Så for at opsummere: Byg hele tiden arbejdere, hold din pengebeholdning lav, og sørg for ikke at løbe tør for Food. Du kan vinde alene på disse ting, for hvis du har bedre styr på økonomi og produktion end din modstander, så vil du automatisk lave flere enheder, og så kan du som regel tvære ham med dit første eller andet angreb.

Sværere er det såmænd ikke. Du stryger næppe til tops i Diamond-ligaen på ranglisten med disse råd i baghovedet, men du kommer til at uddele klø i dine practice-kampe, og vil kunne spille dig vej til Silver, og måske endda Gold, uden meget besvær.

Når disse ting er på plads, kan du begynde at tænke videre over strategi, scouting, hvilke enheder der er bedst mod hvad, et cetera, et cetera. Men en solid økonomi er selve grundlaget for alt andet i Starcraft, så få styr på den først.

Som jeg skrev i starten, så bare rolig. Det skal nok gå alt sammen. Jeg er selv nybegynder, og med disse tips i baghovedet, har jeg indtil videre spillet mig vej ind i Platinum - og selvom det måske er lidt for højt i forhold til mit niveau, så giver det et godt billede af, hvor langt man kan komme, bare man har det grundlæggende på plads.

Og med hensyn til de sindssyge koreanere, der lever og ånder for Starcraft, så er II'eren regionsinddelt, så de kan indtil videre kun spille mod hinanden og andre østasiatere. Så dem behøver du heller ikke bekymre dig om.

Kort sagt: giv det en chance, hvis en n00b som jeg kan overleve, så kan du også.

Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty
Starcraft II: Wings of Liberty

Relaterede tekster

Starcraft II: Wings of LibertyScore

Starcraft II: Wings of Liberty

ANMELDELSE. Skrevet af Michael Kamp Jensen

Blizzard gør op for 12 års ventetid, når Zerg, Protoss og Terran atter engang mødes i StarCraft II: Wings of Liberty. Michael springer fra betaen over i det færdige spil og anmelder...



Indlæser mere indhold