Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
artikler

Sommerens Shows: State of Play 2. juni

Vi sparker gang i en serie af artikler, der fokuserer på hvad der skal ske i sommerens showcases.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom vi ikke kalder det "E3" længere, og at der udlejes en gigantisk messehal midt i Los Angeles for at danne rammen om en række afgørende udgiver-specifikke showcases, så lever ånden af det show, heldigvis, stadig videre. Det skyldes primært Geoff Keighley, der nærmest har overtaget med sit "Summer Game Fest"-koncept, men også fordi at de andre store spillere, på magisk vis, fortsat placerer shows i nogenlunde samme tidsrum - bare digitalt.

Så vi dækker de her shows, allesammen, det er klart, og via en serie af artikler forbereder vi os sammen på hver af dem. Praktisk info om hvor og hvornår, samt små forudsigelser om hvad der mon ville være sandsynligt at se, og måske en enkelt drøm eller to - det er programmet, så lad os komme i gang med sommerens shows!

Sommerens Shows: State of Play 2. juni

Hvad, Hvor, Hvornår

Sonys State of Play løber af stablen den 2. juni klokken 23 dansk tid. Den kan ses på alle de store streamingplatforme, men PlayStation selv refererer til Youtube og Twitch.

Dette er en annonce:

Lad os lige få på det rene hvad Sony selv siger om showet, så vi kan danne rammen om hvad vi kan forvente:

"State of Play returns Tuesday, June 2 with more than 60 minutes of updates, announcements, and gameplay reveals from top studios around the world. To kick things off, you'll get a closer look at Marvel's Wolverine. Insomniac Games will share more from its upcoming third-person action-adventure game showing off Logan's brutal and relentless combat along with some new details. This all-new take on the comic book legend launches on PS5 September 15."

Okay, 60 minutter - det er historisk en hel del længere end andre State of Play-udsendelser, som vidner om at denne kan være lidt mere tætpakket - men det kan også ganske enkelt være fordi gameplay-præsentationen af Marvel's Wolverine simpelthen optager lidt mere tid.

Dette er en annonce:

De Konkrete Forventninger

Nu ved vi hvad det drejer sig om, og hvornår showet løber af stablen, så hvad forventer vi at se?


  • Sony har faktisk færre aktive førstepartsstudier end man lige skulle tro, og vi ved hvad en lang række af dem arbejder på, faktisk. Derfor er det decideret urealistisk at der skulle være en lang række førstepartsafsløringer under den her State of Play. Vi forventer helt konkret at Cory Barlog endelig løfter sløret for sit projekt hos Sony Santa Monica, der efter al sandsynlighed udvikles paralelt med et større studieprojekt. Om det så er det her Faye-centrerede God of War spin-off må tiden vise, men det lyder ligeledes sandsynligt.

  • Det synes at være lidt af et sammentræf at Sony har registreret varemærket "Break In" for nylig, og dette peger om ikke andet i retning af Fairgames, Haven Studios' live service-spil, som godt nok har været igennem et par middelmådige interne playtests, men som også let kunne blive fremvist.

  • Præcis hvordan fordelingen af tredjeparter ser ud er svært at sige. Tomb Raider: Legacy of Atlantis, Control Resonant, Final Fantasy VII Part III, Judas - hvilket af de kommende show griber hvilket spil? Vi ved at efteråret, til trods for Grand Theft Auto VI's lancering den 19. november, skal fyldes ud, så vi regner med at se en rigtig sund portion spil få dato på tværs af udgivere og platforme.

  • Vi regner med at en række af de indie-titler Sony tidligere har spotlightet vil få mere kærlighed. Spil som Hela, Out of Words (fra et dansk studie), Mortal Shell II, Ontos, Over the Hill - spil Sony tidligere har været med til at afsløre eller fremvise, og som specifikt står til at lande i 2026, de bør få lidt tid i rampelyset her.

De Vage Forhåbninger

Nu ved vi hvad vi semi-realistisk kan tillade os at forvente, så hvad håber vi så på at se?


  • Selvom der er delte meninger om Naughty Dogs position som en slags anfører for PlayStations egne studier, så er der altid noget enormt spændende hvad det studiet fremviser, og vi tænker det sagtens kunne være tid til et nyt kig på Intergalactic: The Heretic Prophet. For at være helt ærlig synes det mere rammende til en showcase i efteråret, eller ved The Game Awards, men det ville om ikke andet cementere interesse omkring denne nye IP - hvis altså Naughty Dog er klar.

  • Selvom det er mere sandsynligt at CD Projekt RED dukker op ved Summer Game Fest et par dage senere, så krydser vi bare generelt fingre for at det polske studie dukker op på den ene eller den anden måde. Det kan være med The Witcher 4, som nok er mest sandsynligt, men det kunne også være med et smugkig på det næste Cyberpunk. Vi er ikke et sekund i tvivl om at Cyberpunk formelt afsløre før The Witcher 4 er ude, men spørgsmålet er bare hvornår.

  • Bioshock 4 har været igennem en meget turbulent udviklingsperiode, og det er endnu uvist om hvorvidt Cloud Chamber overhovedet er egnede til at varetage franchisen. Men det ville stadig være enormt spændende at se serien genopstå til State of Play - et nyt fyrtårn, en ny by, en ny æra.

  • Det er over to år siden Suicide Squad Kill the Justice League udkom til ringe anmeldelser, og efterfølgende ankom rapporter om at Rocksteady endelig var ved at gå i gang med et nyt, traditionelt singleplayer-spil, og et Batman-orienteret et også. Senere hen har rygter peget i retning af et Batman Beyond-spil, hvilket ikke gør os noget. Er spillet klar? Nej, ikke det der ligner, men det kunne være vildt at se en trailer af en art, om ikke andet bare for at minde folket om at studiet er tilbage på sporet.

Hvad ønsker du at se fra State of Play?



Indlæser mere indhold