Dansk
Gamereactor
artikler
Hitman

Stemningsrapport fra Hitman 2 : Silent Assassin

GameReactor besøger danske IO Interactive for at se nærmere på Hitman 2: Silent Assassin

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

En ellers kedelig fredag i starten af februar er jeg, og en håndfuld af andre skribenter fra de store skandinaviske computerblade, samlet for at se Hitman 2 i aktion. Stedet er det indre København, nærmere bestemt i kantinen hos IO Interactive.

HQ

Efter at være mødt, hilser jeg kort på et par medarbejdere fra Infogrames, der står for udgivelsen, samt nogle af udviklerne. Herefter bliver jeg bedt om at tage plads, en projektor bliver tændt, og det helt nye Hitman 2 fremtoner for mine øjne. Baggrundshistorien er, at vores kronragede helt jo fandt ud af sin oprindelse i slutningen af det oprindelige Hitman. Han har nu valgt at trække sig helt væk fra sit tidligere embede. Han slår sig ned i et kloster på Sicilien, hvor han bliver gode venner med den lokale præst. Mafiaen vil dog have Hitman til at genoptage sit oprindelige hverv. Da han nægter dette, kidnapper de præsten, for at tvinge Hitman til at makke ret. Tingene går dog ikke helt som forventet, og i stedet får de en ekstremt hævngerrig lejemorder på nakken.

Stort orkestreret

Det første jeg bider mærke i er musikken. Denne er i Hitman 2 orkestreret af Budapest Symfoni orkester. Der er over fyrre minutters af stemningsfyldt klassisk musik til at akkompagnere din færd gennem banerne. Meget apropos banerne, så er der denne gang samlet 20 forskellige baner, hvor du kan udfolde dine voldelige tendenser. Samtidig er banerne gjort endnu mere åbne, så du denne gang har langt flere muligheder for at gennemføre missionerne. Dette giver, ifølge udviklerne, en langt større genspilsværdi.

Et eksempel er en snigskyttemission, hvor du er placeret i en bygning, hvor der foregår et hemmeligt topmøde i den overfor liggende bygning. Mødet bliver holdt mellem en række generaler, og din mission er at skyde én af disse generaler. Mens mødet skrider frem får du forskellige meddelelser ind; såsom at ham du skal skyde drikker whisky, at han er højrehåndet og lignende. Herigennem kan du finde ud af, hvem af generalerne det er meningen du skal likvidere. Et andet eksempel er et velgørenhedsarrangement, du skal liste dig ind til. Her kan du vælge at gå ind sammen med tjenerne, du kan måske i stedet uskadeliggøre én af de andre gæster, og stjæle hans invitation eller måske noget helt tredje. Kombinationer som disse er der mange af, og gør at de enkelte baner, skulle kunne gennemføres på vidt forskellig vis.

Dette er en annonce:

Mulighed for at gemme

Desuden er der godt nyt, for alle der forbandede det oprindelige spil langt væk, fordi der ikke var mulighed for, at gemme spillet mens man var ude på missioner. Dette er der blevet ændret på; alt efter hvilken sværhedsgrad du vælger, vil du have et større eller mindre antal af save-games til din disposition.

Styringen med våbnene er også et område, der er blevet ændret. I den første udgivelse skulle du udstyre Hitman før hver mission. Dette gjorde du ved at bruge penge, som du havde tjent ved at gennemføre tidligere missioner. Du kunne så vælge mellem en række forskellige våben. Udviklerne følte, at dette forfordelte de lidt dårligere spillere, der ville få endnu sværere ved at gennemføre spillet. Dette skyldes, at de ikke ville kunne få så mange penge, og ergo måtte fortsætte med dårligere våben, hvormed sværhedsgraden blev skruet op - altså en ond cirkel. Denne gang samler du våbnene op gennem missionerne, de bliver så opmagasineret i et skur hjemme på Sicilien, hvorfra du kan vælge imellem dem til de enkelte missioner. Dette skulle også give en større genspilsværdi, da spillere der er perfektionister, skulle ønske at gå tilbage og genspille missioner, blot for at få det våben som mangler hjemme på væggen.

Masser af stats

Dette er en annonce:

Et andet område der vil glæde perfektionister er, at du nu også vil blive trakteret med statistikker efter hver mission. Du vil nu få opgjort, hvor mange fjender du har nedlagt, hvor mange skud du har sat i plet og lignende. Dette vil naturligvis også øge genspilsværdien, da du hele tiden vil kunne gennemføre banerne en anelse bedre. Der hvor der dog er gjort mest ud af Hitman 2 er grafikken. Selve skelettet til spillet er det samme som det oprindelige Hitman, så det er i det visuelle, at udviklingsholdet har valgt at lægge kræfterne. Desværre så var spillet ikke færdiggjort på dette ellers fremskredne tidspunkt, med kun små to måneder til vi kan forvente spillet i butikkerne. Faktisk så er mange af de nye grafiske effekter endnu slet ikke implementeret, men endnu kun under udvikling. Men jeg fik dog fremvist nogle af dem, og beskrevet andre, hvilket jeg vil videreformidle til jer.

Real-time lyssætning

Første område der er værd at bide mærke i, er den nye lyssætning i spillet. Alt lys opdateres real-time, og alle lyskilder bliver beregnet selvstændigt, hvorved de producer individuel belysning. At alt lys fremstår individuelt, giver dig også mulighed for at fjerne lyset igen, hvilket vil henlægge områder i mørke. Dette vil give dig en fordel, hvis du tilfældigvis skulle løbe rundt med et par infrarøde briller i lommen. Flammen fra din pistolmunding vil endvidere kunne oplyse lokalerne, og skabe en ganske imponerende effekt, hvor omgivelser og modstandere kortvarigt bliver mere synlige. Jeg fik dertil fremvist nogle yderligere af de grafiske nyskabelser i Hitman 2, nemlig to partikelgeneratorer. Den ene er fremstillet til at gengive røg og støv - hvilket ser ud til at blive ganske overbevisende. Den anden er kreeret til at gengive nedbør, såsom sne og regn. Sidstnævnte skulle give et mere overbevisende indtryk af, at millioner af snefnug og regndråber daler omkring dig. Faktisk skulle beregningerne være på hver enkelt partikel, hvilket optimerer muligheden for, at kunne gengive sne der fyger fra tagdække og lignende.

Relaterede tekster

Voldsom reklamekampagne

Voldsom reklamekampagne

NYHED. Skrevet af Jakob Møller

Hitman bliver iøjeblikket lanceret i Sydkorea med en mildest talt besynderlig reklame kampagne. Kig indenfor og bliv forundret.

Hitman 3 undertitel afsløret

Hitman 3 undertitel afsløret

NYHED. Skrevet af Thomas Tanggaard

Mens IO Interactive arbejder hårdt på at færdiggøre deres spændende spil Freedom Fighters, så ligger Hitman 3 bestemt ikke stille. Eidos kunne nemlig her til morgen løfte sløret for spillets undertitel og desuden fortælle hvornår det ligger klar.

IO skifter navn endnu engang

IO skifter navn endnu engang

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Danske IO interactives næste spil er som bekendt ikke Hitman 3, men der i mod det hæsblæsende Freedom: Soliders of Liberty - eller det vil sige, det var det. Nu har firmaet endnu engang bebudet navneskift og denne gang til Freedom Fighters.

Project 47 tager til Hollywood

Project 47 tager til Hollywood

NYHED. Skrevet af Jakob Møller

Det ser ud til at Hitman fra IO Interactive bliver det næste spil der får en omgang med filmindustriens tryllestøv. Hollywood Hitman.



Indlæser mere indhold