Natten til fredag passerede det europæiske borgerinitiativ Stop Destroying Videogames sin deadline. Inden udgangen af juli måned skulle kampagnen have indsamlet mindst 1 million underskrifter på tværs af EU's 27 medlemslande, og missionen lykkedes i den grad.
Hele 1.448.270 signaturer lykkes det at samle, men det er ikke ensbetydende med, at borgerinitiativet rent faktisk bliver godkendt. Først skal signaturerne eftertjekkes, så det kan fastslås med sikkerhed, at de rent faktisk kommer fra EU-borgere og er gyldige.
Initiativtagerne har anslået, at der var brug for mindst 40% flere underskrifter end minimumskravet. Men selvom den milepæl også blev rundet, er det ingen garanti.
Ja, selv hvis forslaget rent faktisk går igennem og skal fremstilles for Europa-Kommissionen, er det langt fra sikkert, at borgerinitiativets drømme bliver realiseret. Herefter venter nemlig et politisk og juridisk slagsmål. Og det kan blive noget af en kamp.
Giganternes kamp
I det ene ringhjørne har vi en forbrugerbevægelse, der langer ud efter spiludgivere for at "dræbe" spil. Over for bevægelsen står en industri, der mener, at kravene kan risikere at erodere de ophavsretsmæssige rettigheder, som de opfatter som branchens juridiske fundament.
Borgerinitiativet Stop Destroying Videogames udspringer af kampagnen Stop Killing Games, der blev startet af Youtuberen Ross Scott. Fra starten af har begge bevægelser haft som mål "at forhindre, at udgiverne deaktiverer videospil på afstand, inden der tilvejebringes rimelige midler til at disse videospil fortsættes uden medvirken fra udgiveren."
Kravet er især rejst i forhold til Live Service-spil som Ubisofts The Crew, der langt hen af vejen er designet som et singleplayer-spil, men stadig kræver en konstant netværksforbindelse for at fungere.
Fra starten af har det næsten mindet om Davids kamp mod Goliat, som den forbrugerdrevne bevægelse har forsøgt at råbe domstole og lovgivere op omkring problematikken, mens store industriorganisationer som Video Game Europe har modarbejdet initiativet.
Situationen er dog mere kompliceret end som så, da kravet om en spilbar version som udgangspunkt også vil omfatte "rene" onlinespil, som MMO'er og mange mobiltitler, hvilket potentielt set kan blive en udfordring for særligt mindre udviklere.
Uanset hvordan man ser på kampagnen, så er der dog overordnet set tale om en sværvægtskamp mellem to store retsprincipper. Det fortæller advokat Robert Jønsson, der har mange års erfaring med at rådgive danske og internationale virksomheder, særligt når det kommer til licensaftaler og aftaleret.
"Det er en giganternes kamp - forbrugerhensynet over for ophavsretten" forklarer Robert Jønsson til Gamereactor. "Det er virkelig, virkelig grundlæggende begge dele. Forbrugernes krav og rettigheder vægter man enormt højt i EU. Men samtidig har vi også et EU, der beskytter rettighedshaverne enormt meget. Så at få en afvejning af de to hensyn, det kommer til at tage lang tid."
En moderne problematik med gamle rødder
Stop Killing Games er især blevet næret af frustration over, at mange oplever at betale for et produkt, der sidenhen stopper med at fungere, fordi servere bliver lukket. Selvom problematikken er ny og hænger uløseligt sammen med fremvæksten af onlinespil, så har den faktisk altid ligget og ulmet under overfladen, forklarer Robert Jønsson.
"Når man køber et spil, erhverver man en begrænset brugsret. Det er hvad licensen giver dig. Det gjaldt i gamle dage, hvor du købte en CD eller nogle disketter, og det gælder nu, hvor du får adgang til en streamingplatform eller kan downloade over Steam. Alt sammen bunder det i, at du ikke køber spillet som sådan. Det er ikke dit spil. Du køber en ret til at bruge det."
Ældre spil kom også med brugsbegrænsninger, som var inkluderet i det lange juridiske dokument, man typisk hastede igennem ved spillets installation eller opstart. Men det var sjældent noget, man tænkte over, da det fysiske spil jo stadig fungerede selv mange år efter, at produktet var udgået. I dag ser virkeligheden anderledes ud. Men juridisk er der faktisk ikke noget, der har ændret sig.
"Man kunne nemmere tænke sig, at når man har en boks, så er det jo ens spil. Og det er det også, men der følger alligevel en licens med, der sætter nogle grænser for, hvad du må gøre med produktet. Du må ikke kopiere løs til højre eller venstre; du må heller ikke lave en reverse enginering og bryde kopibeskyttelsen. Man kan godt stille nogle begrænsninger som udbyder af et computerspil," lyder det fra Robert Jønsson.
Hvad sker der nu?
Nu bliver det måske op til Europa-Kommissionen at vurdere, præcist hvilke begrænsninger der kan inkluderes i en licensaftale. Og det kan som nævnt blive noget af et tovtrækkeri, som forskellige interessenter forsøger at gøre deres indflydelse gældende over for kommissionen. Hvis vi altså når så langt.
Foreløbig skal initiativtagerne bag Stop Destroying Videogames have verificeret deres millionvis af underskrifter. Det sker ved, at de sender dem til kontrol ved hver af de respektive EU-landes myndigheder. Eksempelvis skal de 38.944 danske underskrifter eftertjekkes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Initiativet har tre måneder til at gøre dette.
Hvis der stadig er mindst én million underskrifter tilbage oven på fintællingen, bliver borgerinitiativet forelagt Europa-Kommissionen. Den efterfølgende proces inkluderer blandt andet en offentlig høring inden for de første tre måneder. Senest et halvt år efter at have modtaget forslaget vil Kommissionen fremlægge hvilke tiltag, de vil anbefale (hvis nogen) på baggrund af deres arbejde med borgerinitiativet. Først herefter begynder arbejdet med eventuelle lovforslag.
Der er altså endnu lang vej hjem for borgerinitiativet. Men skulle det hele rent faktisk ende ude i lovgivning, forventer Robert Jønsson et af to scenarier.
"Når man ser på, hvad der ellers er af EU-regulering, så kommer det i enten i nogle bredde formuleringer, hvor man kommer til at se noget praksis hen ad vejen, eller også er det meget, meget specifikt. Det er altid noget forhandling, der opstår mellem de forskellige interesseorganisationer hen ad vejen. Det er noget virkelig grundlæggende, vi er inde og pille ved her, og det er to meget tungtvejende hensyn stillet over for hinanden."
For folkene bag initiativet er der ingen tvivl om, hvilket udfald de drømmer om. Manden bag Stop Killing Games, Ross Scott, har tidligere over for Gamereactor luftet sin frustration over lovgivning, der lover udvidet forbrugerbeskyttelse eller flere købsrettigheder, blot for at se computerspil snige sig udenom de meget brede formuleringer.
"Det har været meget frustrerende for mig at kigge nærmere på lovgivning om planlagt forældelse eller forbrugerbeskyttelse i forskellige lande," fortalte Ross Scott i sidste måned. "Det virker som om, at spørgsmålet om computerspil altid bliver sprunget over eller ikke inkluderet. Hvad der næsten vil være værre for mig, end at Stop Killing Games ikke bliver til noget, er at have videospil gemt af vejen i et eller andet stort initiativ, og så bliver emnet ellers bare sprunget over igen."