Hver gang der kommer en ny spillemaskine fra Nintendo kommer der også et nyt Mario-spil. Sådan plejer det at være. Med udgivelsen af den nye Gameboy Advance var det selvfølgelig også forventet at Mario igen kom på banen i et sprit-nyt spil. Men sådan skulle det så ikke være. Nintendo har i stedet begavet os med en opbiffet udgave af det gamle Super Mario Bros. 2. Sjovt nok var Super Mario Bros. 2, da det udkom i Japan i 1988, slet ikke noget Mario-spil, men derimod det arabisk inspirerede Doki Doki Panic. Hvis man skal genudgive et klassisk Mario-spil, så ville det måske have været mere passende med for eksempel Super Mario Bros. 3.
Spiller han så som han plejer, ham der Mario?
Enkeltspiller-delen består af 7 verdener, som hver er delt op i tre (undtagen den sidste som hvor der kun er 2) og befolket af kendte såvel som ukendte Nintendo-monstre. Kæmpe Shy Guy er klart min favorit.
Inden du kan gå i gang skal du dog vælge om du vil spille som Mario, Luigi, Princess Peach eller Toad. De er alle vægtet forskelligt med hensyn styrke, hastighed og hoppe-evne og det kan være en fordel at skifte mellem dem undervejs, alt efter hvilken bane man skal i gang med.
Gameplay'et i spillet er væsentligt ændret i forhold til andre Mario-spil. I tidligere spil har man med stor effekt kunnet hoppe og trampe på de monstre, man møder. Denne fortrinlige taktik er i Mario Advance blevet erstattet af en helt anden metode, hvor man først hopper op på fjenderne og så hiver/løfter dem op over hovedet. Derefter kan man så smide med dem, efter andre fjender eller ud over en kant. På samme måde kan man hive forskellige grønsager og power-ups op af jorden og bruge dem som kasteskyts.
Grafikken er helt i top. Nintendo har ikke bare villet nøjes med at overføre Super Mario Bros direkte fra NES-udgaven. Nej, spillet er en næsten tro kopi af den opgraderede udgave fra Mario All-Stars på Super Nintendoen (bortset fra en række små finurligheder, som er lagt til hist og her). Visse steder minder det næsten om grafikken i Yoshi´s Island eller Wario Land 3. Samtidig kan jeg rolig sige at lyden er noget af det bedste jeg har hørt på GBA. Selvfølgelig er det platform-plink-a-plonk, men i topkvalitet og sandelig også i stereo (hvis du bruger høretelefoner).
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10