Lige siden Grand Theft Auto og Mortal Kombat i 1990'erne fik puritanske lovgivere og meningsdannere til at gispe efter vejret, er forholdet mellem spil og mentalt helbred blevet flittigt diskuteret. Men det er først i løbet af de seneste par år, at spilmediet selv er begyndt at behandle emnet.
Mind Scanners fra danske The Outer Zone foregår i en mørk og dyster fremtidsverden. Med cyberpunk-æstetik og et dryppende synthesizer-soundtrack. Din opgave er dog hverken at skyde med laserpistoler eller hacke computerterminaler. I stedet skal du diagnosticere og bekæmpe psykiske lidelser.
"Inspirationen kom for meget lang tid siden med et besøg i 2015 eller deromkring på et nedlagt psykiatrisk hospital i Gent," fortæller stifter af The Outer Zone Malte Burup. "Hospitalet var lavet om til et museum [Dr Guislain Museum], hvor jeg gik rundt og blev meget fascineret af alle de her bizarre metoder til at behandle folk på i gamle dage. Metoder, som nærmest virker til at være taget ud af den fri fantasi."
Det tankevækkende indblik i 1800-tallets psykiatri, der ikke just markerede sig ved sin hensyntagen til patienterne, fik den grafisk uddannede spildesigner til at overveje om oplevelsen kunne oversættes til et spil. Efter at have udgivet den interaktive børnebog Sofus og Månemaskinen i 2016 slog han sig sammen med programmøren Rasmus Nilsson og startede udviklingen af Mind Scanners. Et spil, hvor man får lov til selv at prøve kræfter med alternative psykiatriske behandlinger.
"Ved at man spiller rollen som psykiater, kan man som spiller få lov til på egen krop at mærke de etiske dilemmaer, som psykiatrien står overfor, og reflektere over de udfordringer, der opstår," forklarer Malte Burup.
Manden, du undersøger, har ledninger med sugekopper stukket til hele ansigtet. På skærmen foran dig pulserer underlige symboler, der næsten ligner labyrintiske QR-koder. Er patienten sindssyg? Eller rask? Det er i sidste ende op til dig at afgøre. Med et tryk på en knap.
Udviklerne fra The Outer Zone lægger ikke skjul på, at de er inspireret af {Papers, Please}. Indiehittet fra 2012 placererede spilleren i skoene på en presset grænsevagt i et fiktivt Østblokland. Ved at sammenligne dokumenter som pas og indrejsetilladelser skulle man i sidste ende afgøre folks skæbne - fik den pågældende borger lov til at rejse ind eller ej?
Langt hen af vejen minder Mind Scanners om sin inspirationskilde. Med den forskel, at det danskudviklede spil foregår i fremtiden, og at spilleren, frem for at afgøre, hvorvidt personer er lovlydige borgere eller spioner, skal vurdere hvorvidt de har en sindslidelse. Mind Scanners lægger dog en ekstra dimension til oplevelsen. For du skal ikke blot diagnosticere dine patienter. Du skal også kurere dem.
De psykiatriske indgreb udføres ved hjælp af særlige maskiner, der hver er tilknyttet et minispil. For eksempel anvender du en slags futuristisk brille til at afkode symboler i patientens øjne. Eller du bombarderer deres ører med en art rytmiske morsekoder. Ofte er behandlingsmetoderne mere skøre end patienterne selv. Noget der trækker tråde tilbage til besøget på det tidligere psykiatriske hospital, forklarer Malte Burup:
"På det belgiske museum, var der mærkelige apparater over det hele. Og jeg gik rundt og tænke, 'Hvad fa'en kan de her knapper på den her underlige maskine fra 1905?' Som eksempelvis en slags klaver, hvor man fik fem katte til at miave ved at putte torne eller søm i dem, og så kunne de efter sigende kurere et eller andet med det. Det var meget underligt, og det ville jeg gerne inkludere. Man skulle som spiller ikke bare kigge i en rapport."
Først havde jeg faktisk tænkt, Mind Scanners skulle foregå i gamle dage. Men det duer jo ikke, fordi så ville man som spiller bare sidde og tænke, at det her jo er sådan en slags tortursimulator.
Takket være minispillene kan Mind Scanners hurtigt blive en hektisk oplevelse. Du har kun 200 sekunder per dag til at udføre dine opgaver, og under en behandling tikker uret konstant, mens forvirrende symboler vælter rundt på de futuristiske diagnoseapparater. Som om det ikke var nok, skal du også holde styr på patientens stressniveau. De futuristiske behandlingsmetoder er nemlig ikke specielt skånsomme, og presses patienten over bristepunktet, kan de ende med at få en psykose og miste deres personlighed.
"Tidspres er sjældent noget man gør sig i inden for game design, da det tit er noget, der stresser unødigt," forklarer Malte Burup. "Men vi ville gerne have den der fornemmelse af stress. Man kommer til at lave fejl, menneskelige fejl, og det går udover rigtige mennesker i spillet. Din tid bliver en slags ressource. Og det er jo også, hvad vi ser i sundhedssektoren. Folk bliver presset på tid og ressourcer, og derfor sker der fejl."
Mind Scanners vandt Spilprisen for Bedste Narrativ i 2022.
Hvor arbejdsvilkårene i psykiatrien de seneste år har været til stor debat herhjemme, så er der desværre ikke så meget at gøre ved sagerne i Mind Scanners dystre univers. Du arbejder nemlig for en slags totalitær bystat kaldet The Structure, der endda har kidnappet din datter, og det hjælper hverken at gå til pressen eller politiet. I stedet kan du forsøge at infiltrere systemet indefra. Eventuelt med hjælp fra den mystiske undergrundsorganisation Moonrise. Eller du kan samvittighedsfuldt udføre dit arbejde og håbe, at myndighederne forbarmer sig over dig.
Det er i sidste ende fuldstændig op til dig. Mind Scanners har flere forskellige slutninger og reagerer på dine valg undervejs. The Outer Zone valgte den åbne struktur, for at spillerens valg skulle have konsekvenser. Det skulle ikke være ligegyldigt, om man fejlbehandlende en patient eller ej. Men den åbne struktur var dog også en stor udfordringer, forklarer Rasmus Mølck Nilsson, der havde ansvaret for langt det meste af det tunge kodearbejde:
"Vi fik lavet en nogenlunde fornuftig tidsplan, som vi var gode til at holde. Men det der med fortællingen og alle de valgmuligheder og forskellige grene, historien kunne tage, det var nok noget af det, der endte med at gå mest over tid og budget. Det vendte vi tilbage til flere gange, for virkelig at ramme den følelse af, at spillet reagerer på alt det, du gør ude hos patienterne, og de andre valg du træffer."
Malte Burup supplerer: "Det kan godt være, man ikke kan se alt det arbejde, vi har lavet, men man kan mærke det, når man spiller. Hvad end du gør, kan du mærke, at der er en konsekvens."
Selvom spil som det dystre Hellblade: Senua's Sacrifice og teenagedramaet Life is Strange har været med til at sparke døren ind, så kan det stadig være en svær balancegang at forvandle et så ømtåleligt emne som psykisk helbred til pixels og sjovt gameplay. På den ene side kan seriøse emner hurtigt trivialiseres. Tænk blot på krigsspil som Battlefield og Call of Duty. Omvendt kan spil nogle gange næsten også komme for tæt på. Som i det føromtalte Papers, Please, hvor man tilskyndes til at efterlade folk til en usikker skæbne ved at afvise dem ved grænseovergangen.
For The Outer Zone var de moralske overvejelser i høj grad med til at forme det endelige spil. "Først havde jeg faktisk tænkt, Mind Scanners skulle foregå i gamle dage," afslører Malte Burup. "Men det duer jo ikke, fordi man nu ved, at alle de her behandlinger fra dengang ikke fungerer. Så ville man som spiller bare sidde og tænke, at det her jo er sådan en slags tortursimulator."
Overvejelserne havde også indflydelse på spillets stil og tone. "Jeg havde oprindeligt tænkt, at spillet skulle være i høj opløsning med realistisk 2D grafik. Men jeg gik mere bort fra det mørke, dystre til noget mere lyst og farverigt low-res. For at give oplevelsen af et spil. Det mørke lægger nu mere i teksten. Det vi peger på er problemerne og samfundet. Vi havde ikke lyst til at pege på det enkelte individ."
I Mind Scanners følte vi ofte, vi skulle genopfinde den dybe tallerken hele tiden. Selvom vi var inspireret af Papers, Please, så var der mange af gameplay-elementerne, hvor vi ikke havde noget at læne os op ad.
Mind Scanners kan derfor ved første øjekast næsten minde om et klassisk Nintendo-spil med sin pixelerede grafik og sit chiptune-inspirerede soundtrack. Universet er dog stadig dystert, og den audiovisuelle side er kraftigt inspireret af klassiske sci-fi film. Nok mest af Blade Runner og helt specifikt filmens intrikate Voight-Kampff maskine, men også af den satiriske og lidt overdrevne stil fra David Cronenberg og Paul Verhoevens firserklassikere.
"Vi er meget inspireret af den slags sci-fi samfundssatire," forklarer Malte Burup, der udover det overordnede game design også stod for både grafikken og soundtracket. "Det der med, at alt er sådan lidt fake og gameshow-agtigt. Ja, nærmest som et spil. Det hele er sådan lidt mærkeligt, mekanisk stift, et legesygt, underligt univers. Men på samme tid en god samfundskritik."
Spildesigner og stifter af The Outer Zone Malte Burup spiller studiets kommende spil, Death Howl.
Med godt salg på PC, en senere udgivelse på Xbox og Nintendo Switch samt en pris for Bedste Narrativ ved Spilprisen, virkede det oplagt, at The Outer Zones næste projekt skulle bygge videre på Mind Scanners univers eller i det mindste være i samme boldgade. Det er dog ikke tilfældet.
I øjeblikket arbejder det københavnske studie på Death Howl. Et kortspil a la Slay The Spire med elementer fra taktiske RPG'er som Final Fantasy Tactics og en åben verden, som spilleren frit kan udforske mellem kampene. Spillet foregår i en magisk og åndfuld udgave af stenalderen, hvor man følger den unge kvinde Ro. Men historien er i sidste ende sekundær, forklarer udvikleren. Det er gameplayet, som er i fokus.
"Det, der har været interessant for mig ved den her virksomhed, er, at inspirationen kommer halvt fra spil og halvt fra alt muligt andet. Et sindssygehospital og en masse tanker om det, og så de her spil som Papers, Please. Med Death Howl tager vi ligeledes udgangspunkt i konkrete spil. Men også i shamanisme, det kollektive ubevidste og alt muligt andet," fortæller Lasse Sommer, studiets tredje og nyeste mand.
Umiddelbart kan det kommende spil lyde noget mere kompliceret end Mind Scanners. Men det er faktisk ikke tilfældet fortæller programmør Rasmus Mølck Nilsson med en afsluttende bemærkning: "I Mind Scanners følte vi ofte, vi skulle genopfinde den dybe tallerken hele tiden. Selvom vi var inspireret af Papers, Please, så var der mange af gameplay-elementerne, hvor vi ikke havde noget at læne os op ad. I det nye spil, er der de her store klassiske mechanics, vi læner os op ad. Vi havde ligesom lyst til at tage en pause fra den dybe tallerken."
Lasse Sommer er nyeste mand hos The Outer Zone.