Copenhagen Gaming Week forvandlede i sidste uge Bella Centret til landets største arkadehal. Her var konkurrencer, slagtilbud og underholdning fra kendte YouTubere, men vigtigst af alt blev der fremvist en masse spændende danskudviklede spil. Brancheorganisationen Games Denmark havde arrangeret en større fremvisning af projekter fra både etablerede spilstudier og fra studerende på relevante uddannelser som ITU og Animationsskolen i Viborg. I alt blev 38 spil fremvist, og her tager vi et nærmere kig på nogle af de mest interessante spil fra de studerende.
Der er nok at se til som studerende. Så når man også lige skal banke et computerspil sammen på blot nogle få måneder - uden budget og uden den store erfaring - kan det virke som en uoverkommelig opgave. Ikke desto mindre var det, hvad mange af de deltagende ved fremvisningen TAGS (Tomorrow's Awesome Games Showcase) havde formået at klare. Niveauet var endda overraskende højt, og det skal ses som en ros til de studerende og ikke som en kritik af de professionelle udviklere, at der på overfladen faktisk ikke var den store forskel at spore mellem de to typer af spil - hverken når det kom til spillene selv eller den interesse, der blev udvist fra det fremmødte publikum.
Netop grundet den store interesse for spillene, nåede jeg kun at prøve kræfter med et lille udsnit af de 18 studenter-spil. Jeg tør derfor ikke sige med sikkerhed, at de følgende spil også var de allerbedste, men det var i hvert fald dem, der formåede at gøre det største indtryk på mig.
Duster Buster
Rogue-lite. Hvis du ligesom mig efterhånden får kvalme, hver gang du hører den term, så kan du i det mindste glæde dig over, at hovedpersonen i Duster Buster er klar til at tørre brækket bort. Den simple og charmerende rogue-lite handler om en rengøringsmand, der skal få et gammelt, faldefærdigt slot til at skinne. Det lyder i sig selv som en hård opgave, og da inventaret ikke kun er dækket af støv, men også er hjemsøgt af poltergejster, får du din sag for. "Buster Duster er inspireret af Hades og Binding of Isaac. Det er lavet i løbet af vores første semester på ITU, så vi har skabt en simpel demo med ti levels," forklarer Sjúrður Eyðunsson Samuelsen, der er Sound og Level Designer på projektet.
Buster Duster ses ovenfra og grafikken er pixeleret. Vores modige rengøringsmand har to angreb: et hurtigt slag og et langsommere, men mere kraftigt angreb, hvor han med sin moppe laver en vortex. Hans bevægelser er hurtige, og han ruller længere og mere effektivt end nogen gymnast. Hver gang du har rengjort et rum for fjender, kan du vælge mellem to opgraderinger. Nogle opgraderinger giver blot mere skade eller liv, mens andre ændrer markant din spillestil, for eksempel ved at fjerne dine normale angreb og i stedet lade dine rullefald uddele skade.
Sjúrður Eyðunsson Samuelsen, forklarer at det har været en stor udfordring at få kampsystemet til at være nemt og intuitivt. "Først var angrebene for langsomme. Senere havde folk problemer, når de fik en opgradering." Nu sidder kontrollen dog lige i skabet, og heldigvis for det, for fjenderne er forholdsvis svære, og selvom der kun er tre af slagsen, så er de ganske varierede. Standerlampen giver dig stød gennem en elektrisk cirkel, mens sofaen både bider og skyder med spillets tredje fjende, de små og livsfarlige støvkugler.
Studiegruppen vil arbejde videre med spillet på det igangværende andet semester på kandidatuddannelsen Spil, men hvad der skal ske derefter, ved Sjúrður Eyðunsson Samuelsen og resten af holdet endnu ikke. På Copenhagen Gaming Week har de dog lært, at Duster Buster har et publikum, omend det ikke helt er, hvad de forventede. "Vi testede det kun mellem voksne på ITU. Men nu har vi faktisk fundet ud af, at vores kernepublikum er børn. De kan virkelig godt lide spillet, så det er en god oplevelse at vise det frem."
Du kan læse mere om Duster Buster på itch.io, hvor du også kan prøve kræfter med spillets demo, der enten kan downloades eller spilles direkte i browseren.
Welcome Home
At spille nye spil på konferencer som Gamescom eller i dette tilfælde Copenhagen Games Week kan være en lidt stressende affære. Du bliver typisk kastet direkte ud på det dybe vand uden nogen videre instruktioner, og larmen fra de mange gæster og udstillingsstande lægger ofte en dæmper på indlevelsen. Det siger derfor en del om Welcome Home, at spillet, trods larmende børn og en storsnakkende Bubber i højtaleren, fuldstændig formåede at suge mig ind i dets urovækkende univers.
Spillet begynder med, at du modtager et brev fra din veninde Astrid, der har fundet mening og lykke i et fællesskab af "peace-love-and-harmony-loving hippie Christians." Straks efter befinder du dig på en kultlignende gård, hvor du bliver mødt af urovækkende brede smil og tremmer for vinduerne i dit soveværelse. Faresignaler er der kort sagt nok af. Det foruroligende bliver snart livstruende, og hvad der starter som en rolig walking simulator, bliver mod slutningen snarere til en running and hiding simulator. "Welcome Home har en Midsommar-vibe. Det er meget inspireret af den film, samt af spil som Nun Massacre," fortæller Simas Alaunė, der som game design lead har stået for spillets præmis og iøjnefaldende stil.
Med sine synlige kompressionsartefakter, stemningsfulde belysning og rå, kantede teksturer fanger Welcome Home som nævnt straks opmærksomheden, og det lille projekt fra læsegruppen/udvikleren Stalker Studio har da også allerede formået at gå viralt, forklarer Simas Alaunė. "Spillet er blevet en stor succes på sociale medier, især på Itch.io, hvor det i øjeblikket har over 25.000 downloads og mere end 80.000 visninger. En af de mest kendte Twich-streamere Case_oh har også lavet en video om spillet, der er blevet vist over 1,2 millioner gange."
Andre populære YouTubere som ManlyBadassHero og Alpha Beta Gamer har også dækket spillet, og det har endda formået at vinde popularitet i Kina takket være en bekendt af udviklerne. Men hvad er det præcist, der gør denne slags retro-inspirerede spil så populære? Den primære årsag er nok nostalgi. Hvor den forrige generation af udviklere voksede op med pixel-art og 2D-spil, så er mange nyere spilskabere formet af de rå og ofte lidt syrede tredimensionelle landskaber fra slut-90'erne og start 00'erne.
"Den primære årsag til, at jeg valgte denne stil, er, at jeg er en stor fan af PlayStation 2," fortæller Simas Alaunė. "Jeg har spillet PlayStation 2-spil lige siden jeg var et lille barn. Den anden årsag er, at nu om dage er der stor trend, specielt i indieudviklingsscenen, hvor man bruger PlayStation 1-æstetik."
At det netop er gyserspil, der ofte fungerer godt med udvasket 3D-grafik, er næppe heller tilfældigt. Der er nemlig noget på en gang trygt og fremmedgørende ved de kantende teksturer. Titlen Welcome Home er derfor velvalgt. De næsten psykotisk smilende ansigter minder en om de glade dage med Chrash Bandicoot og Harry Potter på den originale PS1, men samtidig er noget tydeligvis ikke, som det plejer. Welcome Home virker på én gang familiært og skræmmende, og deri ligger nok dets største appel.
Ligesom det førnævnte Duster Buster, blev Welcome Home udviklet på blot syv uger, og her hjalp det, at alle spillets udviklere var bekendte med programmering. Desværre vil Stalker Studio ikke fortsætte udviklingen af Welcome Home meget længere, afslører Simas Alaunė. "Vi er i gang med at fikse nogle bugs og tilføje nogle småting til spillet for at perfektionere det. Efterfølgende vil vi så lancere det på Steam, hvilket nok bliver om 1-2 til uger. Vi skrinlægger desværre projektet, fordi vi går i nye retninger, vi har nye fag og nye gruppeeksamener. Vi er enige om, at spillet snart har nået sit højdepunkt, og vi lader det derfor være, som det er."
Welcome Home kan downloades på itch.io og ønskelistes på Steam.
The Walls Have Eyes
Hvor de to første spil var fra førsteårsstuderende på kandidaten i Spil på ITU, så kommer det sidste spil, The Walls Have Eyes, fra et hold på fire kvinder, der netop har afsluttet deres uddannelse fra Animationsskolen i Viborg. Vølven Studio hedder de, CVR-nummeret er registreret, konceptet er på plads og den første prototype er fuldt spilbar. Endnu mangler der dog en sidste brik. "Der hvor vi står lige nu er, at vi forsøger at finde en softwareudvikler eller en programmør til vores spil. Vi er primært kunstnere, så vi mangler lidt hjælp til den tekniske del," forklarer Anne-Dorthe Hansen, spillets instruktør.
Selv uden en decideret koder er det alligevel lykkedes Vølven Studio at stable en spilbar koncept-demo på benene. Den er bygget gennem det visuelle programmeringsinterface Blueprint i Unreal Engine, og selvom der endnu mangler en del finpudsning, så var demoen klar nok til, at eventyrlystne gæster ved Copenhagen Gaming Week kunne kaste sig ud i et mordmysterie med et twist.
I The Walls Have Eyes spiller man som et spøgelse, der lider af hukommelsestab. Ved at assistere en detektiv med efterforskningen, kan du opklare, hvad der er sket af skrækkelige ting i et på overfladen idyllisk overklassehjem og måske endda finde nøglen til din egen identitet. For at løse spillets gåder skal du hjemsøge forskellige objekter, og dermed henlede detektivens opmærksomhed på vigtige spor. Endnu er der ikke så meget gameplay, men det, der er, giver lidt minder om Capcoms DS-klassiker Ghost Trick: Phantom Detective.
Spillet foregår i 1884, og selvom hverken det specifikke årstal eller årtiet som sådan er prentet ind i vores kollektive hukommelse på samme måde som eksempelvis 1864 eller 1941, så er både tid og sted nøje udvalgt, forklarer spillets instruktør. "Vi synes, det er en rigtig interessant periode i Danmark. Det er før Første Verdenskrig, de store krige, så vi har sådan lidt en guldalder, en meget harmonisk periode. Der sker meget med kvindebevægelsen, og vi ser også, at universiteterne åbner mere op. Det er generelt en meget progressiv periode i dansk historie."
Til Copenhagen Game Week har udviklerne medbragt en ret omfattende design folder i laminerede A4-sider, hvor man blandt andet finder bornholmer-statuer, porcelænsisbjørne, og hvad der ellers hører sig til i et stilrent hjem anno 1884. Her er virkelig kælet fra detaljen, og Anne Dorthe Hansen forklarer, at det har krævet meget research, både i digitale arkiver og støvede bøger, at finde den helt rigtige stil.
"I starten møder vi et flot dansk hjem fra den tidsperiode, der nærmest virker som om, det er taget ud af et eventyr. I takt med at man får mere og mere at vide, falder det her udtryk dog fra hinanden. Det er for at vise, at det er meget nemt på ydersiden at presse sig selv og at smile, men det har det jo med at brase sammen for os," forklarer Anne Dorthe Hansen, inden hun uddyber spillets præmis.
"Budskabet handler meget om mental sundhed. Vi diskuterer det rigtig meget i dag. Hvordan sørger vi for, at de unge har det godt? Hvordan skal vi passe på os selv ude på arbejdsmarkedet? Tit og ofte kommer der lidt en retorik om, at det var bedre i gamle dage. Vi har sådan et lidt rosenrødt billede af, hvordan det var engang. Og det tror jeg egentlig ikke, det var. Jeg tror, man var bedre til at skjule tingene dengang."
The Walls Have Eyes er endnu langt fra lancering. Næste skridt bliver at skabe en lidt mere færdig demo, og så forhåbentlig få en udgiver ombord samt nogle investorer i ryggen. Lykkes det, håber Vølven Studio at kunne færdiggøre projektet på omkring to år.
