Bare rolig. Det her skal nok komme til at handle om PlayStation. Men vi starter lige ovre i den anden lejr. For der kan næppe være tvivl om, at Microsofts bemærkelsesværdige comeback i konsolkampen, ikke er gået ubemærket hen hos Sonys ledelse. Et konsolræs er nu engang lidt som, når to racere ligger og duellerer om førstepladsen. Det meste af fokus er rettet mod vejen forude, men man må heller aldrig slippe rivalen af syne - også selvom de kun ses i bakspejlet. Og hvad der i begyndelsen lignende et færdselsuheld med Xbox One har efter et mindre pitstop udviklet sig til en utroligt spændende forretningsmodel, nu hvor Xbox Series S/X er den førende model.
(Konsolkampen kan anskues som et racerløb. I denne metafor kører Nintendo Mario Kart og har travlt med at kaste med bananer og skildpaddeskjold - de kører kort sagt, deres helt eget løb.
Nøglestenen i Microsofts satsning på konsolområdet er Xbox Game Pass - et abonnement, hvor man for 79 eller 99 kroner om måneden får adgang til over 100 forskellige spil, heriblandt alle førstepartstitler fra Microsofts (efterhånden mange) førstepartsstudier. På lanceringsdagen vel og mærke. Naturligvis er det et tilbud som har lokket mange over i Xbox-lejren, og det har fået flere til at spekulere i, om Sony mon ville komme med et modsvar.
Efter mange rygter fik vi her til eftermiddags så endelig bekræftet, at Sony laver en relancering af deres onlineservicer PS Plus og PS Now. Resultat bliver dog næppe nogen Game Pass-killer. Men forudsigelsen om en fusion, mellem PS Now og PS Plus viste sig at holde overraskende godt stik, for den endelige service, ligner på overfladen de eksisterende tjenester klistret sammen med lidt ny branding som lim. Men lad os se lidt nærmere på det nye PS Plus, der består af følgende elementer:
- PlayStation Plus Essentials - PS Plus med et længere efternavn.
- Og PlayStation Plus Extra - det nuværende PS Now smidt oven i PS Plus.
- PlayStation Plus Premium - alle fordelene fra tidligere pristrin tilføjet prøveversioner af store spil og mere end 300 retrospil, som kan streames direkte til ens PS4, PS5 eller PC.
Det nye PlayStation Plus kommer i tre forskellige prisklasser. Jo mere, man betaler, desto flere fordele får man.
PlayStation Plus Essentials kan vi vist godt springe over, så lad os starte med at se på PlayStation Plus Extra, der med kombinationen af spil på abonnement og adgang til online multiplayer er direkte sammenlignelig med Xbox Game Ultimate og i øvrigt går til den samme månedlige pris - €12,99.
Sony skriver selv, at op mod 400 spil til PS4 og PS5 vil blive tilgængelig på tjenesten. I øjeblikket reklameres, der med flere end 300 titler til PS Now, så mon ikke forskellen primært er semantisk? Uanset hvad, er det nogenlunde tilsvarende med de 448 spil, jeg helt lavpraktisk kan tælle mig frem til ved at scrolle igennem på min Xbox Series X. Personligt synes jeg ofte, at noget af det allerbedste ved både PS Now og Xbox Game Pass er de mange indietitler - det er vitterligt som et tag-selv-bord af eksotiske retter, man aldrig ville have smagt, hvis ikke man havde betalt for hele buffeten.
Men nogle gange vil man altså bare helst have en kæmpe portion flæskesteg med brun sovs og kartofler, eller, for at vende tilbage til spiltermer, et stort AAA-spil som Horizon Forbidden West eller det kommende God of War: Ragnarök. Og det får man altså ikke hos PlayStation Plus Exstra, om end store titler som Spider-Man: Miles Morales og Returnal vil være at finde ved lanceringen til juni. Som chefen for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, udtaler til Gamesindustry.biz, giver det simpelthen ikke på nuværende tidspunkt mening i deres nuværende forretningsmodel: "So I don't want to cast anything in stone at this stage. All I'm talking to today is the approach we're taking in the short term. The way our publishing model works right now, it doesn't make any sense. But things can change very quickly in this industry, as we all know."
PlayStation Studios AAA-titler kommer ikke til at udkomme Day 1 på PlayStation Plus Extra. Der vil dog stadig være store spil som eksempelvis Spider-Man: Miles Morales.
At Xbox kan levere førstepartstitler fra Dag 1, skyldes en fundamentalt anderledes forretningsmodel, der i høj grad læner sig op ad moderselskabet Microsoft. Xbox-chefen Phil Spencer har tidligere indrømmet, at Xbox Game Pass ikke nødvendigvis er profitabelt. Det samme har i mange år gjaldt for Xbox-konsollerne, der er solgt med tab. En sådan strategi ville for næsten alle virksomheder være selvmord (nok også for Sony), men techgiganten Microsoft har råd til at tabe på både gyngerne og karrusellen - så længe flere spillere lokkes ind i Microsofts teknologiske økosystem, der blandt andet tæller cloudplatformen Azure, som også lægger fundamentet for Xbox Cloud Gaming.
Det ville Sony aldrig kunne matche, og derfor giver det som sådan god mening, at lave en mindre opgradering af det tidligere PS Now, der ikke forsøger at direkte at udfordre konkurrenten på dennes hjemmebane, men dog leverer et nogenlunde acceptabelt modsvar på et (sandsynligvis) lavere budget.
Klassikere som Tekken 3 kunne være en billig måde at afskille sin service fra Xbox Game Pass, men de er desværre gemt væk bag den højeste betalingsmur.
I den forbindelse føler jeg dog, at det var en fejl at introducere PlayStation Plus Premium til €16,99. De mange klassiske titler som Final Fantasy VII, Metal Gear Solid, Resident Evil 4, Ratchet & Clank, Uncharted 2: Among Thieves udgør netop en klar konkurrencemæssig fordel for PlayStation i forhold til rivalen, en slags bedstemors småkager, som Microsoft aldrig vil kunne efterligne uanset, om de så fulgt den samme opskrift. Og i stedet for at bruge klassikere søde duft til at lokke nye kunder i butikken, placerer Sony dem i stedet på den højest mulige hylde for at lokke eksisterende kunder til at gå et enkelt trin længere op ad prisstigen.
Nå, det var en farlig masse mad- og sportsmetaforer for egentlig bare at komme til den simple pointe, at det nye PlayStation Plus sandsynligvis kommer til at betyde en lidt bedre abonnementsordning for PlayStation-spillere, uden at brandets overordnede strategi vendes fuldstændigt på hovedet. Og det er måske alligevel slet ikke så ringe i vores ellers så omskiftelige tider?