Dansk
Gamereactor
artikler
The Elder Scrolls III: Morrowind

The Elder Scrolls III: Morrowind - Holder Det?!

Her inden Starfield tager Claus en tur tilbage i tiden til et af Bethesda Game Studios' mest elskede spil. Holder det?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vand! Jeg elskede at mit fancy 3DFX-kort kunne vise vand, hvor overfladen faktisk bevægede sig når man gik igennem det. Det var meget fancy. I det hele taget var The Elder Scrolls III: Morrowind en helt ny oplevelse, da jeg spillede det i starten af det nye årtusinde. Jeg var ikke så god til engelsk, som jeg blev efter seks års skolegang, med faget som hovedfag, så jeg havde ret svært ved at følge med. Verdenen var dog helt fantastisk at udforske, og jeg elskede den underlige ø Vvardenfell, hvor Morrowind var den sydlige del. Det lykkedes mig til sidst at komme igennem den lange historie, og jeg elskede det meste af spillet, også selv om der var svært tilgængelige mekanikker, og at grafikken allerede dengang var lettere mangelfuld. Det anses i dag fortsat som værende en af Bethesdas absolutte klassikere, og det vil altid have en plads i mit hjerte. Men spørgsmålet er fortsat om hvordan det ville føles at starte på det i dag, hvis man aldrig har spillet det før.

Jeg vil lige for gennemsigtighedens skyld sige, at jeg har spillet Morrowind med en masse mods, og det har jeg gjort for at gøre det hele lidt nemmere at gå til, hvilket Bethesda-spil tit har en tendens til at mangle i originaludgaven. Det er derfor også sådan jeg vil anbefale andre at tilgå Morrowind.

Historien i Morrowind, er for et moderne spil, ikke så nem at gå til. Der er en masse læsning i samtalemenuer som ikke helt giver mening. Det er lige så uigennemskueligt som det var dengang. Der er flere mods der adresserer dette, men jeg synes stadig systemet er meget uhåndterbart, og er stadig en hindring for min positive oplevelse af spillet. Der er fanskabte mods på vej til spillet, som jeg glæder mig meget til, da samtalerne er indtalt meget mere end de var i originalen, hvilket vil gøre spillet mere tilgængeligt.

The Elder Scrolls III: Morrowind
Dette er en annonce:
The Elder Scrolls III: Morrowind

Graver man sige igennem de mange samtalebokse, så er der under overfladen en fascinerende historie. Man spiller som en ukendt fange, som ankommer til byen Seyda Neen, hvor man får besked på at kontakte Caius Cossades, efter at kejseren har frigivet en da han mistænker man er den legendariske Nerevarine. Han er i Balomora, en større by på den sydlige del af Morrowind. Han sætter så en i gang med at fortælle om den onde Dagoth Ur, og hans plan om at inficere øen med Corprus-sygdommen. Der er meget mere til historien, og den er efter min mening den bedste historie af nogen at de fem Elder Scrolls-spil. Den er mystisk, spændende, og man føler virkelig at der er vigtige ting på spil. Historien er lige så spændende nu, som den var dengang, også selvom den var ret svært tilgængelig, men ligesom i starten af 00'erne, så var det prøvelserne værd. Udover hovedhistorien, så er der også to meget store udvidelser til spillet, de hedder Tribunal og Bloodmoon, så der er noget at tage fat i, hvis man har lyst til at opleve historiefortælling, når Bethesda er bedst.

The Elder Scroll III: Morrowinds største styrke er dog, som alle andre Bethesda-spil, den åbne verden. Morrowind er en underlig ø med kæmpe svampe, interessant arkitektur, og væsner man ikke ser andre steder i Elder Scrolls' verden. Øen har golde områder, som føles ensomme, men samtidig kaotiske da der altid er noget at lave. Der er altid en ruin der ser spændende ud, en hule hvor der er et mysterie der skal løses, eller også er der også de meget mystiske Dwemer, som er forsvundet, og som har efterladt sig robotter, som er meget mystiske og ganske voldelige. Jeg elsker Morrowind hvad udforskning angår, og det gør jeg i alle af Bethesdas rollespil. Morrowind er bare noget særligt, mest fordi det er så upoleret, og anderledes end dens efterfølgere, som giver spillet et helt specielt feel, som forsvinder mere og mere, jo mere strømlinet serien og Bethesdas spil bliver. Jeg håber Starfield fanger noget af denne galskab, da det er nyt ukendt territorie for Bethesda. Det bliver spændende.

Når jeg siger upoleret, så mener jeg det. Morrowind er grimt! Det har det altid været. Karaktererne ser kantede og klodsede ud, byerne er brune og kedelige, og mange af områderne er ikke specielt frodige, og består af sorte klipper og grå jord. Nogle af områderne har sandstorme, som er brune tæpper, som nedsætter sigtbarheden. Det hele er lidt kedeligt, men det gør også, at de farver der er, springer mere i øjnene. Der er dog også områder der er mere frodige, og hvor man møder disse blå vandmandsagtige væsner, der hedder Netch'er og de ser stadig helt fantastiske ud. Så der er opture og nedture, når man bevæger sig rundt på vulkanøen.

Dette er en annonce:
The Elder Scrolls III: Morrowind
The Elder Scrolls III: Morrowind

Vælger man som mig at gå ind på Nexus Mods for at opdatere grafikken, så kan man ændre spillet udseende helt enormt. Der er tusinder at mods, som er blevet skabt, i løbet af de 20 år spillet har eksisteret. Jeg fandt en total konversion, som tilføjede 200 mods, og gjorde spillet mere farverigt, og mere blødt at se på. Spillet er dog stadig 20 år gammelt, og man kan ikke pudse en vis efterladenskab, men det kan ændre spillets feel ret meget. Jeg brugte ikke disse mods, men gik mere efter modifikationer, der gjorde spillet mindre kantet, og disse kan rette op på mange ting der irriterede mig. Magisystemet, som eksempel, er ikke lige til, og med mods bliver det lidt mere overskueligt. Enchanting og Alchemy kan også gøres lidt nemmere med mods, og alle de ting jeg personligt kæmpede med, har jeg gjort mere strømlignet, og det gør spillet bedre for mig, hvor nydelsen af spillets styrker sættes mere i fokus.

Noget af det allerbedste ved Morrowind er musikken, som er komponeret af Jeremy Soule. Der er ikke så meget musik i spillet, og når man løber igennem verdenen, vil musikken være meget minimalistisk, men også meget stemningsfuld. Så er der jo temaet til Morrowind, som man kan finde versioner af i de efterfølgende spil i serien, og i Morrowind findes den bedste version efter min mening. Jeg elsker den stille og senere bombastiske intro til spillet, som bare er fantastisk, men der er i spillet også mange kompositioner, som vil hænge ved en, efter man har spillet Morrowind. Her 20 år efter elsker jeg stadig at løbe rundt med disse musikstykker i ørene.

Så holder Morrowind? ja, det synes jeg. Spillet viser sin alder, og har nogle virkelig skarpe kanter, men giver man spillet lov, vil det åbne sig og blive til det legendariske spil det er. Mods kan så tilføjes til at slibe disse kanter lidt ned.

The Elder Scrolls III: Morrowind

Relaterede tekster

Forvent ikke en remaster af Morrowind

Forvent ikke en remaster af Morrowind

NYHED. Skrevet af Anders Baad Mai

Med Bethesdas store villighed til at genudgive Skyrim på alt der er stærkt nok til at køre det, er det forståeligt, at nogle fans havde håbet at studiet ville kaste samme...



Indlæser mere indhold