The Old Republic: PvP og dungeons Del. 2

Når du spiller igennem en af de mange historier i The Old Republic, ser det ud til at være solidt Bioware-håndværk, som vi kender det fra deres andre rollespil, bare i en online-verden. Men hvad så når historien slutter? Ja, så kan du give dig i kast med de vante beskæftigelser, du finder i et MMO. Og vi fik muligheden for at prøve et par stykker på Biowares kontorer i Austin.

Vi bliver smidt ind i en PvP-Warzone kaldet Huttball. De monstrøse Hutts har skabt en ny sport, der bedst beskrives som amerikansk fodbold med lyssværd og flammefælder. Målet er at samle en bold op i midten før det andet hold, og navigere forbi syrefælder, over smalle gangbroer og hen til modstanderens "mål".

Det hele præsenteres med et glimt i øjet i neon-badede omgivelser, og ledsages af kommentatorer fyldt med blodig entusiasme over kampens tilfældige død og destruktion.

Det er action-fyldt og kaotisk, hvor strategisk placerede hoppe-felter kan sende dig op i luften og, hvis du er uheldig, ned i syre eller åben ild. Vi prøvede også en anden og større Warzone, der foregår på Alderaan, men ellers er mere konventionel, hvor tre punkter skal holdes for at få point. Udover de powerups, der lå spredt rundt omkring, havde Warzone'erne ikke mange andre ingredienser, og forskellen fra det du ser i andre spil er minimal. De er lavet med kompetence, bestemt - spillet har et lidt langsommere tempo end du normalt ser, og det udéfinerbare PvP-flow flyder fint, men der er ikke så meget ved det, der viser Biowares håndtryk.

Det kan være at det kommer i de store åbne og lovløse PvP-områder og planeter. Vi prøvede dem ikke, men de vil foregå på Tatoooine eller Illum. I store områder på de to planeter vil der være evig kamp over territorier, med eller uden køretøjer, der vil give fordele til din valgte faktion. På planeternes mørkere afkroge vil der ingen regler være, og der er det alle mand for sig selv. Alle kan angribe alle, medmindre de er i samme gruppe.

De mange pvp-muligheder virker lidt som om, at Bioware går igennem en tjekliste over de ting, spillere forventer er med i et MMO. Det er alt sammen efter MMO-grundbogen, og vil garanteret kunne opfylde det behov, nogle af os har for at nakke vores medspillere. Jeg havde dog gerne set noget der tog flere chancer.

Men nok om indbyrdes spillerstrid; lad os vende blikket mod den anden store del af The Old Republic. Den del hvor du sammen med en gruppe ligesindede begiver dig ind i huler og stationer, skibe og ruiner, for i fællesskab at bekæmpe en masse fjender og erhverve bunkevis af farverigt udstyr i såkaldte dungeons. De findes i to forskellige varianter: Flashpoints, hvor I er op til fire personer, og Operations, der øger spillerantallet til 8 og 16 og noget, der nærmer sig raid-størrelse.

Vi fik kun mulighed for at prøve kræfter med Flashpoints - én tidligt i spillet, og én sent. Opbygningen vil være velkendt hos enhver, der har rørt et MMO-spil de seneste år; du samarbejder med dine gruppemedlemme for at kæmpe gennem grupper af stærke fjender i farlige omgivelser, indtil du når en boss - og så fremdeles. Biowares twist er, at de vil vende tilbage til den stemning, der var, når man sammen med en gruppe venner kastede med terninger over drikkevarer og røverhistorier. Dungeons & Dragons er en institution, der har haft en ufattelig stor indflydelse på adskillige spille-genrer, og der findes værre inspirationskilder.

Biowares primære redskab for at nå den stemning er gruppe-samtaler inde i spillets flashpoints (og medfølgende skænderier over de idiotiske valg, dine gruppemedlemmer foretager sig). Det kan være, at en boss viser sig at være snakkesalig, og ved at foretage de rigtige dialog-valg (altså, ved at undgå provokation), vil du måske kunne undgå at kæmpe imod den boss. Men da det er ret sjovt at være et dumt svin i spillet, vil chancen for at din holdkammerats provokerende dialogvalg får det største terningekast i dialogsystemet være ret stor.

Hvordan du bygger din karakter giver også lidt krydderi til det hele. Der vil være gemte kroge og skjulte passager, der kun kan nås, hvis du har svejsning som profession, og dermed kan svejse en dør åben, eller er i stand til at reparere en ødelagt droid.

Da jeg spillede igennem de forskellige flashpoints, gled jeg meget hurtigt ind i de rutiner, jeg havde lært ved at spille WoW. Lad tanken tage sig af den store; få ham i siden til at falde i søvn; hold øje med helbred og pas på ikke at stjæle opmærksomheden fra fjenden, der slår løs på tanken.

Tempoet var hurtigere ("Vi kan ikke fordrage begrebet trash-mobs - hvis de er ligegyldige, så skær dem væk"), men det vi prøvede føltes velkendt, trods de unikke twists. Dialoger sammen med dine holdkammerater fungerer godt og har stort potentiale, men det meste af tiden gik stadig med at kigge på helbredsmålere og danse over angreb på hotbaren.

De større Operations er en mere ukendt faktor. Vi ved at de er tiltænkt flere spillere og de højere levels, og at dømme fra hvad Bioware fortalte os, vil der være plads til mere eksperimentation. Hvad siger du til at blive smidt ned i en faldgrube af en Hutt, hvor du skal kæmpe imod et Rancor-lignende bæst (et stort uhyre der er lige dele dinosaur og lige dele mareridtsvæsen)? Filmfans vil nikke genkendende til den beskrivelse, og fanservicen stopper ikke der. Et band meget lig det fra den berømte kantina-scene spiller for Huttens fornøjelse, og når din gruppe ikke dør med det samme som forventet, begynder det store ormelignende monster at kede sig, og smider bandet ned til dig for at få noget til at ske.

Væk fra Biowares store historiesatsninger holder The Old Republic sig stort set til hvad, der har vist sig at fungere i andre spil. Vi ved stadig ikke helt hvad Operations og det mere lovløse PvP går ud på, og der kan muligvis gemme sig overraskelser der. Men måske har spillet slet ikke brug for overraskelser. Er man fan af Bioware, er det alligevel deres gennemførte universer og gribende fortællinger, man kommer efter. Og der ser The Old Republic ud til at levere, og vil gøre det i mange mange timer, som MMO'er har for vane med. Begiver du dig væk fra den oplevelse, har udvalget af spiller-mod-spiller kampe og udforskning af instances ingen problemer med at følge trop med genrens konkurrenter, og har endda smagfulde twists på velkendte formler. Men leder du efter de friske pust i spillet, skal du lede hvor Bioware altid har haft deres styrker. Bioware vil ikke revolutionere alt, hvad vi forstår ved et online rollespil, og ser heller ikke ud til at det behøver det.