The Terminator: Dawn of Fate (PS2, Xbox)
Mennesket er gået for vidt i sin stræben efter teknologiske vidundere, og med dette skabt en ondsindet kunstig intelligens (AI). Skynet (som denne AI hedder) har masseproduceret en horde af grumme dommedags-robotter, som overtaget det meste af kloden. Den sidste bastion mod disse robotter, er en lille gruppe mennesker ledet af en mand ved navn John Connor. Du kender sandsynligvis resten af historien fra Terminator-filmene, hvis ikke, så skam dig!.
Du starter spillet som Kyle Reese (du kan senere styre bl.a. Connor selv), manden som i den første Terminator-film bliver sendt tilbage i tiden. Gennem ti forskellige baner skal du kæmpe dig vej igennem horder af Terminators og andre slags robotter. Dit mål er at nå frem til den maskine, som udløser starten af Terminator-filmen, nemlig den famøse tidsmaskine.
Du ser din hovedperson fra tredjepersonsvinkel, om end du har muligheden for at se fra førsteperson, men her kan du ikke bevæge dig. Det bruges udelukkende for at orientere dig, og evt. skyde mere præcist. Styringen minder meget om Resident Evil og Devil May Cry, så har du haft fingrene i en af disse titler, vil styringen ikke være dig helt fremmed. Du har én knap til nærkamp, hvor du bruger en såkaldt stun-baton, og en anden til at affyre dit våben med. Når du skyder har man muligheden for at bruge auto-aim, ved at trykke på R1 - en ting som man hurtigt lærer at holde af. Du kan desuden også lave et rullefald, hvis du skal undgå et par plasma-skud. Kontrollen er, som du kan fornemme, behagelig let at gå til.
Du råder over et stort arsenal af våben. I starten har du naturligvis et begrænset udvalg, men som du avancerer, erhverver du dig stødt et større arsenal. Den famøse pulse-rifle er der også, den som T800’erne selv render rundt med. Udover store grumme våben, har du muligheden for at benytte dig at et særligt adrenalin-kick. Når du bruger dette, så bliver du utrolig hurtig og stærk. En lækker lille detalje, som især er brugbar når det bugner med robotter.
En ting som vil springe i øjet med det samme, er den ret absurde kamera-føring. Den ender lynhurtigt med at være ikke så lidt frustrerende. Fra det ende øjeblik til det andet ændrer kameravinklen sig. Løber du f.eks. ned af en gang hvor du ser Reese bagfra, så kan kameravinklen pludselig ændre sig til at se ham forfra. Problemet er så bare, at styringen af Reese ændrer sig med kameravinklen. Så tog du frem/op på kontrolleren først for at få ham til at løbe fremad, så ændrer dette sig til, at få ham til at løbe nedad. Dette kan resulterer i, at man nærmest går i selvsving ved at tonse frem og tilbage mellem kameravinklerne. Jeg håber inderligt, at udvikleren vil rette op på dette irriterende element i den færdige kode. For mig ser det ud som om, at The Terminator: Dawn of Fate kunne blive en ganske god titel. Hvis Paradigm får rettet op på den ret frustrerende kamera-føring og får set til de bugs som er i spillet, så er der gode muligheder.
Transworld Snowboarding (Xbox)
Spil bygget på ekstreme sportsgrene er tilsyneladende den helt store dille i øjeblikket. Nu slutter endnu en titel sig til flokken. Titlen er udviklet af finske Housemarque og licenseret af Transworld. Sidstnævnte er et multinationalt selskab, som blandt andet udgiver 15 magasiner omhandlende ekstreme sportsgrene. Dette afføder nu en serie af spil, hvoraf snowboarding bliver én af de dækkede områder.
Strukturen er, som vi kender det: Der er en række baner, boards og kørere. For at få de mest lækre af dem, så kræver det, at du gennemfører baner. Der er skaffet licens til ti professionelle kørere. Blandt disse findes Barrett Christy og Kevin Jones. Lokationerne spænder over USA, over Japan. De er er alle godt gengivet, og tilpas forskellige. Dette gør sig også gældende for de forskellige kørere. De er ikke blot fysisk diversificerede. I stedet så føles de også vidt forskellige. Dette skyldes til dels, at de alle har individuelle karakterer for forskellige egenskaber. Men måske mere, at der er forskel på hvilke bevægelser, de har til rådighed. Dette øger virkeligt værdien af, at spille banerne igennem med forskellige snefræsere.
Banerne er naturligvis også hentet fra den virkelige verden. Fælles er det, at der konstant er en masse at tage sig til. Banerne er nemlig fyldt med ramper, half-pipes, træer, borde, køretøjer og en masse andet. Der er virkelig en god fornemmelse af liv. Det er rart, at der konstant er interaktive omgivelser i sigte. Dette øger markant oplevelsen, og giver nogle spændende baner. Dertil så gør de mange interaktive omgivelser, at du kan samle dine point på mange forskellige måder, hvilket igen er med til at øge genspilsværdien. Kombineres dette med at der virkelig er en myriade af forskellige indgangsvinkler til spillet, så giver det en god levetid. Du får nemlig virkeligt mange alternative valgmuligheder allerede fra starten. Så du er ikke kun indsnævret til de sædvanlige quick-race og karriere. Dette kan naturligvis godt lade sig gøre, men samtidig kan du bevæge dig ud på en lang række variationer over temaet. Alle baner fører dig tættere på hovedformålet, nemlig at få dit billede på forsiden af TransWorld Magazine.
Styringen fungerer godt, og det er relativt let at udføre tricks samt at lande igen. Vil du op og have de helt store point, så kræver det dog en del øvelse. Såvel grafikken som lyden er bestemt også i den rigtige ende af skalaen. Du får et meget varieret soundtrack, med flere spændende navne. Grafikken er meget detaljeret, kører i et passende tempo og uden de store problemer. Samlet set er det bestemt en titel, der er værd at se frem til. Det er virkelig en fed fornemmelse at drøne gennem sneen med musikken pumpende.