Det kan næsten umuligt have været et af nedenstående 10 covers, for vi har her forsøgt at finde nogle af de mest vederstyggelige af slagsen. Gru derfor over udvalget, og hold dig hele tiden for hovedet at hver og et rent faktisk har været kreeret, for at sælge et spil. Velkommen til skræklisten.
10. Snood 2: On Vacation
Hvad gør man, når man ikke lige har en grafiker til rådighed, og ikke selv råder over nogle grafiske evner og står og skal have en forside lavet færdig? Man tager da blot et lav-opløseligt billede fra selve spillet, og klistrer på forsiden. Snood-forsidens eneste grund til ikke at ligge højere rangeret på denne skammeliste, er at billedet rent faktisk afslører blot en smule om spillets egentlige indhold. Og overvej så lige at dette er seriens afsnit nummer to, hvilket må betyde at de har haft en forside til at øve sig på før.
9. Black Belt
Hvad der ligner en fod tegnet af en tredje klasses elev er det eneste, der pryder den ternede forside på Black Belt, naturligvis omgivet af en eksplosion for, gætter vi, at understrege kraften bag det formodede spark. Man kan næsten fornemme hvordan grafikeren bag denne falliterklæring i timevis har diskuteret med sig selv, hvorvidt han burde tilføjet et "Hiiiiiya!" til billedet.
8. Phalanx
Hvis jeg siger rumkrig, heftig action og et pumpende soundtrack, hvad er så det første billede du får frem på den interne fladskærm? Rumskibe, lasere og måske endda rumvæsener? Hvis du i stedet svarer "mand med banjo" og yderligere uddyber det med "altså sådan en hillbilly fra en gammel western" er du sikkert geniet bag forsiden til Phalanx. I så fald kan du måske også forklare os andre, hvordan pokker din forskruede hjerne, har tænkt at dette vanvidsscenarium skulle give nogen mening?
7. Mega Man
Den amerikanske forside til det første Mega Man, er et lysende eksempel på hvorfor det ikke altid er en god ting, når marketing begynder at blande sig i kommunikationen omkring et spil. Hvor den japanske forside gav et meget bedre billede af legetøjsuniverset, der alle dage har kendetegnet serien, forsøgtes Mega Man i sin amerikanske version i stedet som dyster fremtidskriger. Havde der været forskel på den egentlige spil, havde det måske alt sammen givet mere mening, men det var der ikke og derfor fremstod dette absolutte fejlskud, aldeles uforklarligt.
6. Anticipation
Før Goldeneye, Perfect Dark, Blast Corps og Killer Instinct var der... Anticipation! På samme måde var der før den gode smag, åbenbart også delvist vanvid, da det var svært helt præcist vide hvad Anticipation var, før man købte spillet. Viste man ikke bedre, ville man tro at målet for denne glemte Rare-juvel, var at indgå i et familiebillede med Onkel Skummel (manden med den blå skjorte) og Kusine Overrasket (gæt selv) og forsøge at se ligeså løjerlig ud som resten af familien. I stedet blev man bedt om at smide 600kr for et digitalt brætspil.
5. IronSword
Du er den mægtige kriger Kuros, der med dit trofaste sværd, må banke løs på alt hvad der står dig i vejen, i mens du optjener erfaring og guld til bedre våben. Recepten er den samme som i alt for mange spil i dag, men det der for alvor adskiller IronSword fra alle dets genresøskende er Fabio! Den italienske fotomodel var af den ene eller anden grund, blevet hyret til at menneskeliggøre krigeren Kuros på forsiden, og resultatet er så grimt at Kuros fik udgiveren til at love, at det aldrig ville ske igen, hvis han skulle involveres.
4. Bust-a-Move
Det kan godt være at Taito's Bust-A-Move-serie stadig er et af de bedste puzzlespil på markedet, men hvordan dælen nogen kom på disse to underlige covers for at sælge det, har vi ingen anelse om. Hvordan en baby med solbriller og noget lignende en tatovering i panden, skulle kunne sælge et spil baseret på farver og reflekser aner vi ikke. Det samme kan siges om Sega Saturn-billedet til samme spil, der igen ikke har det fjerneste med spillet at gøre, men i stedet får indholdet til at fremstå så kedeligt, at man skal have tændstikker i øjenlågene for at kunne holde sig vågen til det.
3. Ninja Golf
En Ninja er en lydløs snigmorder, der behersker adskillige færdigheder indenfor kampsport og som kan slå ihjel hurtigere end du kan sige "Pas på!". En golfspiller er en oftest kejtet beklædt mand, der med sit dyrt indkøbte udstyr bruger weekenderne på at hamre løs til små plastikbolde. Hvad har de to til fælles, ingenting, hvilket er hvorfor ideen om at kombinere de to, bare må have lydt som den bedste idé, da Ataris 7800 stod og manglede spil. Grafikeren bag forsiden har virkelig ikke haft meget at arbejde med, og det vises tydeligt i denne forkastelige forside.
2. Communist Mutans from Space
Hvorfor sige Space Invaders-kopi, når man i stedet kan sige kommunist mutant? Det er svært helt præcist at greje, hvor langt man skal være kørt ud af en tangent, for at en invasion fra det ydre rum ikke er skræmmende nok mere. Alligevel havde udvikleren bag denne perle lavet en sammenblanding af datidens absolut største skrækscenarier, og derfor blev kommunist mutanterne fra det ydre rum en virkelighed. At mutanterne på forsiden, mest af alt lignende en par ekstremistiske russere med smarte rumhjælme, havde desværre pokkers lidt med det egentlige spil at gøre.
1. White Van Racer
Du har en "Van" den er hvid, og så har den påmalede flammer, hvilket naturligvis betyder ræs: White Van Racer. Budskabet går rent igennem, og det er det eneste positive der kan siges om dette absolutte spild af farver. Billedet er komplet og aldeles forladt for nogle former for ideer, og spillets trækplaster, bilen, aldeles afskyelig. Men det er ikke nok, for den anonyme skrotbunkes lamper er så stærke at laserstråle-lignende lys nærmest skærer igennem forsiden, måske som en forsvarsmekanisme for at blinde potentielle købere? Simpliciteten i dette billede kunne måske forlede nogen til at tro at denne slags grafisk ondskab ikke kræver en helt speciel mangel på talent, men det ville være alt andet end sandt, og vi håber at kunne blive sparet for denne slags skrot i fremtiden.
