Hermed følger Gamereactor-redaktørernes kollektive liste over de grimmeste konsoller nogensinde. Vi ansporer til en sober debat, hvor der selvfølgelig er plads til sjov og spas, men tal venligst pænt, selv hvis én af de favoritkonsoller befinder sig på listen.

(10) Nintendo Virtual Boy
Selve VR-klumpen er i sig selv måske ikke verdens grimmest gadget. Problemet her er snarere den absolut forfærdelige farve, det kiksede stiv, den virkelig ubekvemmelige og grimme controller, ja, hvis man ser udover selve headsettet, så er Virtual Boy bare en skamplet på Nintendos ellers så fine rygte, når det kommer til at designe hardware.
Virtual Boy får os altid til at grine, når vi tager den frem her på kontoret, og det med rette.

(09) Microsoft Xbox One
Microsoft har i virkeligheden aldrig været specielt heldige når det gælder design. Bare se på den første controller (Duke) til deres aller første konsol. De kan velsagtens lave fantastiske produkter der yder deres bedste, og Xbox One-konsollen er så sandelig en god konsol, men det er samtidig et af deres absolut grimmeste produkter til data. Den ligner en billig VHS-afspiller. At de har valgt at omgive diskdrevet med sølvfarvet plast hjælper heller ikke ligefrem på indtrykket. Heldigvis fik de rettet op på det med den meget lækrere Xbox One S...

(08) Nintendo Wii Mini
Den originale Nintendo Wii var ikke grim. Faktisk var den ganske pæn. Wii Mini derimod var så utrolig hæsligt udformet, at den aldrig rigtig slog an. Den billige plastik, kombineret med den mærkelige form gjorde ganske hæslig at betragte.

(07) Sega Master System
For cirka 30 år siden var denne slags kantede og retrofuturistiske design ganske fint at benytte, men SEGA formåede at bruge disse sensibiliteter helt forkert i designet af deres første konsol. Den mærkelig form kombineret med den hæslige farve, de mærkelige pile og stregen midt på gør SEGA Master System til en af de absolut grimmeste konsoller nogensinde. Controlleren var dog helt okay.

(06) Nokia N-Gage
Skal vi virkelig forklare hvordan denne hæslige mobiltelefon/spillekonsol er på denne liste? Det tror vi ikke. Bare se på den...

(05) Atari Jaguar
Da Atari i sin tid lancerede Jaguar var det den kraftigste konsol på markedet, men sin kraftfulde 64-bit grafik og super sære gigantiske controller. Vi her på Gamereactor kommer aldrig til at glemme den dag vi først prøvede Alien vs Predator på Jaguar, og selv om konsollen afgik ved døden ganske hurtigt, vil den altid have en plads i vore hjerter. Men føj, grim den er den altså. Formen ligner ingenting vi nogensinde har set før, og den ubrugelige controller hjalp ikke ligefrem på indtrykket.

(04) Atari Lynx
På fjerdepladsen finder vi endnu en Atari-konsol, som også var vældig kraftig da den udkom, og som også led en tidlig død på grund af manglende software. Dog er det hovedsageligt skærmstørrelsen og den billige plastik der generer det visuelle indtryk. Selve udformingen fungerer heller ikke rigtig, og logoet har nok set bedre dage.

(03) Sony Playstation 3
Da Sony i sin tid fulgte op på den succesfulde PlayStation 2 med denne vederstyggelighed, så var det som som at hele spilbranchen kollektivt stoppede op og spurgte: "Er dette en konsol, eller et fancy vaffeljern?". Hvorfor de valgte dette design, og valgte at bruge Spider-Man-fonten er en gåde vi nok aldrig får et fornuftigt svar på.

(02) Nintendo 2DS
Ikke at hverken Nintendo DS eller selv 3DS er synderligt pæne konsoller, men ingen af dem kan måle sig mere den fuldstændig forfærdelige 2DS, som er afbilledet oven over. Bare se på den. Se grundformen, hvordan den store skærm på toppen og den lille skærm i bunden ødelægger al symmetrien, og får hele maskinen til bare at se mærkelig ud. For ikke at snakke om de rundede hjørner i toppen. Desuden er plastikken billig og enkel. Bah, humbug Nintendo!

(01) Philips CD-i
Da Philips kastede sig hovedkuls ud på spilmarkedet i slutningen af 1991 med den kraftige, PC-baserede CD-i gjorde de med et højt ambitionsniveau... og tidernes grimmeste design. Selv set med 90'er brillerne på er det er en forbavsende grim lille sag. Vi har skraldgrinet af den i flere dage på kontoret, men det er en blandet fornøjelse, for det gør direkte ondt at se på Philips CD-i. Det er som om at de slet ikke har prøvet at designe konsollen, men bare stukket hardwaren i en VHS-afspiller fra 90'erne, og en billig en af slagsen.
Hvilken konsol synes du er den grimmeste nogensinde?