Selvom Sony nu har gjort TimeSplitters 2 til et af deres online spil og dermed forsinker titlen med måneder, så har Free Radical intet i mod at fremvise nye screens fra det imponerende FPS spil - eller demoer for den sags skyld. GameReactor har nemlig modtaget en 1. Level demo, hvor fans af det første spil, har muligheden for at se de kvantespring, der er gjort i både grafik, hastighed og våben udvalg. Ud over dette kommer TimeSplitters 2 også med en egentlig historie, og dermed er et af de eneste kritikpunkter ved etteren fuldstændig fjernet. På næværende tidspunkt, er det svært at se nøjagtig, hvad denne historie vil handle om, og om du som tidligere kun oplever små brudstykker af forskellige verdener i forskellige tidsperioder, men noget tyder på at spillet, vil have mange opgaver på de enkelte baner og mange løsningsmuligheder.
Det oprindelige TimeSplitters spil var en kanon oplevelse. Ganske vist var spillet lavet under en meget stram deadline, og man kunne da godt have tænkt sig en bedre 1. player del, hvor historien kunne have mere veldrejet og vidtrækkende - men spillet var nu alligevel rigtig godt. Free Radical lover, at TimeSplitters 2 bliver alt dette og meget mere - og den demo som vi i øjeblikket spiller igen og igen, er da også et bevis på disse påstande.
Demoen tager sit udgangspunkt i det kolde Sibirien, hvor du udstyres med henholdsvis en pistol og en snigskytteriffel. Plottet forud for din ankomst, er fragmenteret, og det eneste vi blev præsenteret for, var en scene, hvor to arbejdere i en mine, finder nogle zombier og derefter dør. Det egentlige spil udbygger forhåbentlig denne scene med reelle oplysninger. Heldigvis er der sket meget med både grafikken og selve gameplayet. Grafisk er spillet pivende flot, med masser af detaljer i både miljøer, våben og fjender. Animationen er samme løse og meget tegneserie-agtige, som vi allerede kender den, men det passer utrolig godt til spillets egentlige genre. Men det er i gameplayet man finder de største forandringer. Du kan nu skyde vagter på lang afstand med en snigskytteriffel, eller smadre overvågningskameraerne, således at du uset kan snige dig gennem fjendens lejr. Det er også blevet muligt, at overtage kameraet selv, og se hvad der foregår andre steder i komplekset. Stole og borde i rummene er ligeledes interaktive, ligesom en skudduel op af en ildslukker, vil få hele gangen til at eksploderer med pulver og røg.
Våbnene er også langt mere spændende i denne omgang, om end de fungerede godt i første spil, så er flere af dem nu monteret med sekundære muligheder. Der er bl.a. et gevær, der ud over at fyre salve efter salve af varmt bly, også kan kaste med granater - en feature som er effektiv, hvis du bl.a. står i nærheden af nogle eksplosive tønder, eller lige vil sende en lille hilsen rundt om hjørnet, uden at stikke næsen for langt frem. GameReactor dræbte adskillige vagter ved, at kigge rundt om hjørnet, og så sende dem en lille rund hilsen med en sprængfarlig lyst til at dræbe.
Selve banedesignet på denne 1. level demo er ikke imponerende. Selvom teamet bag, har lavet banen i mange planer og med mange muligheder for flotte effekter, så er den ultra lineær, noget der ikke giver dig mange muligheder for at skeje ud eller fjolle rundt. Den ene dør leder til den anden osv. og der går ikke længe før man har nået slutningen - et kæmpe showdown på en massiv dæmning. Dog oplever man aldrig denne, da demoen slutter netop her, men noget siger os, at det først er her spillet rigtigt slår sig løs.TimeSplitters 2 bliver nu online som en del af Sony’s store online planer. Dette var naturligvis ikke til at afprøve på PS2, da hverken demoen eller hardwaren tillader dette endnu, men det er noget vi ser frem til. De satser også på at iLink vil være tiltrækkende med op til 16 spillere på en gang. I denne mode er splitscreen og i særdeleshed langsom opdatering væk og nu har du i stedet muligheden for, at linke med dine venner, så alle har en hel skærm og den optimale fart. Til sidst lover de, at udbygge den allerede solide map-editor med muligheder for at opstille fjender, bevægelsesmønstre osv. Alt i alt ser TimeSplitters 2 ud til at udbygge et allerede solidt koncept.
GameReactor kan kun sige, at Free Radical endnu engang har formået at lave en lækker omgang action på PlayStation 2, og vi ser meget frem til et egentlig preview i løbet, af de næste måneder.