Vi forsætter vores serie, hvor vi ser frem mod nogle af de kommende titler fra førstepartsstudier hos Microsoft, Sony og Nintendo
Del 5: Gears 6
Halo er godt nok den mest ikoniske Xbox-serie, men man kan godt argumentere for, at Gears of War-serien, eller nu blot Gears, er den mest konsistente. For selvom serien ikke længere udvikles af Epic Games, men i stedet af det interne studie The Coalition, så har spillet, der for alvor gjorde cover shooters til allemandseje, i store træk bevaret sit fokus på intens action og en historie, der er strammere end tanktoppen på Marcus Fenyx latterligt muskuløse overkrop.
Men hvad med det uundgåelige sjette kapitel og afslutningen på den nye trilogi? Bliver det mere af det samme, eller forsøger man ligesom med det femte spil at ændre formularen? Det vil vi spekulere lidt over her, hvor vi kommer med vores håb og ønsker til Gears 6.
Fokuseret kampagne
Gears 5 forsøgte at ryste posen en smule. For første gang var der mindre rollespilselementer i form af opgraderinger til den nyttige robot Jack, samt en række åbne områder med små sidemissioner, der låste op for nye våben og samleobjekter. Opgraderingerne kan vi sådan set godt lide. Det gav en ekstra taktisk dimension til kampene, der særligt var værdsat, hvis du ikke spillede kampagnen med en ven i co-op. Men de åbne områder er vi knap så begejstrede for.
Problemet er, at de velkomponerede kampe, der altid er struktureret glimrende i den lineære del slet ikke er lige så hæsblæsende i de åbne miljøer. Fjendernes trods alt manglende intelligens blev virkeligt udstillet, når du kunne angribe dem fra alle vinkler, og sidemissionerne var helt overordnet på et langt lavere niveau end resten af spillet. For nyligt lancerede The Coalition noget overraskende den glimrende og mere fokuserede DLC-kampagne Hivebusters, og vi håber det er et tegn på, at man vender tilbage til rødderne.
Mindre fokus på gamle karakterer
Indrømmet. Det giver lige et sus i maven, når en gammel fanfavorit dukker op på skærmen. Men det koster altså lidt på troværdigheden, når stort set samtlige karakter i den efterhånden ret store fortællingen på den ene eller anden måde er i familie med hinanden - det er altså ikke Crusader Kings vi spiller.
Kait Diaz er måske ikke den mest interessante karakter i spil historien, men hun er i det mindste et frisk pust, efter vi skulle spille igennem hele Gears of War 4 som James Fenyx. En karakter, der var så kedelig, at jeg måtte google "marcus fenyx son" for at komme på hans navn. Det kommende Gears må meget gerne gå sine helt egne veje, om end vi selvfølgelig også er meget spændte på at se, hvordan de dramatiske begivenheder og det hårde valg man måtte træffe i slutningen af Gears 5 influerer fortællingen.
Ordentlig slutning
Har du spillet Gears of War 3 ved du, det var et fremragende spil. Men historien endte med at slutte en anelse antiklimatisk, kan jeg vidst roligt sige, uden at afsløre for meget for dem, der endnu har spillet til gode.
Når vi endeligt får afslutningen på den nuværende saga, skal det derfor denne gang være med et brag. Her tænker vi både på en boss-kamp, der går over i historien, og en tilfredstillende afslutning på nogle af de mysterier, som serien har drillet os med alt for længe. Og det duer heller ikke at gemme de mest interessante detaljer væk i collectibles eller en efterfølgende tie-in roman. Vi vil have en dramatisk afslutning. På skærmen. Det fortjener serien. Forhåbentligt var den skuffende slutning på Gears 5 er resultat af, at The Coalition har gemt krudtet til det sidste kapitel.
Dæmp farverne
Gears of War var i sandhed et skelsættende spil. For ikke nok med at det gjorde en indtil da ret marginal genre i form af cover shooters til en af de mest udbredte i den syvende konsol generation, så var den også med til at forme denne generations visuelle stil. Det berygtede "next-gen look" med lige dele brun og grå er gået hen og blevet lidt en joke i branchen til en sådan grad, at man nogle gange glemmer, at stillen faktisk passede perfekt til det originale, dystre Gears of War.
Siden da har serien været en tur i Flügger, og det seneste kapitel var så farverigt, at det til tider næsten lignede Uncharted. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, faktisk er det fedt, at serien har fundet en ny, mere mere moderne stil. Men vi kunne godt ønske os bare en enkelt sekvens eller et kapitel med en mere afdæmpet palet. En horror-inspireret sekvens under jorden eller en langsom vandring gennem en ødelagt by. Man burde kunne finde et scenarie, hvor vi for en stund kan genopleve lidt af den originale stemning.
Trashball
Vi har fokuseret mest på spillets kampagne, da Gears er glimrende at spille igennem med en ven på sofaen, og (næsten) altid har haft eminent pacing. Men der er jo også en stor multiplayer mode, og her har vi et enkelt klart ønske: Trash ball.
Nu har vi siden det originale spil hørt om Augustus "Cole Train" Coles vilde bedrifter i den brutale sport, så nu må det være på tide, vi selv får lov til at prøve kræfter med den. Her tænker vi selvfølgelig ikke en futuristisk udgave af Madden, men snarere en form for Rocket League, hvor bolden skal smadres, moses og gennemhulles i mål med brug af alle tænkelige midler.
Netop Rocket League har åbnet døren for at flere spil er begyndt at kombinere boldspil med deres respektive gameplay for interessante multiplayer-oplevelser, og vi kan næsten ikke komme i tanke om noget bedre match end Gears, hvor det i forvejen er en del af spillets univers.
