Der findes et hav af tidsrøvere til iPad og iPhone og hver uge byder på masser af nyt. Lee fortæller om de nyeste og de bedste samt de spil der er helt gratis. Som rosinen i pølseenden får du også en anbefaling af en iOS-klassiker, du måske er gået glip af.
Hot
Speedway Racers
Er det Daytona i din lomme, eller er du bare glad for at se mig? Daayyytooonnaaa USA dududuuududududduu. Hvis du kan huske den absolut fantastiske (og rædselsfulde) titelmelodi til et af halvfemsernes bedste arcade-racere, så vil det her gippe i dig. Fem baner (med reverse), tre biler, karriere-mode og selvfølgelig rendyrekt arcade. Styringen er rigtig god, desværre er dine modkørende tungere og mindre arcade-agtige end det helt tydelige forbilledes biler. Stadig kan man komme langt på nostalgi (og den inkluderede online-mode).
N.O.V.A. 3
Man behøver vel næppe at nævne N.O.V.A. 3 som en af sidste uges sværvægtere. En solid singleplayer-del kombineret med en heftig multiplayer-del hev pointene hjem. Den sidste uge har været plaget af lag på multiplayer, så er det hvor du vil bruge din tid, kan du dog roligt vente lidt med indkøbet.

Penny Time
Her er endnu et spil i endless runner-genren. Borset fra nogle væsentlige detaljer. Det er ikke endless og det minder mere om Mirror's Edge til iOS end de sædvanlige etknaps-runners. Du stryger fingeren op, ned eller hen i takt til musikken for at undgå alverdens pastelfarvede forhindringer. Musikken er fed, stilen noget helt specielt og spillet perfekt til de korte pauser.

Dreamworks Dragons: TapDragonsTap
Hvis du elsker fysik-puzzlers, hvor ting skal balanceres, forhindringer undgås og dimser flyttet på vejen mod målet, så vil du ganske sikkert elske Dreamworks Dragons. På ryggen af din drage skal du gelejde en bunk simple får i sikkerhed for uvejr og alskens farer. Det kunne have været et sølle licensspil, men nu er det nærmere en moderne og hyggelig udgave af Lemmings.

Dreamworks Dragons: TapDragonsTap - link
The Bluecoats: North vs South
Kan du huske det klassiske strategispil North & South? Hvis du kan, tilhører du sikkert generationen der elskede beigefarvede computere, helst med Commodore-mærkatet påklistret. Nu kan du genopleve de gode gamle dage med et simpelt turbaseret strategispil fra dengang hvor der ikke skulle så meget til at imponere. Det er hyggeligt, flot og simpelt, men måske en anelse for simpelt.

The Bluecoats: North vs South - link
<newpage>
Gratis
Secret Kingdoms Mobile
Det er svært at gøre andet end at smile skævt, når historien om ulven udfolder sig. Det er fjollet, underligt og alligevel svært vanedannende. Du skal stryge dig til sejren i en række farvestrålende minikampe mellem gigantiske bier, dræberfår og slimklatter. Sært men sjovt tidsfordriv og iAP der hovedsageligt giver dig fjollet udstyr.

Castle Master 3D
Tag en smule Defender of The Crown, tilsæt noget hack and slash og smid en masse koreansk rabalder i puljen og så har du Castle Master 3D. Der bydes på enorme og farverige kampe, en masse mikromanagment og en ret god stemning (selvom det efter nogle timer blive ret repetitivt). Modsat de fleste freemium-spil har dette nogle klare mål og en afslutning. Det er gratis at spille, men hen mod enden vil det dog tage oceaner af din tid, med mindre du hoster op.

Juggernaut: Revenge of the Sovering
Hvad får du, hvis du snupper det bedste fra Infinity Blade, tilsætter fantasifulde væsener, et reaktionsbetinget gameplay og afslutter det med et forbløffende godt interface? Svaret er noget i stil med Juggernaut. Kampmekanismen får et løft, da en roterende cirkel inddelt i felter, viser hvorhen fjenderne kigger. Skal du give maksimal skade, gælder det om at slå der hvor de ikke kigger. Flot spil, charmerende figurer og iAP der ikke er anmasende.

Juggernaut: Revenge of the Sovering - link
Prototype 2 - Companion App
Dette er ganske vist ikke et spil. Men er du grebet af Prototype 2 på din Xbox 360 eller PlayStation 3, vil det sikkert glæde dig, at denne companion app dækker skills, achievements og kort over byerne. Den første zones kort er gratis, og synes du om funktionaliteten, kan du hoste op med lidt kroner for de sidste to zoner. Tjek den ud, hvis du eller James Heller har brug for hjælp.

Prototype 2 - Companion App - link
Ugens klassiker
The Bard's Tale
Hvis du aldrig har stiftet bekendtskab med denne serie, så er det på tide. Især efter at iOS-udgaven er blevet opdateret og nu endda inkluderer de oprindelige spil udover den fantastisk cheesy The Bards Tale. Her er der loot, quests og ungmøer i nød. Og det hjælper selvfølgelig på den dvaske helts motivation at de fleste af disse ungmøer har enorme kasser... med... guld. Herlig plat humor og et solidt eventyr. Den her bør være på din iDims.

God fornøjelse, indtil næste uge.