En bjergkæde danner rammen om et azurblåt, ugæstfrit landskab, hvor vinden pisker sneen op i smukke mønstre. En enlig mand kæmper sig gennem de knæhøje snedriver. Forfrossen, såret og vaklende vandrer han fremad. Skattejægeren Nathan Drake er så langt fra de panamanske jungler, som man overhovedet kan komme det. Det er et sceneskift, der er til at tage og føle på - og det er meningen, for ambitionerne er skyhøje, når det kommer til Naughty Dogs Hollywoood-smurte forsættelse.
Og det er ikke fordi det oprindelige Uncharted: Drake's Fortune ikke var ambitiøst. Mens andre famlede rundt på Sonys PlayStation 3 og underleverede på såvel det grafiske som spilmæssige plan, havde Naughty Dog tæmmet Cell-chippens og dens kræfter. Resultatet var et velsmurt, filmisk eventyr, fyldt til randen med skuddueller, farefulde hop og en historie, der trak på de bedste myter og legender.
Til gengæld var det også forsigtigt og ude af stand til at blende de forskellige koncepter ordentligt sammen. De hæsblæsende skuddueller blev aldrig på overbevisende måde vævet sammen med Nathan Drakes atletiske evner. Begge koncepter virkede kraftigt inspirerede af andre spil som bl.a. Gears of War og Tomb Raider, og selvom de, hver for sig, var mindst lige så gode, og i nogle tilfælde bedre end de projekter, som der blev skuet til, så manglende der en skrædder til at holde samme på dem. Drake's Fortune var pænt, glidende og fængende, men det manglede nogle unikke fingeraftryk.
Naughty Dog træder derfor ud på endnu tyndere is med Uncharted 2: Among Thieves, der ikke bare hælder pistolleg og klatreture ned i ram-kredsene, men nu også snigeri. Alligevel er der ingen grund til bekymring, for Santa Monica-studiet har poleret og pudset på de eksisterende dele af spillet, samtidig med at de har sat ekstra krydderi på resten af oplevelsen. Resultatet skulle gerne være en rutschebanetur, der er ethvert biograflærred værdigt, men som samtidig ikke berøver spilleren af reel indflydelse. Pludselig toner fy-ordene interaktiv cinematisk oplevelse frem.
Amy Hennig, der oprindelig satte pennen til papiret hos amerikanske Crystal Dynamics og leverede historierne til Legacy of Kain-spillene, for senere at finde et nyt hjem hos Naughty Dog, mener at den interaktive cinematiske oplevelse, rent konceptmæssigt, er forbundet med negative associationer om en ukontrollerbar spiloplevelse. En slags autopilot, hvor spilstudiet bedøver publikum med korte, nøje instruerede action-øjeblikke og styrer alt andet med lange mellemsekvenser. Den bjørnefælde har Naughty Dog bevidst prøvet at undgå med Among Thieves, ikke mindst i forhold til det nye element; snigeriet.
Bruce Straley, der er spillets Game Director, mener at snigeriet ikke nødvendigvis skal være møjsommeligt eller tålmodighedskrævende - i stedet skal det bruges i samspil med de andre elementer, som en slags "ekstra værktøj" i kassen, en forklaring der absolut giver mening.
Og meningen slås kun yderligere fast med syvtommersøm, da en tidlig udgave af Among Thieves loades ind og toner frem på fladskærmen. Vi er i en by i Nepal, stående midt i et virvar af ruiner, hvor beskidte butiksskilte, sorte røgsøjler og de karakteristiske nepalesiske flag skaber en mageløs stemning. Badet i et sent eftermiddags lys, kæmper Drake sig ned gennem gaderne, kun i glimt skjult bag udbrændte biler, delvist sammenfaldne mure og i lange, sorte skygger. Grafisk overstråler det Drake's Fortune en del.
Among Thieves er heller ikke det kludetæppe af inspirationskilder, som det tidligere var. Et tømt magasin og en håndfuld døde lejesoldater, leder gnidningsfrit Nathan fra kamp til klatring og videre til lidt dristig snigen omkring. Skiftet virker ikke det mindste påtaget og på intet tidspunkt synes Uncharted 2, at miste herredømmet over tempoet eller fortællingen. Det eneste spørgsmål der mangler at blive besvaret i kølvandet på præsentationen er; hvorfor er Nathan Drake i Nepal?
Manusforfatter Amy Hennig har svaret. Among Thieves er centreret omkring Marco Polos mange rejser, men helt specifikt hans tur fra Kublai Khans enorme rige til hans fødeby i Europa, nærmere betegnet Venedig. Ifølge den Polo selv, drog han fra Khan med intet mindre end 14 skibe og over 600 mænd, men da han endelig nåede den italienske bys havn, var flåden reduceret til et enkelt skib og kun 18 overlevende. Hvad der skete undervejs har Marco Polo aldrig fortalt - og præcis derfor har Hennig og resten af holdet, brugt historien som et springbræt, til at digte videre på fortællingen. Dette sender igen Drake afsted på en jagt efter det sagnomspundne Shangri-La og et værdifuldt artefakt kaldet Chintamani-stenen.
I bedste søndagsmatinee-stil er Drake ikke alene om at jagte stenen, og det bringer ham på kollisionskurs med en paramilitær leder og hans flok af udisciplinerede lejesoldater. Heldigvis får Nathan denne gang hjælp af den mørkhårede skønhed Chloe Frazer, der tilsyneladende erstatter både Elena og den middelaldrende Sullivan.
Vi kommer heller ikke uden om emnet hestekræfter, mens store dele af ledelsen på projektet viser toeren frem. Christophe Balestra kan i hvert fald ikke undgå at smide et tal på bordet.
"Uncharted: Drake's Fortune brugte ca. 30% af PlayStation 3-konsollens SPU - denne gang går vi lige til grænsen. Det betyder at vi kan blande og skifte animationer meget hurtigere, og vi har flere ansigtsbevægelser til karaktererne, så der kan skabes flere og mere forskellige udtryk."
Og samlingen af spiljournalister har ikke svært ved at tro på medstifteren af Naughty Dog. Among Thieves kører glidende, med et væld af detaljer og helt nye animationer, der gør oplevelsen mere realistisk, og det er selvom de endnu engang er håndanimerede. Det er de små indlagte karaktertræk, der gør forskellen, og det er vigtigt, når Nathan Drake ikke ligefrem er så pokkers anderledes end de fleste andre spilhelte derude.
Men selv det har Naughty Dog bandageret og forbedret. Mens det første spil kastede Drake ud i et eventyr, hvor man ikke var i tvivl om hans heltestatus, så er der også en mere lyssky side til hovedpersonen i dette andet kapitel. Drake har altid levet i grænselandet mellem hvad der er rigtigt og forkert, og i Among Thieves lægges der ikke skjul på Nathans mere mørke sider. Amy Hennig skynder sig dog at forklare, at der på ingen måde er tale om at det hele skal være mørke, blod og bandeord, men at Nathan er en smule mindre renskuret i denne omgang.
Uncharted 2: Among Thieves er stadig næsten et år fra udgivelse, så selvom spillet allerede nu ser imponerende ud og trækkes af en fuldt opdateret version af Uncharted-motoren, så forventer Naughty Dog at have endnu flere esser i ærmet til årets fremvisninger på både E3 og til Games Convention i Leipzig. Og vi skal nok være på plads, for vi elsker et godt eventyr.