Ganske få udviklere kan i dagens PR-drevne spilverden påstå at nyde så megen opmærksomhed som den Sony-eksklusive udvikler Naughty Dog, og med spil som Crash Bandicoot, Jak and Daxter og senest Uncharted: Drake's Fortune, må det siges at være fortjent.
Vi har allerede fortalt jer alle om det kommende Uncharted 2: Among Thieves, men ligesom jer ville vi gerne vide mere om det kommende storspil, og greb derfor muligheden for at snakke med Evan Wells, Co-President hos Naughty Dog, om det kommende eventyr.
Vi har delt interviewet op i to dele, men frygt ej for anden del vil du allerede kunne læse nu på torsdag.
Thomas Blichfeldt (TB):
Fortæl os venligst om inspirationen for Drake-serien og mere specifikt efterfølgeren.
Evan Wells (EW):
Da vi overvejede hvad vi skulle gøre med vores næste serie, indsnævrede vi alle vores gale ideer og besluttede os for at blive ved hvad vi kendte bedst, hvilket var action-adventure genren. Men vi ønskede, at bruge kraften fra PS3 for at bringe en grad af filmisk indlevelse som ikke var set før i spilform. Med alt denne nyfundne kraft ville vi være i stand til at fortælle en virkelig engagerende historie, kreere gribende og troværdige karakterer og placere dem i spændene situationer, ligesom de bedste sommer-blockbusters gør. Og et af de mest vigtige aspekter ved Uncharted-serien er også hvad der fungerer som startpunktet og inspirationen for de historier vi fortæller i hvert spil - et historisk mysterium.
Drake's nye eventyr handler om et uløst mysterium angående Marco Polo og hans fordømte rejse hjem fra Kina i 1292. Efter at have brugt næsten tyve år i kejseren Kublai Khans præsens, rejste Marco Polo med fjorten skibe og over 600 passagerer og mandskab - men da han ankom til sin destination halvandet år senere, var der kun et skib tilbage, og kun 18 passagerer havde overlevet. Selvom Marco Polo beskrev næsten hvert aspekt af sine rejser i minutiøse detaljer, afslørede han aldrig hvad der skete med de fortabte skibe.
Derfor sætter Drake, der ikke kan stå for de potentielle skatte og hemmelighederne omkring dette historiske mysterium, af sted på et eventyr for at finde Marco Polos forsvundne flåde. Han opdager dog snart at Marco Polo gemte på en langt større hemmelighed - han var taget på en hemmelig ekspedition i kejserens navn, for at finde det mytiske kongerige Shambhala (også kendt som Shangri-La) og for at indsamle den legendariske Cintamani-sten, den "ønskeopfyldende juvel" fra den Buddhistiske mytologi. Stenen bliver beskrevet af Marco Polo som en massiv, upoleret safir, som hvis den virkelig eksisterer, ville være milliarder værd i dag. Disse opdagelser sætter Drake på en ny kurs, hvor han ved at følge Marco Polos 700 år gamle rute gennem diverse eksotiske områder, forsøger at finde ud af om den glemte by Shambhala, som rygtes at gemme sig dybt i Himalaya-bjergene, virkelige eksisterer.
TB:
Hvilke film eller litteratur inspirede jer, og ville det være korrekt at sige, at Drake er mere inspireret af Jack Colton (Jagten på Nilens Juvel) end Indiana Jones?

EW:
Alle hos Naughty Dog drager på en bred vifte af personlige og professionelle indflydelser for, at inspirere deres arbejde under udviklingen af Uncharted-serien. Det kunne være alt fra film, bøger, andre spil og faktisk alt andet. Det er vigtigt for os og vores proces, at have alle disse forskellige indflydelser, for vi ved aldrig hvor en genial ide kommer fra. Selv hvis det er på et underbevist niveau, har alle de underholdningsmedier som vi har konsumeret, en indflydelse på vores spil.
En anden grund til hvorfor ting kan se og føles genkendelige, er at vi ønskede at fremme hvad vi plejer at kalde "comfort food"-følelsen af action-adventure filmgenren, og oversætte det til en sjov og givende oplevelse når du spiller vores spil. Denne "comfort food"-følelse kommer fra elementer af film som vi alle er vokset op med og elsket, samt associeret med specifikke genrer - hvis man skulle lave et science-fiction spil eller et gyserspil, er der specifikke milepæle indenfor disse genrer som en udvikler højest sandsynlig vil referere på den ene eller anden måde.
Vi havde også denne tanke om "comfort food" da vi kreerede karakteren Nathan Drake. Vi vidste vi ville skabe en karakter med en dyb baggrundshistorie og nogle spændende kompleksiteter i hans personlighed. Vi viste også, at vi ønskede, at Uncharted skulle være en serie, og ikke kun et enkelt spil sådan, at vi kan fortsætte med at belyse den dybde og kompleksitet over flere spil.
TB:
Hvor svært var det at gå fra Jak-serien til noget komplet andet i form af Uncharted, og hvorfor tog I valget?
EW:
På tidspunktet ønskede vi, at tro at overgangen ville være forholdsvis nem mellem Jak and Daxter og Uncharted, fordi kernen i begge serier var den samme - historiedrevet tredjepersons action-eventyr spil. Selvfølgelig var det dog ikke helt så nemt, fordi vi havde en ny splinterny, væsentlig kraftigere hardware at gøre i form af PlayStation 3.

Det faktum, at vi havde denne nye hardware platform med så meget potentiale, var en af grundende til at vi startede med at kigge på at gøre noget nyt i første omgang. Den grafiske detaljegrad som var mulig på tidligere generationer af Playstation hardwaren var ret begrænset, så vi følte os forpligtet til at holde vores spil indenfor fantasiens verden. Playstation 3 var den første hardware som gav os selvtilliden til at tackle den virkelige verden og menneskelige karakterer. Den beslutning pressede os til at udvikle helt nye evner indenfor praktisk talt alle discipliner. Fra manuskriptskrivning og spildesign, til modellering og lysopsætning, betød det at alle ansatte hos Naughty Dog blev nødt til at opgradede deres kunnen og lære noget nyt. Men vi er virkelig glade for hvad vi var i stand til at opnå og føler nu at vi er mere parate til at tackle en hvilket som helt genre vi begiver os ud i, i fremtiden. Selvfølgelig er den forestående opgave at løfte vores personlige bar for hvad vi kan, med Uncharted 2: Among Thieves.
Ønsker du at høre hvad Evan Wells har at sige om hvordan Naughty Dog har forsøgt at adskille Uncharted fra Tomb Raider, hvad de største forskelle mellem det første Uncharted og efterfølgeren er, hvordan holdet har tænkt sig at presse hardwaren til bristepunktet, samt hvilke andre genrer de gerne ville forsøge sig med i fremtiden, skal du slå vejen forbi Gamereactor nu på torsdag.