Da Epic introducerede spilverden for Unreal-universet tilbage i 1998, var det primært et singleplayer-tiltag, som blev sat op ved siden af Half-Life som et af de bedste first-person shooters nogensinde lavet. Alligevel så var det multiplayer-udgivelsen året efter, Unreal Tournament, der siden hen tiltrak sig mest opmærksomhed, og efter nogle år med forholdsvis generiske spil i serien, så triumferede Epic Games atter med årets muligvis bedste multiplayer-udgivelse, Unreal Tournament 2004.
Med Unreal Championship 2, efterfølgeren til et af de første Xbox Live spil overhovedet, satser Epic på at fortsætte det solide arbejde og sammensætte endnu et fantastisk spil, der får spillere til at bruge utallige timer foran skærmen. Så da Gamereactor blev inviteret til Madrid for at se nærmere på spillet, var det med frygt for at blive lige så fanget af den intense oplevelse som med Unreal Tournament 2004, men det var alligevel en risiko vi turde løbe.
Spillet er sat til udgivelse omkring februar næste år, så det var en næsten færdig version af spillet vi fik at se. Epic vil dog stadig bruge den næste halvanden måned på at ændre og finpudse gameplayet. For fans af serien vil det dog være et gameplay, der er næsten ukendeligt. Hvor det første Unreal Championship i det store og hele var en port af Unreal Tournament 2003, så har Epic denne gang selv varetaget udviklingen og startet helt fra bunden for at bygge en unik og anderledes oplevelse, der kun kan opleves på Xbox. Her er det især to nye tiltag, der skiller sig ud: Først og fremmest kan man vælge enten at spille i 1. eller 3. person, hvilket alene virker som en unødvendig ændring, men da Epic samtidig har indført muligheden for at kæmpe med sværd og andre hånd-til-hånd-våben, ser man pludselig en hel ny verden åbne sig op.
Disse originale ideer har fået en blandet modtagelse rundt omkring, men det er først når man får spillet i hænderne, at man virkelig kan mærke, hvor godt det fungerer. I den tid vi havde med spillet foregik det hovedsagligt kun i 3. person, og det blev hurtigt mere normalt at bruge de nye nærkamps-våben end de gamle kendisser som den tre-sporede rocket launcher. Epic var heller ikke bange for at nævne inspirationskilder som Mortal Kombat og Soul Calibur, og der kan muligvis være tale om en helt ny genre, hvor regulære kampspil blandes med Unreal Tournament. Denne ændring af gameplay har ført til en begrænsning af "kun" otte spillere i kamp, men vi spillede kun fire samtidig, og det var rigeligt til at skabe en overordentlig hektisk og intens kamp.
Man kunne være fristet til at tro, at blandingen af skydevåben og nærkamps-våben ville føre til en klar ubalance i gameplayet, men heldigvis har Epic gjort det gavnligt at bruge begge typer af våben - ikke mindst det at skifte imellem dem konstant. Bruger du skydevåben er situationen ikke meget anderledes, end man kender det fra tidligere Unreal spil. Som noget nyt kan du fra start vælge ét eksplosivt- og ét energivåben, når du går ind i et spil, og sammen med et par pistoler er det de eneste skydevåben, du kan bruge. Derfor er det højst sandsynligt at hver eneste kamp har spillere med helt forskellige våben, hvilket gør kampene langt mere varierede end tidligere. Der vil være fire våben at vælge imellem af eksplosive og energi - altså otte i alt - og selvom det måske virker som ret få, så har Epic satset på dybde over kvantitet, hvilket betyder næsten alle våbnene har to alternative angreb.
Nærkamps-våben kan du ikke selv vælge, men hører fast til den enkelte person, hvor nogle bruger deres bare næver, nogle sværd eller hvad der ellers findes af skarpe klinger. Som taget ud fra et kampspil, vælger du imellem en begrænset række meget forskellige personer. De varierer alle i styrke, hurtighed og akrobatik, som tilsammen får stor indflydelse på kampens udfald. Eksempelvis kan spillets største figurer knapt nok hoppe, men deres slag er ekstremt dødelige, og de kan tage imod ret mange slag. Under kampen vil du altid kunne skifte til skyde- eller hånd-til-hånd våben, og det gælder virkelig om at se situationen an.
Hvis du er lille og hurtig, så kan det være smartest at fyre et par raketter af mod de store brød først - går du i direkte kamp med dem er du hurtigt reduceret til et par blodpletter på gulvet. Men fordi du er langsom betyder det ikke, du er noget let mål. Har du dit nærkamps-våben fremme, har du både et almindeligt og et kraftigt angreb samtidig med at du kan hoppe og holde højre trigger inde, så du i bedste Matrix-stil bliver hængende i luften indtil du slipper, hvorefter du flyver igennem luften i høj fart og forhåbentligvis rammer en fjende - selvom dette også blot kan bruges til flyve hurtigt igennem. Men som med næsten alle ting i Unreal Championship 2 er der en bagside, for du er et utroligt let offer, når du hænger og dingler i luften.
Ethvert nærkamps-angreb kan pareres af et skjold, som man hurtigt får frem ved at holde begge triggers nede. Modsat kan du med den rette præcision, hvis der bliver skudt mod dig, reflektere skuddet med dit nærkamps-våben lige tilbage i hovedet på fjenden. Som det ses herudfra er der virkelig ikke det aspekt Epic Games ikke har tænkt på med Unreal Championship 2. Spillet er virkelig så godt balanceret at man har lyst til at udnytte alle de forskellige egenskaber hver figur har, og denne gang betyder det faktisk noget, hvilken person man vælger.
Dybden i kampene er helt utrolig, især for den ellers så overfladiske FPS-genre. Alligevel så har Epic bygget endnu et lag på kampene: Gennem kampene opbygger man adrenalin - både gennem drab, power-ups og en konstant opladning, som først og fremmest kan bruges til et hurtigt nærkamps-angreb, hvor du med endnu større kraft suser gennem luften, bare uden at hænge i luften først. Hvis du virkelig er taktisk, så sparer du dog adrenalinen op og bruger det på en af seks forskellige muligheder, f.eks. at blive healet, at få nogle små flyvende drones, der angriber alle fjender omkring dig, eller at gå beserk, hvor hele skærmen går over i surrealistiske farver og helvedet bryder løs. Fire af disse seks power-ups er helt unikke for hver enkelt karakter, og der er ingen tvivl om folk vil grave sig ned i bestemte karakterer og udelukkende forbedre sig med dem, ligesom vi kender det fra diverse kampspil. Ikke desto mindre bevarer spillet stadig sin tilgængelighed, og man springer let ind i kampene - men mestrer du en bestemt person, så kan du virkelig dominere arenaen.
Epic har altså været i stand til at fjerne PC-kernen fra spillet, som handler om at have den bedste præcision, og skabe en ren konsolbaseret oplevelse, hvor det handler om at lære karaktererne, deres evner og egenskaber at kende. Spillet har endvidere et nyt lock-on system, som muligvis virker meget fjendsk på PC-spillere, men som ikke desto mindre fungerer rigtig godt. Har du låst dig fast på en fjende med et skydevåben, så vil skærmen kun følge fjenden, hvis han forsvinder ud for din synsvinkel, men du skal stadig selv kunne sigte. Anderledes er det med hånd-til-hånd-våbnene, hvor du med lock-on funktionen slet ikke skal bekymre dig om at sigte, så du i stedet kan fokusere på at udføre de rigtige angreb (hvilket bestemt ikke er en let sag i kampens hede). Epic er udmærket klar over at flere fans vil rette hæftig kritik mod dem for at indføre lock-on funktionen, ja nogle vil måske helt undgå spillet som følge, men ikke desto mindre viser det tydeligt at dette er et konsolspil.
Som tidligere nævnt vil Unreal Championship 2 højst have otte spillere i én bane, og for at holde intensiteten høj hele vejen igennem, har Epic valgt at holde banerne relativt små, dvs. samme størrelse som i det første spil. Vi fik i alt fem baner at se, hvilket kun er en lille del af det endelige antal på mindst 40, men de var ikke desto mindre ret underholdende. Banedesignet er på ingen måde banebrydende, men rent æstetisk er det noget af det fineste hidtil set på Xbox, hvilket kan siges om grafikken generelt, og det er en ren nydelse at spille dem igennem. Desuden kunne Epic bl.a. fortælle om en anden bane, som flere gange ville blive vendt på hovedet af nogle mineborende robotedderkopper, så vi har muligvis kun set toppen af isbjerget.
Har man spillet det første Unreal Championship ved man også, at det seriøst led af framerate-problemer, og derfor kunne man undre sig over, hvordan Epic har været i stand til at forbedre grafikken så meget og denne gang prøve at holde en konstant framerate. Fordelen har selvfølgelig været at Unreal Championship 2 ikke er en port af et PC-spil; det er fra bunden bygget op til Xbox, og Epic har virkelig forstået at udnytte konsollens pixel- og vertex-shader-muligheder, så det nærmest ser overvældende godt ud. På et andet punkt går de mod strømmen, da deres brug af bump-mapping er begrænset til karaktererne, men banerne består af et absurd antal af polygoner, hvor man må stille sig uforstået over, hvordan de har opnået dette uden en haltende framerate. Den version vi prøvede, kørte helt smertefrit med 30 fps, så der burde ikke være noget at frygte denne gang, og enhver der elsker smuk grafik - både teknisk og designmæssigt - bør ikke snyde sig selv for Unreal Championship 2.
Der er selvfølgelig også splitscreen- og system-link-understøttelse, men Unreal handler nu engang om at konkurrere mod tusindvis af mennesker om at ligge i toppen. Epic har selvfølgelig gjort brug af Xbox Live 3.0, selvom det kun er i begrænset omfang. Muligheden for at gå ind og ændre spillets balance, så f.eks. et våben kan gøres bedre eller dårligere, er et af punkterne, de virkelig har tænkt sig at udnytte. Desværre har de fravalgt turnerings-funktionen, så man ikke selv kan lave og administrere turneringer, da deres undersøgelser har vist folk alligevel ikke ville bruge muligheden, hvilket vi ellers synes ville passe perfekt netop til dette spil, men forhåbentligvis vil Epics store fokus på statistikker hjælpe på sagen. Du vil bl.a. også være i stand til at se udviklernes egne statistikker, og er der virkelig noget bedre end at vide, man klarer sig bedre end dem? Andre muligheder som klan-understøttelse er stadig under overvejelse, men vi håber selvfølgelig at et så dedikeret multiplayer-spil som dette gør brug af så meget som muligt.
Er du endnu ikke forbundet til Internettet med din Xbox - som stadig kun relativt få er - så vil der alligevel være en del at hente i Unreal Championship 2. Foruden almindelige kampe mod bots har spillet også en rimelig omfattende singleplayer-kampagne denne gang, som Epic stadig holder rimelig tæt. Ikke desto mindre kunne de fortælle at man i kampagnen indtager rollen som Anubis, der kæmper imod det onde Liandri-kejserdømme, som faktisk er det firma, der har sponsoret og derfor styret alle Unreal-turneringerne, men som nu konsekvent prøver at overtage verden. Selvom kampagnen selvfølgelig vil udkæmpes ligesom i multiplayer med arena-kampe, så vil historien byde på en lang række cinematiske sekvenser og endda en kærlighedsaffære. Vi forventer dog ikke det helt vilde af historien, og det er da primært for multiplayer-oplevelsen man bør kigge efter Unreal Championship 2 for. Som tidligere nævnt er split-screen og system-link stadig tilgængeligt, så der er andre udveje end Xbox Live.
Som det muligvis kan mærkes var vores tid med spillet meget fornøjeligt. Unreal Championship 2’s nye, originale gameplay fungerer virkelig godt på Xbox, og det er tydeligt at Unreal har fundet sin rette plads på konsollen denne gang. Et skift fra det traditionelle FPS-spil er virkelig dejligt, hvor det ikke længere bare handler om at se, hvor mange headshots man kan få på et minut. Epic har alligevel prøvet at tilpasse spillet, så der er noget for enhver smag, f.eks. med mere end 24 af de såkaldte "mutators", der ændrer dele af gameplayet, så man eksempelvis kan spille udelukkende med skydevåben og i 1. person, som i gamle dage.
Unreal Championship 2 kan virkelig gå hen og blive et af de største spil hidtil på Xbox Live, og det udkommer heldigvis med passende afstand til Halo 2, så folk når at få købelysten tilbage. Alt efter salgstallene regner Epic med at støtte spillerne i lang tid fremover, og der arbejdes allerede på nye baner, som kan hentes gratis på Xbox Live. I sidste ende kommer det hele an på, om spillet vil holde sig friskt og forblive underholdende i længere tid. Med mere fokus på singleplayer-aspektet er der samtidig nyt håb forude, hvis du endnu ikke har anskaffet dig Xbox Live. Men vi har endnu ikke prøvet krafter med spillets AI-bots, så deres intelligens forbliver stadig et mysterie. Det var bestemt ikke let at slippe controlleren og forlade Madrid, men vi ser frem til forhåbentligvis snart at kaste os ud i flere intense og brutale kampe i Unreal Championship 2.