Infogrames fremviste for nyligt det snart færdige UT 2003 og GameReactor sendte Jonathan Leijonberg for at prøve morgendagens 3D shooter.
Jeg begiver mig fra Hotell Långholmen mod Stockholms indre by i en taxi sammen med nogle finlændere. Det er i midten af april og sommeren føles stadig langt, langt væk. Vi udveksler nogle meninger om spillet og forventninger til fremvisningen inden vi ankommer til Cafè Arena lige før aftalt tid. Efter en kort ventetid bliver sluppet ind i Arenas dunkle kælderlokaler. Jeg er her for at spille UT 2003, spillet som er et af de spil udgiveren kommer til at udgive under det genoplivede brand: Atari.
Efter en kort rundvandring blandt resten af den forventningsfulde spilpresse og guides vi ind i konferencerummet. Her inde venter Epic Entertainments direktør Mark Rein, som sammen med hovedprogrammøren Jay Wilbur lige er ankommet til Sverige som en del af Unreal Tournament 2003-turnéen. Han er ikke det man just ville kalde genert, men tordner snarere i gang med fremvisningen med det samme. Med bred amerikansk accent og store armbevægelse begynder han stolt at presentere grafikken i Unreal Tournament og Epics egen grafikmotor. Mark Rein anvender hyppigt klichéudtrykket "næstegenerationsgrafik" og fortæller at Unreal Tournament 2003 er 100 til 150 ganger mere detaljeret end forgængeren fra 1999. Samtlige detaljer i spillet er upbyggede af polygoner og visse baner består af millioner af polygoner. For at vise det i praktikken styrer Mark sin figur rundt på en mørk framtidsarena og kigger up mod tagets belysning med lysstofrør. Allerede ved første blik føles det som at Unreal Tournament har fået en mere uhyggelig stemning og mørkere attitude. Faktum var, at jeg ikke fra første stund kunne genkende den første udgaves atmosfære, i hvert tilfælde ikke fra første stund.
Herefter fulgte en grundig gennemgang af alle de nye våben Epic og Digital Extremes har tilført Unreal Tournament 2003. I logisk rækkefølge starter Mark med at vise standardvåbnet og erstatningen for de sædvanlige pistoler fra forgængeren. Standardvåbnet er nu et helautomatisk gevær med en alternativ knap for granatild. Det relativt uduelige støttevåben (ja, det var det eneste våben som var tilbage, når der ikke var mere ammunition i den første udgave af spillet) er også blevet beriget med en ny fed finesse. Den sekundære trigger udløser nemlig et transparent skjold, som mindsker skaderne med 10 procent. Mark, mener at denne nye egenskab vil tilføre noget strategisk tænkning i de holdorienterede deathmatches. For at forhindre Camping i større udstrækning giver Sniper-geværet nu et tydeligt glimt som afslører hvor krybskytten ligger gemt når det affyres.
Og de richotterende nitter fra sømgeværet er blevet begrænset til kun etskuds serier. Alt sammen for at begrænse de heldige, men feje fuldtræffere som var mulige i forgængeren, hævder Epics Mark Rein. For i følge Mark har hele sigtet med Unreal Tournament 2003 været, at det skulle blive sværere at få tilfældige eller heldige frags og derimod skal der kræves mere af spilleren og hans evner før, at han kan vinde frags. Dette får mig med det samme til at tænke på den forrige generations rival, Quake III Arena og dette spils krævende spillemekanik. Et andet sjovt våben er Link Gun’en som ser fuldstændigt ud som- og har erstattet forgængeren Puls Rifle’n. Med dette Ghostbusters agtige våben kan tre holdkammerater "linke" deres laserstråler og tilsammen gøre denne meget kraftigere, noget som først og fremmest vil komme det defensive holdspilleri til gode.