Det var engang i foråret 2014, at seriens første episode blev vist og efter at have fulgt karaktererne igennem fem et halvt år er det tydeligt, at Silicon Valley lider under samme forbandelse som utroligt mange andre serier gør. Den er bange for at ændre på sin formular.
Dette er desværre en genkendelig tendens indenfor serier. I frygt for at ændre på det, som oprindeligt trak seerne (og pengene) til, er produktionen uvillig til at ændre på formatet. Denne risikoaverse tendens medfører naturligvis enorme begrænsninger for seriens udvikling og potentiale. Når man sætter sådanne stopklodser, forhindres karaktererne i at lære nye informationer og derigennem udvikle sig som personer, hvilket medfører, at plottet tvinges til at forblive det samme. Man kan ændre så småt på omgivelserne, og skalaen (via bl.a. et større budget) og få det til at ligne, at der sker en forandring, mens alt i virkeligheden står stille. Der sker det samme hver sæson, år efter år. Alle er fanget i skærsilden.
Det har længe været tydeligt, at Silicon Valley kørte efter en fast formular: nørdgruppen påbegynder hver sæson som underdogs, de kæmper de næste ti episoder for at overvinde en konkurrent eller intern stridighed og i det sidste afsnit vinder de. Og lige efter taber de det hele igen, inden fem minutter er passeret. Hvilket gør det muligt at starte forfra næste sæson. Igen. Det kan som nævnt være, at der er mere på spil år efter år, men hændelserne er det samme. Karaktererne agerer ens og lærer aldrig af sine fejl. Man kan derfor let springe tre sæsoner over og ikke have misset noget.
Denne dom er dog ikke noget Silicon Valley er alene om at være skyldig i: flertallet af komedieserier følger præcis samme model. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, eftersom de færreste følger med i komedieserier grundet et intrikat plot og snørklede twists. Man ser det for at blive underholdt af karakterernes interaktioner og jokes. Desværre er Silicon Valley langtfra ligeså morsomt som det var ved seriens opstart, hvilket bl.a. er resultatet af seriens konstante fokus på det lige gyldige plot. Det er muligt, at mange så serien de første par år for at se, hvor Pied Piper endte, men dette kan umuligt anses som den mest appellerende kvalitet ved serien i 2019.
Det er længe siden Silicon Valley, som startede med et meget tydeligt budskab og skarpe kommentarerer omkring teknologiindustrien (særligt møntet på regionen som har lagt navn til serien) har været fanebærere for en samfundsmæssig kritik. Det kan godt være, at enkelte impromptu taler, sniger sig ind, hvilket sæson seks også starter med, men de går hurtigt væk herfra og tilbage til de gamle og slidte interaktioner. Der er meget lidt politik og noget at stå for. Og igen: dette havde været fint, hvis underholdningen var i top, men det er den ikke.
Det skal dog siges, at både Gilfoyle (Martin Starr) og Dinesh (Kumail Nanjiani) begge er enestående og fantastisk portrætteret igennem serien. Og det er en af de bedste ting ved serien. Alle hovedpersonerne er utroligt velcastede. Desværre har de fleste, og særligt gældende ovenstående eksempler, fået mindre at lave de senere par år. Her er der i serien sket en lille forandring, om end ikke en positiv en: karakterernes jobs har ændret sig, og de har derfor ikke ligeså meget med hinanden at gøre. Det virker derfor en anelse forceret, når visse karakterer dukker op på skærmen, og tvinges til at interagere med hinanden.
Sæson 6 starter lidt anderledes ved, at gruppen stadig har de indtjente penge, og ikke er helt fattige. Men man ved, at det ikke varer længe, før de forsvinder pga. et eller andet internt eller en principiel stridighed med en investor. Det er virkelig svært at gå op i. Derfor venter man i stedet på den næste sjove joke, men den kommer ikke rigtigt. Siden T. J. Miller forlod serien i 2017 har det generelt været vanskeligt at finde et sted at søge humoristisk tilflugt. Og selv Jian Yang (Jimmy O. Yang) som tidligere har nogle fantastiske oneliners er et sørgeligt gensyn på nuværende tidspunkt. Han får ikke lov til at interagere med den rette partner, hvilket er endnu et eksempel af mange, der illustrerer hvordan Millers afsked efterlod et uopfyldeligt vakuum. Der mangler simpelthen en pong til mange af karakterernes ping.
Som nævnt har jeg kun set de første tre episoder, og udover et enkelt tidspunkt, hvor Gilfoyle og Dinesh snakker om karma, og hvordan de er dømt til at gentage deres fejl, er der ikke meget nyt. Denne samtale kan vælge at tolkes som en metajoke omkring ovenstående problem ved serien, men ud fra resten af kvaliteten på det jeg har set, er dette langtfra sikkert. Det kan ligeså godt være en tematik man selv har dannet.
Med seriens sidste sæson, burde ovennævnte forbandelse være brudt. Der er ikke længere nogen grund til at nulstille al fremskridt, for at være i stand til at starte forfra næste år. For en gangs skyld, burde det være muligt at bygge det plotmæssige tårn højt en sidste gang uden, at det hele vælter på hovedet og nogen råber klodsmajor.
Jeg har derfor endnu mine forhåbninger om en okay sidste sæson. Særligt hvis der opstår nogle flere metajokes og kritik af serien. Silicon Valley kan stadig reddes på falderebet, selvom mit håb på nuværende tidspunkt er en smule lavt. Naturligvis er det vanskeligt at give en karakter for resten af sæsonen, men som det tegner lige nu får den en skrøbelig 6'er. Jeg håber dog på, at den har sine bedste episoder forude.