Vi har prøvet det nye Watch Dogs 2-indhold

Watch Dogs 2 var en storslået spiloplevelse, der hverken fik den bevågenhed, opmærksomhed eller popularitet som det fortjente. Ubisoft formåede, som sjældent sker i spilbranchen, at lave en efterfølger der rettede op på hvert eneste af de klagepunkter man nu engang måtte have med det ambitiøse første kapitel, og leverede i den forbindelse en skæg, underholdende og mekanisk robust oplevelse, der fremfor alt respekterede spillerens tid.

Siden udgivelsen sidste år er spillets kvalitet dog blevet overskygget af negative salgstal, tal som åbenbart heldigvis har fået mere tempo takket være et solidt rygte blandt spillerne, men én ting er sikkert - der har hersket usikkerhed omkring seriens fremtid. Denne usikkerhed ønsker Ubisoft nu at mane til jorden. For nylig blev Gamereactor inviteret ud til Ubisoft for at få et glimt af det nye indhold som holdet har arbejdet på, en gratis opdatering der rammer spillet d. 17 april, og det sidste led af spillets Season Pass, en udvidelse kaldet No Compromise, der udkommer d. 18 april. Tilsammen udgør de ikke bare nyt indhold, men et løfte om at holde kursen.

Herunder kan du læse lidt om Gamereactors Anders og Magnus' indtryk af de to indholdspakkers diverse bestanddele, fra den nye DeadSec-mission, Moscow Gambit, fra No Compromise-udvidelsen, til den nye PvP-del der introduceres i den gratis opdatering.

Moscow Gambit

Magnus:
For mig er de diverse hovedmissioner, og sågar også mange af de mindre DeadSec-missioner, Watch Dogs 2's aller stærkeste kort. Det er her at man for alvor kan mærke ambitionsniveauet, det kunstneriske, rebelske visuelle islæt, og de tonsvis af gakkede ideer som udviklingsholdet har fundet på. Jeg har omprogrammeret en Night Rider-klon, lavet robotspioner, infiltreret en religiøs kult, været på Burning Man-festival og sågar hacket Ubisofts eget kontor for at afsløre en mystisk trailer før tid - ja, der ikke har været nogen grænser for de temaer spillet har taget op.

Netop dette håbede jeg febrilsk på at Ubisoft kunne eftergøre i den forsmag vi fik på DeadSec-missionen i No Compromise-udvidelse, Moscow Gambit. Jeg kan glædeligt rapportere, at denne mission lader til at være en af de mest farverige og innovative missioner spillet har at tilbyde. Her får du til opgave at infiltrere et filmstudie der optager pornofilm af et vist ambitionsniveau, og at hoppe fra kamera til kamera på bedst Watch Dogs-maner igennem de farverige og obskure scener var en fryd. Det var humor, samfundskommentar, sarkasme og tonsvis af farve, og det føles unikt, håndlavet.

Godt nok var den del af missionen vi spillede lidt let på hårdkogt action, og der var i stedet fokus på puslespil, og hacker-evner, men det passede mig fint. De bedste dele af Watch Dogs 2 er at udføre en plan fra start til slut, helst helt uden konfrontation. Baseret på det vi så, så lader Moscow Gambit til at føre den fantastiske struktur og stil an, som gjorde at hovedspillet har en særlig plads i mit hjerte.

Anders:
Der bliver produceret noget underligt porno i San Fransisco. Vi taler robotter med tentakler og mænd spændt op på et kors. Jeg ved ikke hvilken specifik målgruppe, der ser de videoer, men jeg ved hvilken målgruppe, der vil elske Moscow Gambit: fans der allerede elskede Watch Dogs 2. Og det er smart siden det er jer, der kommer til at spille DLC'en.

Moscow Gambit er ikke en svær mission. Faktisk tror jeg ikke det kan gå galt, men det er ikke en kritik, så meget som det er godt designet. Lad Marcus sætte sig til rette med sin computer i et afskåret sted, og lad ham hoppe hackende fra kamera til kamera, mens du graver dig dybere ind i et tempel for underlig porno. Missionen giver dig god tid til at løse gåden, hvilket jeg altid kan sætte pris på. At løse gåder på tid har aldrig været min foretrukne rute.
Som en åbningsmission for en ny historie-DLC, kunne den ikke begynde meget bedre.

Med DLC'en føler også noget nyt tøj: brandmandskostume, medicinkostume og politikostume. At man løber rundt i crocs, når man tager medicinkostumet på, er bare så perfekt en tilføjelse, at jeg ikke kunne lade være med at vælge den. Moscow Gambit virker ikke til at være en lang DLC, men kvaliteten er vægtet højt. Og lad mig slutte af med en anbefaling: udfør den første mission med politikostumet på. Det gør den sidste filmsekvens uendelig meget sjovere. Jeg takker for det gode grin, Ubi.

Online Races

Magnus:
Når jeg tænker tilbage på Watch Dogs 2 er der mange ting der springer i øjnene som værende fantastiske og opløftende, men spillets bilfysik er ikke just en af dem. Jeg indrømmer dog gerne, at standarden for bilernes håndtering, vejgreb og vægtfordeling i åbne spil er sat ganske lavt, og selvom Watch Dogs 2 ikke var blandt de værste, så var det så sandelig heller ikke blandt de bedste. Noget tyder dog på at Ubisoft ikke giver op uden kamp, for vi fik præsenteret en række nye løb, der bliver tilgængelige kvit og frit d. 17 april.

Heldigvis lader de til at anerkende at det at bruge spillets normale køretøjer ikke vil tjene noget synderligt formål, så der er fokus på de mere utraditionelle transportmidler, som droner, eKart og motorcross. Selvom det så sandeligt leverer et friskt pust, og svøber indholdet i nødvendig useriøsitet, så er det fortsat ikke spillets stærkeste kort, og blandt det mindst imponerende vi fik fremvist i løbet af dagen hos Ubisoft. Der er simpelthen ikke nok føling med styringen til at det føles konkurrencepræget, til at det føles underholdende. Selvfølgelig kan man svælge lidt i det faktum at det hele er uforudsigeligt, at styringen er så fjerlet at man kan miste det hele på bare ét sekund, men i min optik kan fysikken bare ikke bære at skulle agere flagskib for hele denne del af spillet.

Når det så er sagt var det uhyggeligt underholdende at sidde fire mand og køre mod hinanden, og som en distrahering fra spillets andre bestanddele, så skal det nok levere solid underholdning, man skal bare vide hvad man går ind til.

Anders:
Lad os slå to ting fast fra begyndelsen: fordelen i de nye løb er selve diversiteten mellem dem og Magnus tabte stort set dem alle sammen. Så det første afsnit I læste kom fra en position nederst på skamlen, mens denne beretning kommer fra den øverste position. Og med det kan du selv bedømme, om du vil lytte til en taber eller en vinder.

Ekart-løb var også med i singleplayer-kampagnen. Det er lukkede (kaotiske) løb, hvor du kører mod op til tre andre spillere i identiske eKarts. Bilen har et godt greb om vejen, hvilket man lige skal vænne sig til, men ellers handler det mere om at kører ind i de andre frem for en disciplineret overhaling. Det er løb, der ofte blev afgjort indenfor de første 20 sekunder, hvor personen der blev presset ud i buskene, ofte var den der kørte sidst over målstregen.

Omvendt er der motorcross, der foregår med civile på gaderne og biler på vejene. Her kører man midt i byen og ud i skovkanten, hvilket er en stor omvæltning fra de lukkede løb med eKarts. Motorcross er stadig det svageste køretøj i Watch Dogs 2, da de ikke har den tiltrængte vægt til sig. Det er dog svært ikke at have det sjovt, når man kører igennem det varierede landskab og svinger mellem bilerne på gaden.

Afslutningsvis er der drone-løb, der kræver en præcis hånd. Jeg kan ikke forestille mig dette løb finder et stort publikum, da det gav mig den samme følelse, som fly-løb i GTA Online. Og de har aldrig været blandt de populære aktiviteter... omvendt er det sjældent jeg kan finde folk at flyve mod. Drone-løb er sjove nok, men intet i forhold til løbene på jorden. Og det kommer fra den ubesejrede mester.

Showdown

Magnus:
Og nu til den gratis opdaterings hovednummer, Showdown, en PvP-del hvor man kæmper mod hinanden i par i en række udfordringer. Her bliver der lagt an til at man skal benytte ens våben lige så meget som ens hacking-evner, i et forsøg på enten at forsvare et tre separate punkter, nå først hen til tre harddiske eller være den første til at hente en hvis mængde data. Disse dueller foregår i udvalgte steder i San Fransisco, og selvom nogle måske hurtigt ville anklage Ubisoft for at genbruge indhold fra hovedspillet, så er disse som skræddersyet til at akkommodere Showdown-indholdet.

Byen er nemlig som en legeplads, det var trods alt et af de mest positive aspekter af hovedspillet, og netop derfor føles det perfekt at kæmpe side om side med en ven om at nå en harddisk først på Alcatraz Island, eller at spæne fra fjendtlig beskydning på Noodle Campus - det hele er bare oplagt. Våbnene er i sig selv også ganske balancerede, og leverer et glimrende fundament hvorpå man kan skabe sjove PvP-oplevelser. Desværre oplevede jeg ikke at der helt var nok objekter man kunne hacke, for også at bringe selve hacking-dimensionen ind i oplevelsen, men godt nok endte de to hold med at slås om én kontrollerbar lift, og der var også tidspunkter hvor en særlig harddisk kun kunne opsamles ved hjælp af den fjernstyrede bil.

Showdown er ganske simpel tilføjelse alt i alt, og dem der i forvejen nyder Watch Dogs 2's mekaniske struktur, vil finde alt det man elsker ved spiloplevelsen her.

Anders:
Showdown nedgraderer Watch Dogs 2 til en simpel team death match. De prøver at skjule det, ved at gøre objekterne noget der skal hackes, men denne PvP-tilføjelse, føles som om Ubisoft har misforstået deres egen joke. Magnus mener områderne man udkæmper i er "skræddersyet" til PvP, men jeg vil vende den om og sige, at det er fuldkommen uegnet til multiplayer. Vi havde en kamp på toppen af en bakke, hvor Magnus og jeg skulle forsvare tre objekter i 5 minutter. De to personer nåede dårligt op af bakken, før vi plukkede dem. Det var ikke i nærheden af, at være en fair kamp. Områderne er designet til singleplayer, og sådan skulle de forblive.

Af mere positive indtryk, var der også kampen, hvor man skulle samle tre hardiske op. Disse kampe formåede at fange en smule af den kreativitet der er i hovedspillet, om end kun en snert af den. Det var nødvendigt at bruge omgivelserne - som høje biler - til at kravle op på bygningen for at skaffe harddiske. Det var nødvendigt at sætte sig uden chance for at forsvare sig, tage sin RC Car frem og kører den under parkerede lastbiler for at få fat i harddiske. Her udviklede kampene sig til mere end simple skydekampe.

For skydekampe har aldrig været Watch Dogs 2's fokus. Det handler om at snige sig uset ind i bygninger. Og at tvinge spillere til at skyde hinanden i et sniger-spil, er som at tvinge folk til at score selvmål i FIFA.

Watch Dogs 2's nye DLC - både den gratis og den betalte - er dog langt fra et selvmål. Omvendt er der meget godt nyt til fans af denne kreative open-world, der fortjener alt den opmærksomhed, det har fået. Der er bare dele af den, der ikke arbejder til spillets fordel. Og selv om jeg ikke ser frem til at skyde andre spillere online, kan jeg ikke vente med at opdage, hvilken porno de ellers producerer i San Fransisco... det var en sætning, jeg aldrig troede, jeg ville skrive i åbent forum.