Mit første bekendtskab med Unmatched var, passende nok, Unmatched: Battle of Legends - Volume One. Jeg var i New York med gode venner og kiggede forbi en brætspilsbutik for at spørge efter noget sjovt at spille mod mine venner. Manageren anbefalede et par kampe, hvoraf den ene var Unmatched.
Det var starten på en lang kærlighedsaffære med et brætspil, som bedst kan beskrives som en letvægtsmodel. En runde varer typisk mellem 30-60 minutter, og takket være et bredt udvalg af fiktive og virkelige karakterer (begge kategorier ofte med licenserede kæmpere – ikke mindst The Witcher-banden) er det nemt at finde en, du kan lide. Alle udvidelser kan også blandes frit, så du kan købe præcis de karakterer, du ønsker, og opbygge din samling.
Unmatched: Battle of Legends - Volume Three er udkommet, og i et par uger har jeg spillet så meget, jeg kan, med mine venner. Dette skulle være den sidste pakke i denne særlige serie (Unmatched fortsætter selvfølgelig, men ikke Battle of Legends), hvilket jeg finder trist, men heldigvis ender du øverst. Så hvad er der i pakken?
Nå, dette er det sædvanlige fire-personers sæt komplet med en tosidet bane (klart det bedste setup), hvoraf den ene er mere traditionel med Venedig-tema og den anden mere spektakulær, og lader os kæmpe i julemandens værksted. Det betyder transportbånd, der fører til bevægelser, selv når vi ikke spiller, og en kran for enden af båndet, der fuldstændigt ændrer forholdene. En perfekt løsning, når du ønsker mere uforudsigelighed i kampene, og som ofte betyder, at din tanke om at stå tæt på en modstander for at kunne nippe, når det er din tur – ofte ender med, at du ender så langt væk som muligt.
Hvad med karaktererne? Fire er inkluderet, nemlig Blackbeard, Chupacabra, Loki og Pandora. De er meget forskellige og viser Unmatched fra sin bedste side, hvor de alle faktisk er sjove at spille. Lad os tage dem én efter én.
Jeg synes egentlig ikke, at tiderne er rigtige; Det tager omkring en time for fire personer at gennemføre en runde.
Blackbeard
Blackbeard (baseret på piraten Edward Teach) har sit eget økosystem af økonomi, hvor han for guld-dubloner kan købe ekstra handlinger hver runde. Dødelig. Der er i alt tre dubloner tilgængelige for både Blackbeard og hans modstandere, hvor sidstnævnte kan give ham dubloner for at undgå de værste af kortets abnormiteter. Men hvis de giver ham dubloner – så venter flere handlinger og muligheder for andre ballade. Det bliver en interessant og fin balancegang. Blackbeard er også langdistance, hvilket er en egenskab jeg altid kan lide, og har to ledsagere med ét liv hver. Sjovt at spille både imod og med.
Chupacabra
Chupacabra er efter min ydmyge mening den sjoveste karakter i sættet at spille, selvom han måske ikke er den bedste. Det er en meget ligetil fighter uden sidekicks, og kæmper kun mod nærkamp. Fordelen er dog, at bæstet kan gå tre skridt og altid trækker et kort efter hvert angreb. Det giver dig mulighed for at følge med skaden og holde dine modstandere korte på kort, selv alene i 2-mod-2 kampe mod et hold, der ikke har tabt en fighter. Chupacabraen er dog ikke specielt stærk, men dens geniale opsætning gør den puertoricanske skabning til en unik faktor at overveje.
Detaljerede og raffinerede karakterer. Dette er et fremragende bokssæt at starte med.
Loki
Der findes flere Marvel-sæt til Unmatched for dem, der vil kæmpe mod Marvel-helte (alt kan blandes og matches), men denne Loki er baseret på vores nordiske mytologi. Og det her er en af de mest frustrerende (ikke det samme som den sværeste) kæmpere, jeg har spillet imod i Unmatched. Han har masser af stikkort, og når han spiller dem, ender de ikke i kasseringsbunken, men i modstanderens hånd. De er stærke for Loki, men har negative egenskaber for os selv, og fylder også vores hånd op mod syv-korts grænsen. Hvis vi prøver at flygte uden dem ved at kassere dem, skal Loki samle dem op på hånden, og han øger også sine træk med ét trin for hvert kort, modstanderne har på hånden. Det er ikke usædvanligt, at Loki bevæger sig fem eller seks skridt i stedet for to. At spille mod ham med en håndfuld kort, der skader os selv, er forfærdeligt, men pralen, når man er ham, er endnu større.
Pandora
Pandora er sidst ude, og selvfølgelig har hun Pandoras æske med sig, som hun åbner for hver ny runde. Hun blander et deck og trækker så mange kort, hun vil med fordele, men hvis du bliver for grådig, slår det fejl i stedet. Normalt er jeg slet ikke vild med karakterer med tilfældige egenskaber hver runde, men da der er en risiko/belønnings-mekanik indbygget, og kortene er ret stærke, bliver Pandora interessant. Det faktum, at hun kun har 14 liv og starter uden nogen af sine to hjælpere på banen, gør hende til et taknemmeligt første mål...
Alle har fået uddelt en hånd kort, som de derefter skal spille så godt de kan i kamp.
For mit eget vedkommende tøver jeg ikke med at kalde Unmatched: Battle of Legends - Volume Three for det bedste Battle of Legends boxset, og hvis du er i humør til Unmatched, er dette et godt sted at starte. Alle karaktererne er sjove og interessante, og med to gode brætter at spille på er det en fin pakke, der vil gøre en stor forskel.
Score: 9/10
