The Legend of Zelda: Ocarina of Time bliver af mange anset som værende det bedste computerspil nogensinde og med god grund... eller?
En af de største overraskelser ved E3 2015 var da Sonys Adam Boyes gik på scenen for at annoncere Final Fantasy VII: Remake. Alene syv måneder før havde Square Enix "trollet" hele sit community ved fejlagtigt at præsentere genudgivelsen af PC-versionen på PS4 som det remake vi havde længtes så længe efter. Glæden kunne høres helt fra tårene i mine egne øjne til hundredevis af live-reaction-streams på YouTube verden over. Der gik dog ikke længe med jublen før den første person havde ytret "Final Fantasy VII er overrated, nummer VI er meget bedre".
Vi kender alle disse situationer. En gruppe venner fører en begejstret samtale om en ny film, cd eller spil og pludselig kommer stemmen "Ja den er da god, men den er jo et rip-off af et ældre produkt" eller "men den første var stadig bedre". Specielt som Film -og Medievidenskabsstuderende er det næsten umuligt ikke at rende ind i den ene efter den anden af samtale om, hvorfor film og computerspilsindustrien er på vej ned og alt var bedre før i tiden. Jeg vil i løbet af denne artikel tage fat i nogle (meget) kontroversielle holdninger, som jeg har i forhold til vores elskede spilbranche.
Da The Legend of Zelda: Ocarina of Time udkom tilbage i 1998 revolutionerede spillet den åbne 3D-verden og havde en lang og dyb historie med interessante karakterer og fedt gameplay. Som et barn fra en PlayStation-husstand fik jeg aldrig prøvet Ocarina of Time før meget senere og det var en underlig oplevelse.
Hvis et spil skal anses som det bedste nogensinde skal det vel være udødeligt i forhold til samtlige aspekter? Alle de ting jeg havde hørt om spillet kunne ikke længere holde vægt og Ocarina of Time var tilbage i 2007 en (med alt respekt) middelmådig oplevelse og jeg vil til hver en tid mene, at det senere Legend of Zelda: Twilight Princess er en væsentlig bedre kandidat til bedste computerspil nogensinde.
Dette skal ikke betyde, at jeg mener Ocarina of Time er et dårligt spil, men derimod at, hvis vi skal kalde et spil "det bedste nogensinde" skal det ikke bedømmes med nostalgiske briller og dets betydning for industrien, men om det er bedre end de spil, som kom efter. Men lad os vende tilbage til konflikten imellem Final Fantasy VII og Final Fantasy VI.
Final Fantasy VII var en "gamechanger" ved sin udgivelse tilbage i 1997 og satte en ny standard for JRPG eller rollespil helt generelt. Til gengæld er spillet ikke ældet med ynde, men er tværtimod svært at samle op, hvis man ikke spillede det tilbage i 90'erne. Final Fantasy VI er på den anden side et eksemplar på en udødelig klassiker, da det er lavet i en tidsløs bit-grafikstil, som Indie-spil stadigvæk benytter sig af. Grafikkens male-agtige kanvas er væsentligt mere tidløst end Final Fantasy VII's utroligt klodsede udseende.
Er Final Fantasy VII så overrated? Både og, da Final Fantasy VI i dagens spilverden diskutabelt er bedre, da spillets kampsystem, grafik, historie og karakterer stadigvæk rivalerer mange JRPG'er idag. Men om det er bedre end Valkyria Chronicles, Lost Odyssey eller Xenoblade Chronicles tør jeg ikke sige. Final Fantasy VII er mit absolut favorit spil, da jeg ser på det med nostalgiske briller, men vil stadig mene, at Final Fantasy VI er lettere at samle op, hvis man ikke har spillet nogle af dem før.
Devil May Cry, Bioshock Infinite, Super Mario Galaxy og sogar det oprindelige God of War er spil som, set med dagens briller, passer mere ind spilverdenen som udødelige klassikere. Og mere end Super Mario 64 eller Metal Gear Solid, føles de ligeså relevante idag, som de gjorde ved deres udgivelse. Devil May Cry startede en bølge af over the top action, men det kan stadigvæk følge med de store drenge b.la. Bayonetta og Ninja Gaiden ligesom Super Mario Galaxy måske stadigvæk er det bedste platformspil på markedet.
Her adskiller spil sig ikke fra filmindustrien, da selvom Citizen Kane og Casablanca er to enorme klassikere har jeg intet ønske om at se dem to gange, hvorimod There Will Be Blood er blevet kørt igennem streamingkanalerne et utal af gange derhjemme.
Der bliver brugt en stor andel negativitet i denne artikel overfor gamle computerspil, men det skal dog ikke betyde, at nyere spil altid vil være bedre, som der bliver fremhævet med Final Fantasy VI eksemplet. Dog har ældre gamere en tendens til at se blindt på gamle spil som vidundere og Final Fantasy VII, Ocarina of Time og Metal Gear Solid er pragteksempler på det.
The Legend of Zelda: Ocarina of Time vil nok aldrig miste sin plads som det bedste spil nogensinde ligesom Citizen Kane ikke vil stoppe med at være en "darling" i filmindustrien. Bioshock Infinite er ifølge min mening computerspilsindustriens største bedrift og håber, at vi i fremtiden dropper nostalgibrillerne og kigger på spil for deres kvalitet i forhold til samtiden og ikke deres effekt på computerspilsindustriens udvikling.