Dansk
Gamereactor
artikler

Vi tog et smut til Blast Premier Finals

Vi sendte vores CS:GO-ekspert Christian "ZtryDar" Jensen afsted til Blast Premier Finals.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er lørdag. Covid har ikke lukket Danmark helt ned. Jeg står udenfor Royal Arena og fryser en smule. Hvad kan man dog lave sådan en dag?

Enter en venlig PR manager, der med næsten ingen bagtanker og ærligt hjerte som alle fra marketing, tilbyder mig stakkels frysende skribent et par billetter så vi kan komme ind i varmen og se BLAST premier Finals. Men intet havde forberedt os på det brag det ville være derinde.

Allerede fra starten kunne man se der var kræset for det visuelle. Scenen var bygget op med et podie hvor spillerne blev kørt op så de kunne marchere ned og ind i midten hvor Blast trofæet (hvor alternativt det end ser ud) stod badet i lys. Allerede uden publikum og spillere hvilede der nærmest en religiøs fornemmelse over hele stedet.

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
Trofæet fra Blast Premier finals med lyskeglerne der danner en stråleramme bag det
Dette er en annonce:

Og så gik det løs. Vi havde valgt den helt rigtige dag til at lade os invitere, da det var Heroic mod Liquid der åbnede ballet, NaVi mod Vitality der leverede hovedretten, og la piece de resistance, desserten der skulle få alt til at glide ned, kronen på værket: Astralis mod vinderne af Heroic mod Liquid... og alle forventede det evindelige danskerbrag.

Jeg havde valgt at medbringe min egen import af kollega, Isabell " IsaaE" Eriksen, da jeg så kunne bestikke hende med et headset til at lave alle de ting som jeg ikke gad... desværre var der styr på alt det logistiske, så det eneste der skete ved det var jeg blev et headset fattigere - til gengæld fik hun en oplevelse for livet.

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
IsaaE der shiner i presseområdet - dog uden der er andre at shine med

Det er altid skægt når man kommer til de her events. Stemningen kan føles Magisk (selvom han ikke er på Astralis mere... Okay, dårlig far-joke, sorry). Og man kan indånde så meget CSGO, man bliver helt svimmel. Hvert sekund du står i arenaen kan du mærke det sitrer igennem dig. En del af dem på scenen er så totalt hypede over bare at være der at de er de mest positive energiske mennesker man kan drømme om. Og de spillere man møder er stadig de små drenge der startede deres karrierer siddende på deres arvede computere fra storebrødrene eller arbejdspc'er nødtørftigt sat op til at kunne køre Counterstrike på de dårligste indstillinger. Og når man møder dem, så kan man se deres øjne skinne og de ved de lever drømmen - deres, og utallige andres.

Dette er en annonce:

Heroic gik i gang. Og det så godt ud. Spillende mod det der konstant bliver referet til som et dødt hold så præsterede Fallens folk godt, på trods af alt det fnidder der har været i medierne. Ligesom med Heroic sagen har Liquid været negativt i medierne og her er det spillerne selv der leverer stoffet. På streams og interviews udtaler de tre af holdet sig ret så negativt om hinanden indbyrdes - og det kan ses. Mutte miner, meget lidt energi. Ingen samhørighed på Team Liquid. Heroic, med Cadian der altid er tændt når det går godt, skød et uoplagt hold ud af banen. Jovist, der var lyspunkter, de vandt deres eget map pick, men med stjernespillere på Liquids hold af den rang burde der også være det - det var stadig ikke nok til at holde sig væk fra et 1-2 nederlag til Heroic. Og så var den danske Derby igen på plads til om aftenen.

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
Cadian the showman. Når det kører, så kører det

Man kan sige meget om Casper "Cadian" Møller, Heroics holdkaptajn. Og det er der bestemt også blevet gjort. Men en af de ting, der aldrig bliver nævnt er det enormt store hjerte som han bærer rundt på. Ja, hans følelser sidder ude på tøjet. Ja han virker ind imellem bipolar over-energisk. Men han glemmer aldrig børnene. Fans, der jagter ham måske. CSGO skribenter eller folk der professionelt skal være omkring ham, sandsynligvis. Men han tager sig altid tid til børnene. Selv med overanstrengt stemme og ondt i halsen, efter utallige interviews, så er han altid ude bagefter og hilse på børnene hvis de venter. Det er de også fra mange af de andre hold. Men selv efter svigende nederlag, hvor mange ville vælge at smutte, så stiller han altid op. Med et smil og et kram til børnene, og plads til opmuntrende kommentarer selfies. Og det må jeg sige, uanset alt det andet der er blevet skrevet om ham, der lever han op til stjernerollen og har i hvert fald gjort sig fortjent til respekt.

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
Cadian interviewes af meget små journalister

Og videre det gik. NaVi mod Vitality. Og Navi så fantastiske ud. Som de har gjort hele sæsonen. Og som de stadig gør. Der var ingen tvivl om hvem der ville tage den. Med en 2-0 score, hvor Vitality ikke engang fik 15 runder over 2 maps var der ingen tvivl om faktisk hvem der skulle vinde hele den her turnering. Det skulle så også vise sig at være korrekt. Men når selv Zywoo ikke kunne stille noget op mod Boomibl4's tropper, hvor S1mple var brandvarm og i et forfærdeligt godt humør, så var der faktisk ingen tvivl om at NaVi ville gå hele vejen.

(Billed 5: Vitality vinder kosmetisk en runde og detonerer bomben - men scoren 15-5 giver et praj om dette map allerede var afgjort)

Og så var det interview tid. Min lille håbefulde kollega var kommet sig over sin benovelse og styrtede rundt og fik autografer og mødte folk - Danmarks nok mest kendte analyst og CSGO streamer faldt for hendes charme og hun fik lov til at lave et af de utallige fanfotos der kom ud af denne dag - jeg regner med hendes scenevanthed nok kommer frem næste gang, så hun holder op med at være så starstruck

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
IsaaE totalt starstruck med PIMP fra Tv2 zulu/PimpCSGO

... Creme de la creme: Astralis mod Heroic. Selv inden kampstart dirrede salen af forventning, noget stort, noget fuldstændigt magisk (selvom... nej okay...). Salen blev oplyst af tilskuernes telefoner inden kampen gik i gang. Koordineret fra scenen var der i hele salen et lys af fans med telefoner. En samling af alle folk, store som små, kvinder og mænd på tværs af alle skel, stod vi side om side med vores telefoner og var hinandens lys - og så gik kampen igang

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
En forenet sal - lige inden at folk på scenen begynder at skyde hinanden - ingame

Det nye Astralis med BlameF og Konfig i front skød fra sig. Og de gjorde det godt. Salen var fyldt (som i 70-90% blev der guestimeret) af Astralis fans, og det gav Gla1ve mere energi til at være på. Mere lyst til at vinde. Og det gjorde de eftertrykkeligt. Da Astralis lukkede kampen 2-0 mod et fuldstændigt tromlet Heroic væltede salen i jubel. Og tilbage var der kun at rydde op og tage hjem. Lade vinderne for denne dag tage deres 15 seconds of fame, for som vi så, så varede triumfen kun ved for et hold. Dagen efter blev Astralis kørt ud af turneringen, og på trods af en gæv indsats for alle hold, så blev det som forudsagt NaVi der løb med turneringen.

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
Et hav af jublende mennesker der skriger deres glæde ud da Astralis vinder

Men på aftenen, der endte IsaaE og jeg udenfor igen. Vi stod og kiggede på de håbefulde fans der ventede i kulden. Bare et enkelt glimt af Astralis. En lille autograf eller en selfie. Et håb om at en dag kan de måske stå på den scene. Være en del af den drøm. Og vi andre, der har opgivet den drøm for længst? Fordi, det er det som de her store turneringer på LAN giver os: En mulighed for at samles, en mulighed for at håbe og en mulighed for at kunne være fælles på tværs af alle former for skel. På en lørdag ved BLAS mødte jeg piger, drenge, russere, franskmænd, kristne, muslimer og alle andre former for betegnelser, men det eneste som jeg kunne se var CSGO fans i tusindevis

Vi tog et smut til Blast Premier Finals
Tak for omgangen - vi ses til næste turnering


Indlæser mere indhold