Skip to main content
Gamereactor Artikler World of Warcraft: Legion
Artikler

World of Warcraft: Legion - De første indtryk

Den nyeste udvidelse til World of Warcraft er landet, og mens vi venter på vores rigtige anmeldelse, giver Mikael sit besyv med her.
Mikael Jensen 2 september 2016

Så udkom den længe ventede udvidelse endeligt til World of Warcraft, nemlig Legion. Efter den forrige udvidelse styrtdykkede betalende brugere med eksplosiv fart, og mange har spurgt sig selv om den nye udvidelse kommer til at kunne hive spillerne tilbage.

Som en gammel World of Warcraft-veteran må jeg efterhånden sande, at på trods af hvor mange gange jeg banker i bordet og erklærer enden på mit abonnement, bliver jeg gang på gang draget tilbage ved hver udvidelse. Mists of Pandaria var dog den eneste udgivelse hvor jeg ikke var der dag et, men ellers har jeg været med fra start hver gang.

Mange mennesker undrer sig nok over, hvordan man efter 11 år stadig er lige så begejstret for det samme spil, og svaret ligger i de antal af timer man har lagt i sine karakterer. Folk der har spillet den samme karakter i tusindvis af timer danner et digitalt bånd med sin karakter, samt de digitale eller virkelige venner man spiller sammen med i den enorme verden.

Jeg var ikke oppe ved midnat da serverne åbnede, men satte vækkeuret til en time tidligere, så jeg kunne prøve udvidelsen før jeg skulle på arbejde. Jeg kunne logge ind uden nogen form for problemer, og da min Demon Hunter kommer ind i Orgrimmar sker det. Jeg skal snakke med den legendariske Khadgar i Dalaran, der nu er flyttet over til det nye kontinent Broken Isles.

Class Halls - Garrison 2.0
Garrisons var en meget kritisk og omdiskuteret tilføjelse i Warlords of Draenor, og Blizzard måtte også erkende på denne udvidelses udgivelse, at der forekom en del problematikker med denne nye tilføjelse. Serverne kunne simpelthen ikke tiltrække alle de mennesker der samtidigt ville have adgang til deres egen personlig garnison.

Der er ingen Garrison denne gang, men derimod Class Halls. Hver klasse har deres egen unikke Class Hall, dog deles den med andre spillere af samme klasse. Herfra kan man opgradere sit Artifact-våben, samt sende sine håndlangere ud på missioner. Får du skrækkelige tilbageblik fra Warlords of Draenor, så frygt ej, da Class Hall ikke er lige så vigtig som Garrison.

Talentfulde våben
Som noget nyt får man kun ét våben som skal bruges igennem hele Legions levetid. Dette våben har en speciel evne, for eksempel kan Demon Hunterens sværd, kaldet Warglaives, lave skade på alle fjender omkring spilleren. Våbnet kan så stige i niveau hvis man får nok Artifact Power, der er våbnets erfaringspoint. Disse kan anskaffes gennem alle former for aktivitet, fra missioner til drop fra tilfælde monstre. Når der er optjent nok Artifact Power, kan man opgradere sit våben ved at tage tilbage til ens Class Hall, for derefter at vælge hvilket talent man ønsker at benytte pointene på.

Der har været meget snak om denne nye tilføjelse. For hvad gør man, hvis man vil prøve en anden specialisering, eller kommer sent ind i udvidelsen, og derfor er langt bagud. Blizzard har dog udtalt, at der vil være mekanikker for dem der kommer senere, og derfor gør det hurtigere at optjene disse Artifact Power, jo længere tid udvidelsen kører.

Efter selv at have prøvet det, føles det som et ret friskt pust, da det går forholdsvist hurtigt at optjene nok erfaring til de første evner i ens våben. Du kan let følge med i hvornår der er optjent nok, da der er en erfaring linje op over den normale erfarings linje for din karakter i bunden.

Artifact våben kan også få forskellige udsmykninger i form af nye skins. Paladins starter med det ikoniske Ashbringer, imens Outlaw Rogues kan låse op for det legendariske sværd thunderfury, Hallowed Blade of the Windlord.

Flotte omgivelser
Når man første gang træder ind på land i Broken Isles, er det tydeligt for enhver veteran at se hvor langt spillet er kommet de seneste 11 år. Som noget nyt, er det også muligt at vælge hvilket kontinent man vil starte i, og her valgte jeg og kæresten Azsuna. Efter få skridt er det tydeligt at se elvernes påvirkning på øen, da området ligner en krigszone med ruiner fra elverbyer overalt.

Teksturerne i de nye områder har også fået en gevaldig opløftning, og man ender til tider med at stå stille og kigge på de flotte omgivelser. Stormheim giver en nostalgisk følelse af Howling Fjord-kontinentet fra Wrath of The Lich King, grundets landets opbygning samt farvepaletten der er blevet brugt her.

Min Demon Hunter er netop blevet 103, og min Rogue har rundet level 101, så det er ikke meget jeg har fået prøvet af Legion-udvidelsen. Men af det jeg har prøvet, føles det som om at Blizzard har fundet de rette sten igen. De nye systemer føles naturlige, og udviklerens bekræftelse i at folk der kommer senere ind i spillet ikke bliver ladt i stikken grundet Artifact Power virker som en troværdig trøst.

Fuld profil 1.978 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.