Xbox Live Arcade

Jeg elsker Geometry Wars: Retro Evolved. Havde jeg forud for at købe en Xbox 360 vist hvor godt spillet var, ville jeg ikke et sekund have været i tvivl om at de næsten fire tusinde kroner jeg gav for maskinen, var alle pengene værd. Men kærligheden stopper ikke ved ikke ved Geometry Wars, for jeg elsker også den service som for ganske få kroner har givet mig adgang til spillet: Xbox Live Arcade (XLA). Eller det er måske for meget sagt, faktisk ville det nok være mere korrekt hvis jeg skrev at jeg elskede ideen ved Xbox Live Arcade, og at jeg elskede hvad det potentiale servicen kunne have til i fremtiden, for lige nu har den øverste ledelse misforstået noget.

Lad mig forklare: Det jeg elsker ved Geometry Wars er at det på alle punkter demonstrerer ideologien bag XLA på den absolut bedste vis. Her er et spil som du kan spille i ti minutter af gangen, men som samtidigt har formået at holde mig fænget længere foran skærmen end noget andet spil på maskinen. Her er et spil som viser hvordan enkel, nogen vil sige gammeldags, grafik kan peppes op med den nyeste teknologi og resultere i en farve eksplosion ikke set eller hørt om siden tressernes glade LSD-dage. Her er et spil som kan købes og downloades af stort set alle, uden at de i månedsvis må spare lommepengene for derefter finde en butik der endnu har spillet til salg. Bedst af alt er dog er der her er tale om et spil der er et ekstrakt af alt hvad der var godt ved gårsdagens arkadedage: point, highscores og et gameplay der belønner dedikation og evner. Med andre ord blev alt hvad alle titler på XLA burde være, altså samlet i en af servicens første titler, et pletskud ikke oplevet siden Halo blev lanceret med den originale Xbox.

Ti lange måneder er der gået siden vi endelig kunne få fingrene i Xbox 360 herhjemme, hvilket også betyder at udviklere over hele verden har haft minimum ti måneder til at kæle og finpudse deres potentielt vidunderlige XLA-projekter. Ti måneder og intet er sket. Fra at være en fantastisk service der fra dag ét tilbød utrolige titler som Geometry Wars og Mutant Storm, har jeg i stedet måttet være uvillige tilskuer til en spilmæssig implosion. Den tidlige succes må have gået nogen til hovedet, for i de sidste ti måneder har jeg måttet lade mig afspise med gamle PC-konverteringer, samt endnu ældre arkade-titler som knapt er blevet opdateret siden de originalt ramte markedet for snart tyve år siden. Det værste er at der helt for oven i systemet sidder nogen pygmæhjerner, der stadig lever højt på den gode omtale servicen fik i starten, og nu tror de kan smide alt op på XLA og forvente lige så god omtale.

Jeg forstår udmærket at der skal være plads til alle på XLA, at der skal være spil for folk som knapt har rørt en kontroller før, hvilket er grundlaget for titler som Zuma, Bejeweled og Hardwood Spades. Hvad jeg ikke forstår, er at vi som Xbox 360-ejere skal føle os enormt privilegeret for adgang til affald som Frogger, Galaga og Crystal Quest, lavet af "udviklere" så dovne, at du praktisk ikke ville kunne adskille spillene fra de tyve år gamle arkadeoriginaler.

Vi bliver lovet at der i fremtiden vil komme fantastiske titler som vil overgå alt hvad vi hidtil har set, og det både tror og håber jeg da også på. Men når jeg får at vide at jeg skal glæde mig til titler som det originale Sonic The Hedgehog, står det krystalklart for mig at der sidder nogle bagmænd der ikke har den fjerneste anelse om hvad de laver. Sonic er et fantastisk spil, men havde du spurgt mig, hvordan jeg forestillede mig XLA ville se ud, et halvt år før servicen rent faktisk trådte i kraft, ville jeg glædeligt have fortalt om en service med adskillige Megadrive og arkade-klassikere fra dag ét. Havde det været urimeligt at forvente, selvfølgeligt ikke. Min reelle beskrivelse af XLA lyder helt anderledes, og det virker i dag til i stedet at handle om de lettest tjente penge, ganske som frygtet. Ingen kan bilde mig ind at der er de store omkostninger i at omsætte en ti - tyve år gammel arkadeklassiker til Xbox 360, og alligevel bliver jeg hver gang snakken falder på emnet fyldt med falske smil og PR sludder om alt andet end det egentlige emne.

Et glimrende eksempel på den pengegriske politik er det for nyligt udsendte Street Fighter 2, der af de fleste brugere var set som XLA’s næste betydningsfulde titel. Det hele blev dog ruineret af et ekstremt inkompetent udviklingshold der tydeligtvis ikke kendte det fjerneste til det originale spil. Havde nogen givet sig tiden og ressourcerne til rent faktisk at lave en tro konvertering af arkadespillet, havde jublen ingen ende ville tage. I stedet skyndte en masse godtroende XLA brugere sig at købe spillet de første dage, for derefter at opdage at de havde erhvervet sig et næsten uspilleligt stykke makværk. Ville du have lyst til at købe flere XLA titler efter en sådan oplevelse?

Nogen burde ruske op i den ledelse der har med XLA at gøre, for med den stil der indtil videre er lagt for dagen, kan de hurtigt glemme alt om at se flere credits fra spillere lige så frustreret som jeg er - og det er synd. For mindre udviklere som PomPom, Llamasoft og Introversion kunne XLA udvikle sig til det distributions led der i så mange år har manglet, men sørger nogen ikke for at sortere ukrudtet fra vil det hele hurtigt blive forpurret. Indtil nogen bliver fyret og drastiske ændringer bliver foretaget, kan i finde mig på Geometry Wars highscore listen, lige omkring de 900.000 point.