Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Xperia Play - 10 spilbud

Vi finder ti spil der understøtter din Xperia Play, og fortæller hvorfor du roligt kan indkøbe dem. Alle titlerne er også kompatible med traditionelle Android-apparater, men er inkluderet på listen, da de er optimeret…
Lee West 5 april 2011

Asphalt 6
I gamle dage var der Burnout og alle de seriøse bilspil. Gameloft hiver den traditionelle Burnout-formel over på din Android-telefon. Her bydes på adrenaline, boosts, genveje og alt hvad man kan forvente af en arcaderacer. Spillet kan yderligere spilles i lokal multiplayer mellem eksempelvis en Xperia Play-telefon og en iPad 2.

Assassin's Creed
Assassin's Creed tager turen fra fra de store konsoller og leverer et 2D-platformspil med 3D-elementer ("2,5D"). Hvor det virtuelle joypad kunne komme i vejen for oplevelsen på den originale iOS-udgave, brillierer Xperia Play for alvor med sit digitale pad.

Cyberlord
Cyberlord er ude i både en gratis og en billig købeudgave. Her ser du banerne i fugleperspektiv, mens du guider en fange rundt i cyberpunk-omgivelser i jagt på friheden. Der er vagter der skal dræbes, nøgler der skal findes og loot der skal udnyttes. Snup det, hvis du savner et alternativ til de mange casual-spil.

Gun Bros
Glu har med Gun Bros vist, at man kan lave et freemium-spil, hvor de mange mikrobetalinger ikke kommer i vejen for at have det sjovt. Denne app opdateres konstant og dette er ganske enkelt en af de mest underholdende dual-stick-shooters til telefonen. Det er gratis og udnytter Xperia Plays to analoge pads rigtigt godt.

Modern Combat 2 HD
Gameloft bringer Modern Warfare-oplevelsen til de håndholdte. Selvom singleplayer-delen ikke er noget at skrive hjem om, så er multiplayer-delen intet mindre end fantastisk. Når du begiver dig rundt i øde pakhuse, på sneklædte bakker eller frodig jungle på jagt efter tangos er oplevelsen fortrinlig. Selvfølgelig med support for Xperia Play-paddet.

Pixeline
Her er et spil til de yngste i familien. Du guider den lille Pixeline rundt i et spil, der mest af alt minder om Giana Sisters og Mario med sværhedsgraden sat ned. Det er godt og hyggelig underholdning, men erfarne spillere drøner igennem denne titel, især nu, hvor krydspaddet understøttes.

Spider-Man HD
Spider-Man har sjældent set så levende ud som i Gamelofts udgave. Om man svinger sig igennem banerne, kæmper mod skurke, befrier gidsler eller nedlægger de mange velkendte bosser, så fungerer det. Platformspil som de skal laves. Xperia Play-controlleren gør underværker - desværre er on screen-knapperne stadigt synlige, hvilket virker fjollet. Dette afholder dog ikke Spider-Man HD i at fungere rigtigt godt uanset om det er Xperia Play eller en af de mange Android-apparater, der benyttes.

Super K.O. Boxing 2
Her er endnu et gratisspil. Det låner både design og styring fra de klassiske Punch-Out-spil. Med Xperia Plays pad er oplevelsen dog langt bedre end på Apples iPhone. Et krydspad og ægte knapper er nu engang hvad kampspil bør spilles med. Det fungerer fortræffeligt. Og til adgangsprisen på ingenting, kan du roligt hente denne til din nye telefon.

Zenonia
Leder du efter et klassisk japansk 2D-rollespil, som de så ud i de gode gamle dage, bør du overveje Zenonia 1og 2. Disse spil havde enormt potentiale på iOS, men den fnidrede touch-styring var ikke ven med alle. Med krydspaddet får dette rollespil nyt liv.

Pocket Legends
Her et dit MMO-fix i miniformat. Spillet udvides konstant, og indgangsbilletten er på nul kroner, mens det dog hurtigt kan snuppe en halvtredser fra ivrige eventyrere, da man køber sig adgang til nye områder igennem mikrobetalinger. Der kan som med Asphalt 6 spilles på tværs af formaterne, og spillet gemmer yderligere dine figurer online, hvilket gør det ideelt, hvis du har taget springet fra iPhone til Android. Der er endnu ingen understøttelse af Xperia Plays Pad, men den ryger med på listen på grund af spillets mange andre features.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.