Dansk
Gamereactor
artikler
Blacklight: Tango Down

Zombie taler ud: Blacklight: Tango Down

Download-spil bliver bare større og større. Det kommende Blacklight: Tango Down ser lovende ud, og vi har snakket med Jared Gerritzen fra udvikleren Zombie Entertainment

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gamereactor har taget en snak med Jared Gerritzen, project lead og lead game designer på det kommende actionspil Blacklight: Tango Down, der udkommer som download til efteråret. Her fik vi blandt andet at høre, hvad det er, der gør spillet unikt.

Blacklight: Tango Down

Hvor stort er holdet bag Blacklight: Tango Down, og hvordan ser din baggrund ud?

Vores hold består af omkring 30 udviklere hos Zombie Studios i det centrale Seattle. Jeg hedder Jared Gerritzen, og arbejder som project lead/lead game designer. Jeg har lavet spil i omkring et årti. Jeg har blandt andet arbejdet på et spil, der har vundet Årets Shooter, og et, der blev nomineret til Årets Bedste Spil.

Dette er en annonce:

Beskriv Blacklight: Tango Down med én sætning!

Blacklight: Tango Down er en hurtig førstepersonsskyder, der udspiller sig i en grå fremtid.

Hvad er hovedfokus i Tango Down? At konkurrere med andre download-multiplayerspil som Team Fortress 2 og Lead & Gold, eller at udfordre giganter som Modern Warfare 2 og Halo 3's multiplayer?

"Go big or go home" er vores holdning. Vi vil lave spil, der er lige så gode som de bedste. Jeg betragter Team Fortress 2 som nogle af de aller bedste. Vi har virkelig sigtet efter at skabe en oplevelse, som du ikke får i Call of Duty eller Halo. Går det, som vi vil have, vil folk placere Blacklight: Tango Down mellem de to titler.

Dette er en annonce:

Hvordan ser I fremtiden for download-spil?
DLC, downloadbar indhold, kommer til at være standard inden for fem år. Prøv at huske den sidste gang du gik ind i en butik for at købe en cd... DLC på konsol var til at begynde med kun for små spil, eftersom det var begrænset med harddisk-plads, og fordi man troede at spillerne ville spille gamle og nostalgiske spil. Men det har ændret sig i takt med, at spillerne er blevet mere vant til at downloade ting - opdateringer, banepakker eller arkadespil - og så begynder de også at kræve det som en primær måde at distribuere spil på. Vi tror, at der vil være flere højkvalitetstiler der udkommer som download, og vi vil være en del af den udvikling.

Blacklight: Tango Down

Bliver Tango Down ren multiplayer, eller kommer der også en kampagne-del?

Vi har helt klart fokuseret på multiplayer-delen, men vi svigter ikke dem, der spiller alene. Det er alt, som jeg kan røbe lige nu.

Bungie taler altid om denne her 30 sekunders periode, der altid er så vigtig i førstepersonsskydere. Hvad synes du om den ide?

Når Bungie siger noget om spiludvikling, så bør man lytte. Jeg kender heldigvis ret mange, der arbejder der, og de er alle sammen ekstremt kvikke og kompetente. Jeg tror du hentyder til "the 30 seconds of fun" - hvis man kan gøre et spiløjeblik, der er 30 sekunder langt, sjovt at spille, så kan du koble flere af den slags øjeblikke sammen, for at lave et spil der samlet set er sjov. Med andre ord må man fokusere på den der 30 sekunder lange oplevelse, der i bogstaveligste forstand udgør hele dit spil.

Det koncept er en vigtig faktor for hele spiloplevelsen, og er ret almindeligt inden for førstepersonsskydere, og især i multiplayer-spil. Førstepersonsskydere handler grundlæggende om kamp, og kan du gøre kampene sjove, så er princippet bag den oplevelse tilgængeligt hele spillet igennem. Og i et multiplayer-spil er kampsituationerne altid forskellige. Styringen skal føles rigtig, knapperne skal sidde de helt rigtige steder, spiloplevelsen skal være flydende og bekvem, og kampene skal være sjove. Og det er hvad vi har gjort med Blacklight: Tango Down

Blacklight: Tango Down

Hvad er forskellen på Tango Down og andre skydespil, der foregår i en nær fremtid?

Blacklight: Tango Down skiller sig ud på mange måder. Prisen på $15 er den mest tydelige. Vi tilbyder et våbensystem, der kan tilpasses med tusindvis af kombinationer, så spilleren kan justere sine våben til de er helt perfekte. HRV, Hyper Reality Visor, lader spilleren hoppe ind i en virtual reality-tilstand, for at få information om fjendernes positioner, så man kan jagte dem. HRV giver virkelig Blacklight: Tango Down et højere tempo, og holder gang i actionen.

Det er blot to ting, der skiller os ud fra mængden. Selve spilverdenen er også en stor del af Blacklight: Tango Down-oplevelsen. Vi har lagt mange kreative anstrengelser i omgivelserne og historien, for at gøre spillet nyt og friskt.

Relaterede tekster

Blacklight: Tango DownScore

Blacklight: Tango Down

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki - Gamereactor SE

Jonas har skudt løs i Blacklight: Tango Down, der gerne vil være et billigere alternativ til Modern Warfare og Bad Company. Men hvor godt er det egentlig?



Indlæser mere indhold