Ligesom de sidste par år, så har vi taget os god tid med at finde vinderne af 2021's julekalender. Traditionelt set plejer vi at afgøre vinderne i fire runder, normalt efter hver af december måneds fire uger, men de seneste par år har været anderledes, og har krævet at vi i én central køre for alle vinderne på tavlen fra start af.
Og hvorfor egentlig? Jo, primært var det nok fordi at det nok gik op for os, at hele princippet om en "låge" er nok noget vi har taget lidt let på i det hele taget igennem årene. Du kan trods deltage i længere tid end bare den ene dag hvor lågen åbnes, så hvorfor ikke åbne det hele mere op, så kalenderen er én bred begivenhed der udfolder sig på tværs af december.
Hvis det skulle have været helt rigtigt, så skulle vinderne så findes d. 25 december, men på det tidspunkt synes arbejdsopgaven at læse svar, tage stilling til dem overfor hinanden og udpensle en artikel som denne som en ret uoverskuelig opgave, derfor denne mindre (større) forsinkelse.
Vi siger mange tak til alle der har deltaget. Vi slår lige fast at alle vindere er blevet kontaktet her på siden igennem en privatbesked. I stort set samtlige tilfælde videregives disse oplysninger til producenten bag den pågældende præmie, hvorefter de sender hurtigst muligt.
D. 1 december
Præmie: PlayStation DualSense Edge
Vinder:Flaekkeri
Svar:
Bloodborne by far.
World building og historien slår alt hvad Sony har spyttet ud af eksklusive titler, og er i følge mig stadigvæk det bedste spil som From Software har lavet. Et spil som jeg minimum gennemfører 1-2 gange om året. En perle uden lige, og som jeg er så taknemmelig for eksisterer.
Gaming har spillet så stor en rolle for mig siden jeg kunne stå på mine ben. Mit første spil som 3 årig, hvor jeg sidder og spiller Doom med min far. Tidspunkter som disse, er oplevelser jeg kan huske tilbage på, og hvor jeg kan minde mig selv om hvorfor jeg altid vil være en gamer by heart. Bloodborne er uden tvivl den titel der i nyere tid, minder mig om hvorfor at jeg elsker gaming - ligesom Doom gør. Udover den ret så håbløse tekniske tilstand som spillet har, så er det ellers bare et perfekt spil.
Smutter igen, det er tid til et nyt playthrough. Church Pick?
D. 2 december
Præmie: Acer Predator PFC810
Vinder: Mythos
Svar:
Jeg har et gamer område i min husstand, hvor både konsoller og pc er tilsluttet min 240Hz skærm. Der er kun mulighed for at sidde i min gamerstol, hvilket også var planen, da jeg foretrækker at sidde tæt på skærmen så jeg lettere kan fokusere og være i "Kill-mode", når konkurrencen bliver for tæt.
Jeg sætter rigtig stor pris på den lændestøtte min stol giver mig, for uden den ville jeg ikke kunne sidde og spille 2-4 timer af gangen. Tak gamerstol med lændestøtte.
D. 3 december
Præmie: Mountain Everest Max + tilbehør
Vinder: Lillium11
Svar:
Corsair K70 RGB med Cherry MX Red taster.
Man kan godt nok høre det i nabokommunen når jeg er i gang (oftest kan hunden godt lide at komme forbi og undersøge hvad det dog er for nogle lyde ?), men de er til gengæld også lækkert responsive, uundværlige i svære spil, og så har tastaturet holdt rigtigt godt. Mit nuværende er på 4. år, og fungerer stadig. Omend et par keycaps er flyttet rundt fordi DJ Max kan være et voldsomt spil for tasterne. Tastaturet koster ca. 1000 kr., men med tanker på hvor ofte andre folk i rytme og shmup communitien skifter deres controllers ud pga. slitage, så synes jeg at kunne spotte en generel højere byggekvalitet end controllers der, uden at tale dem ned, bare er bygget til mere casual brug.
D. 4 december
Præmie: Asus ROG Strix Scope Deluxe TKL og ROG Keris Wireless
Vinder: Elias11
Svar:
Jeg ville vildt gerne have tålmodigheden til at blive god til elite dangerous. Tror det ville være den salgs spil, jeg ville elske at bruge tid med i mange mange år faktisk. Men simulations delen er for tung for mig, jeg går død efter ganske kort tid, det ser bare så fedt ud.
Har forsøgt nogle gange, men med den tid jeg har til rådighed til at game. Så skal lærings kurven helst gerne være lidt mindre stejl. Af samme grund går jeg en stor bue udenom from softwares spil.
Er kun kommet igennem Dark souls 1, men måtte stoppe ved sidste bøffen. Det blev aldrig en helt rar oplevelse ?
D. 5 december
Præmie: Creative Stage Air V2, Blaze V2 og Pebble Pro
Vinder: ChiliConCarnage
Svar:
Er kommet godt i gang med Callisto Protocol (ca. halvvejs) og jeg må sige jeg er vildt imponeret af lydsiden.
I denne type spil er det utroligt vigtig at lyd effekterne er top notch for at man bedre drages ind i dette scenarie.
Jeg får nærmest myrekryb af at liste rundt i gangene og lydsiden har en stor del af æren her.
Får flashbacks til Dead Space, et andet spil hvor stemningen var virkelig fed og båret af super gode lyd effekter.
Det er vigtigt at man næsten føler man er til stede der hvor spillet foregår og det er præcis sådan jeg har det med Callisto Protocol.
D. 6 december
Præmie: TP-Link Deco XE75
Vinder: Joeyvind
Svar:
Apex Legends
Selvom det faktisk er nogle måneder siden jeg sidst har spillet det, er det fortsat det eneste multiplayerspil jeg vender tilbage til. Jeg elsker humoren, karakterene, banerne og gameplayet er forsat enormt addictive. Jeg morer mig stadig over, at jeg kom til at downlade det ved et tilfædlde og ved en fejl under covid-19 hjemsendelsen. Men af mangel på andre spil tænkte jeg "What the hell, lad mig prøve det, så kan jeg altid afinstallere det igen".
Tre kampe og jeg var oplsugt.
D. 7 december
Præmie: Gigabyte M32UC
Vinder: Thue323
Svar:
Jeg har været heldig og få fat i både en ps5 og xbox series X, ret tidligt i denne konsol generation. Og inden da, var jeg faktisk gået på jagt efter et tv, som ville kunne understøtte begge maskiners opdateringshastighed. Jeg er fan af Philips ambilight og valgte så et 58" tv, med 4 sidet ambilight, i den tro at det også kunne hamre 120fps ud i stuen til mig. Men jeg havde selvfølgelig kigget forkert på specs og sidder nu tilbage med en 60hz skærm ?♂️ Så hvis skærmen bliver sendt min vej, bliver min ps5 rykket tilbage i computer rummet?
D. 8 december
Præmie: AMD Radeon RX 5700 MECH
Vinder: confused101
Svar:
Uffffff. Der er mange. Thimbleweed Park ligger lige på grænsen...da jeg ikke er kommet igennem, men ej heller rigtigt har dedikeret mig til spillet endnu. Så det må blive Vampire Survivors. Det er en fin fusion imellem gamle dages nådesløse arkadespil, men samtidig indeholder progression med figurerne og samle figurer, fra senere generationers spil.
At det så oveni kræver 1 minut at forstå præmissen, men kræver ekstremt meget talent at mestre gør kun noget godt.
D. 9 december
Præmie: Xbox Elite Controller Series 2 og Game Pass-kode
Vinder: tcsb
Svar:
Lake aka "postbuds-simulatoren". Ved første øjekast ser spillet enormt kedeligt og monotont ud... og det er det til en vis grad også. Der er i hvert fald ikke meget action i form af apokalypser eller zombiehorder på jagt efter det levende måltid, på evig flugt. Men mindre kan også gøre det. F.eks. i form af kattedamer og lyssky ludomanidrama. En ting som Lake lykkes med, er at skabe en stemning af storbyeskapisme, hvor livet i den lille by Lake foregår i et helt andet tempo end den gør i en metropol, og hvor indbyggerne lever i deres egen virkelighedsboble, afskåret fra verden udenfor Lake. Den boble følte jeg mig også som en del af, indtil jeg traf beslutningen om at tage tilbage til storbyen og forfølge min karriere der, og jeg fik en pop-up besked om, at jeg havde vundet en trophy. Så var jeg tilbage i virkeligheden igen og længtes tilbage til det mere simple liv i Lake... og det havde jeg ikke regnet med, da jeg læste om spillet den første gang.
D. 10 december
Præmie: JBL Live Pro 2
Vinder: Stampe128
Svar:
Ambient musik og afslappende cool jazz har længe været mit foretrukne baggrundstapet, eller bare den musik jeg lytter til, hvis jeg lige skal koble fra.
Danske Svaneborg Kardyb er er ret perfekt mix af begge verdner (ambient & jazz). Så det bliver mit bud! Især deres seneste album, Over Tage. Muligvis årets danske plade!
De fortjener meget mere opmærksomhed. En klasse duo, hvis man elsker stemningsmættet, afslappede musik.
D. 11 december
Præmie: Google Pixel 6a og Nest Mini
Vinder: RSkovboDK
Svar:
Jeg skulle egentlig til at sige, at jeg ikke rigtigt tager så mange billeder. Men så gik jeg ind i min telefons galleri og så, at jeg her i december har taget 83 billeder. Så det ville bare være løgn.
Blandt de 83 billeder, der er top 3:
1. Et billede i frøperspektiv af det is belagte fortov, hvor jeg for et par uger siden røg på 'røv og halvbror' og var ved at brække både hals og knæ, men slap med skrækken og en såret stolthed.
2. Et close-up billede af en kvindelig kollega, der dagen før havde fået hevet seks-syv visdomstænder ud og derfor gjorde alt for at skjule, at hendes ansigt nu var hævet til dobbeltstørrelse.
3. Et billede af en vilkårlig kat, jeg gik forbi. Det behøver man ingen undskyldning for. Tommelfingerreglen er, at ser man en kat, så forsøger man at kalde den til sig og kæle med den OG man tager et billede, for at kunne dokumentere begivenheden.
Så ja, tre billeder, der uden problemer kunne indstilles til årets pressefoto! Og det ville med garanti ikke blive mere interessante motiver med en ny lækker telefon. Fælles for samtlige månedens billeder er dog, at kvaliteten bærer tydeligt præg af, at min nuværende telefon har holdt irriterende længe(siden september, 2018 ), og at jeg nægter at købe en ny, før den gamle lægger sig til at dø. Så derfor ville en Google Pixel 6a også være en kærkommen upgrade.
D. 12 december
Præmie: Nighthawk RAXE300
Vinder: meugenb
Svar:
Uha den er svær. Som udgangspunkt og mest fair vil være horizon forbidden west da det har alle de fede elementer som jeg kan lide: opdagelse, opgradering og fantastisk Lore. Og så robot dinoer. Whats not to like. Men så sker der det at CD project RED langt om længe får fingeren ud og genudgiver mit all time mest elskede spil Witcher 3 i over morgen. Og så kan jeg jo have det som GOTY i 2015 og i 2022. Det har alt som spil skal have. Opdagelse, Lore og opgraderinger. Og en helt fantastisk mængde indhold, som kun er blevet vildere med DLC osv. Så glæder mig som et lille barn som møder julemanden første gang ( eller i dette tilfælde julemanden som er optimeret til next gen konsoller)?
D. 13 december
Præmie: Digitale koder til Gran Turismo 7, Horizon Forbidden West, The Last of Us Part I, God of War: Ragnarök
Vinder: squig1986
Svar:
Det må uden tvivl være Knights of the Old Republic Remaken.
Er der et univers jeg elsker lige så højt som Diablo så er det Star Wars.
Knægten og jeg har brugt de sidste to måneder på at gennemføre Lego Star Wars og jeg er lige begyndt at se Skywalker sagaen endnu en gang.
Nå, nok om det.
Jeg blev lige lidt trist da jeg læste spillet var udsat på ubestemt tid. Dog er en ny udvikler kommet over igen.
Jeg fik aldrig oplevet originalen dengang, men har kun læst mig til, at det skulle være fantastisk, så det ville awesome en ny generation kunne få lov at lege Jedies og Sith lords
D. 14 december
Præmie: Nanoleaf Shapes
Vinder: RiLLeN
Svar:
Radiosofts jule kanal kører på fulde drøn herhjemme i julehyblen, og jeg vil sige det må være Sys Bjerres - det cember. Hooooooælllld nuuuuuuuu op hvor er hun trættende at høre på. Især denne del af teksten kan trikke mig for vildt;
"Skillema-dinke-dinke-du
It's gonna be a cold
Cold Christmas without you."
Dernæst må det være Lis Sørensen "nye" julesang, "hvis ikke nu, så hvornår?!"
DET SKAL STOPPES!
D. 15 december
Præmie: HyperX Quadcast, HyperX Cloud Alpha Wireless, HyperX Pulsefire Haste og HyperX Alloy Origins
Vinder: AndreasRiisholt
Svar:
Glæder mig mest til: Dead Space Remake - jeg har spillet det første igennem flere gange, og bliver bare aldrig træt af det spil. Elsker hele stemningen, uhyggen og designet på monstrerne. Er spændt på at se hvad den nye generation af konsoller kan få ud af det, nu hvor det er lavet som Remake. Efter rygterne skulle det minde meget om det gamle, men forhåbentligt med færre bugs og self bedre grafik og langt større detaljegrad.
D. 16 december
Præmie: Corsair HS65 Surround og Sabre RGB Pro
Vinder: jakob3k
Svar:
TV 2 Play. Jeg bruger den stort set dagligt, og hvis der ikke lige er nye Stormester-afsnit eller VM-kampe, står den typisk på noget så kedeligt som TV 2 News. ?
D. 17 december
Præmie: AOC Agon 24G2SPU og AOC Agon GH401
Vinder: march
Svar:
National Lampoon's Christmas Vacation. Den ser jeg hvert år. Den skiller sig ud fra de mange andre Hollywood julefilm, da den er grov og så vidt jeg ved, var den også ret kontroversiel, da den kom i USA, netop fordi den ikke er klassisk, sød julefilm. Mange synes faktisk Chevy Chase gik over stregen, især ved at sige 'fuck' i en julefilm. Jeg kan bedst lide den, fordi den bryder med, hvad man var vant til.
D. 18 december
Præmie: Steelseries Arctis Nova Pro, Apex Pro Mini Wireless og Aerox 5 Wireless
Vinder: JAW DK
Svar:
Jeg er ret forsigtig med hvad jeg kaster mig ud i, så jeg spiller som regel ikke noget dårligt. Men blandt det jeg har spillet færdigt er det nok Bulletstorm, da det er sjovt, men middelmådigt. Jeg må nok sige at det lidt jeg spillede af Heavy Rain var absurd kedeligt - Hvordan kan man seriøst starte et spil med at skulle gå rundt og samle tallerkener op i 30 min. Jeg havde nok stået det igennem alene, men spillede det med hustruen, og der blev der nedlagt veto. Vi var ellers glade for Detroit: Become Human.
Sidste år havde det været lettere, for der spillede jeg Alan Wake. Mage til opreklameret og kedeligt spil skal man lede længe efter - Og Remedy er ellers så konsistente i kvalitet.
D. 19 december
Præmie: Razer Kaira Pro Xbox og Wolverine V2 Chroma
Vinder: leprim
Svar:
Top Gun: Maverick. Simpelt plot. Fremragende Action. I en tid hvor verden forandrer sig, ofte til det ringere, blev jeg bare glad af den nostalgiske følelse filmen gav mig. Minder om en tid hvor alt var mere simpelt og filmene var meget ligetil.
Ingen havde bedt om den. Det burde ikke kunne lade sig gøre at den var så god, men det var den sgu!
D. 20 december
Præmie: Horizon Forbidden West LEGO Tallneck
Vinder: Brugor
Svar:
Jeg må indrømme, at det må blive Bionicle. Og det er sagt ud at væde kommentaren i meme-agtigt ironi. Jeg elskede Bionicle som barn, og jeg har faktisk svært at forstå at det ikke er en stor succes i dag for LEGO.
Bare det at en Bionicle-figur kom i en indpakning (de der rør) som stadig var brugbar efter du havde åbnet den. Hele baghistorien og loren til hver figur.
Ja, det var ret magisk egentlig.
D. 21 december
Præmie: MAG X570S Torpedo Max
Vinder: Chromosome
Svar:
du sover.
.. og du drømmer om alle de gode stunder i selskab med Rick & Morty.. pludselig falder du i en endnu dybere søvn, så dyb at du ikke kan vækkes igen, du er på forunderlig vis endt i et drømme-spil, velsagtens, med den skøre duo.. du er nødt til at klare den 24 timer lange og sidste bane i drømmen, der omhandler Nissebanden og de store nissekuglers forsvinden. Thailand er lokationen. uden mulighed for saves, her er nemlig ingen kære mor... bum, du falder endnu dybere ned, monstre i et væld af psykedelisk farvede nissehuer splatter frem på din skærm.. HVAAD NU ???☠️
...."fuck hvis jeg (du) ikke vågner op igen, hvem kan spille 24 timer uden at gemme!"
Udvikler: dig selv.
D. 22 december
Præmie: Nothing Phone (1) + Ear (1)
Vinder: runes
Svar:
Motorola MicroTAC 7500. Min første mobiltelefon, som jeg købte i 95. Den kunne ikke skrive sms'er, for de eksisterede ikke dengang. Simkortet var dankort størrelse, og den vejede tæt på et halvt kilo. Det kostede 5kr i minuttet at ringe fra den i dagtimerne. Antennen skulle man selv trække ud, og den skulle oplade hele natten i en adapter, for at være klar til næste dag. Men den havde én funktion som var helt vanvittig sej, den var nemlig MOBIL, og det var rigeligt til, at jeg kunne føle mig som en helvedes karl når jeg slentrede ned af strøget med den i hånden.
D. 23 december
Præmie: Sony WF-1000XM4 & WH-1000XM4
Vinder: McCandlessDK
Svar:
Heh-
Det er sjovt nok også det spil jeg ser mest frem til - Starfield.
På papiret lyder Starfield som et spil, der er et perfekt match for mig og Skyrim er også en af mine all-time favoritter.
Meeen sådan har jeg haft det før, nemlig op til Cyberpunk udgivelsen - og vi ved alle hvordan det gik!
Jeg frygter en lignede situation med Starfield, at spillet vil mere end det formår og at det er plaget af tekniske problemer, fejl og mangler.
E3 præsentationen gjorde ikke min bekymring mindre, da det gameplay vi så hakkede afsted i max 30 billeder pr. sekund.
Jeg er super færdig med 30fps og er der ikke en bare nogenlunde velfungerende 60fps funktion til StarField på Xbox Series X, så kan det godt være, at jeg helt dropper at spille det, indtil jeg en dag har noget hardware der kan afvikle det i 60 billeder pr. sekund.
Please be good Starfield!
D. 24 december
Præmie: Aorus Model X 12th og M28U monitor
Vinder: andersj
Svar:
Dead Space Remake!
Jeg har igennem størstedelen af mit liv haft en kæmpe passion for gaming. Magisk og kliché agtigt som det end lyder så åbnede denne verden sig faktisk for mig juleaften slut 90'erne, hvor jeg fik min... hold nu fast.. grønne Gameboy Color + Kirby Dream Land. Gaven var fra min mormor og morfar, som var hårdtarbejdende og derved havde lidt ekstra på kistebunden, så gaverne fra dem af ved højtider var altid lidt ekstra spændende!
Siden dengang blev jeg fuldstændig oplsugt af hvad gaming kunne give mig - og for mit vedkommende var det sociale aspekt i at spille med andre/være fælles en kæmpe faktor i dette. Det startede ved min Gameboy tid, hvor alle os drenge sad klistet til hinanden i skolen, frikvarterene, SFO mv.
Da jeg blev lidt ældre og mere ferm på fingrene blev jeg introduceret til pc verden via min far - og særligt min fars gode kammerat, som var det man vil betegne som '''ægte'' entusiast'' tilbage i start 00'erne - Jeg blev fuldstændig hooked på det første Serious Sam, som jeg spillede til UKENDELIGHEDER sammen med min far, her havde vi for alvor fundet en fælles interesse som vi elskede at bruge tid på sammen.
Der er gået mange år siden, tingene har ikke ændret sig det store - passionen er der stadig, og jeg elsker at game. Min far er efterhånden en ældre herre på 59 somre, så i takt med jeg er blevet mere ferm på fingrene, ja . . så er han det modsatte. Men det ændrer ikke på, at vi stadig kan være fælles om denne interesse. Senest har vi sammen gennemspillet The Last of Us part II, og det var en fantastisk spiloplevelse i kombination med nolstagien fra alle de gange vi tidligere har siddet klistet sammen på eventyr i en virtuel verden ?
Igennem den seneste tid har jeg haft nørdet lidt med Sci-fi genren, har bl.a. været i kast med The Callisto Protocol, og blev super betaget. Dead Space remake står til at lande slut januar 2023, og hvad jeg har luret indtil videre på Youtube så ser det ud til at falde lige i min smag! Jeg fik aldrig spillet serien tilbage da den udkom, så det vil blive et sprit ny eventur, og det at kunne give mig i kast med spillet på sådan et monster setup vil jo være toppen!. . . Og gæt hvad? Den gamle skal inviteres med på eventyret! ?
Vi siger mange tak til alle der har deltaget. Vi slår igen fast at alle vindere er blevet kontaktet her på siden igennem en privatbesked. I stort set samtlige tilfælde videregives disse oplysninger til producenten bag den pågældende præmie, hvorefter de sender hurtigst muligt.