Mus er og bliver en sjov ting, for de udgør et ekstremt essentielt interface, men der er også ufatteligt mange meninger om hvordan at de skal udforme, hvad de skal kunne, og hvad det skal koste. Udviklingen er sensorer er om ikke gået i stå, så i hvert fald nået et niveau hvor der kun ske meget små forbedringer.
Den nye slagmark har derfor i nogle år været tracking og den trådløse forbindelse, men nu hvor stort set alle tilbyder 1ms trådløs forbindelse over radiobølger, ja så må man jo kæmpe om noget andet, og cirklen er endelig blevet komplet da udformning og ergonomi mere og mere bliver den eneste afgørende faktor.
Men lad os være ærlige, det er ofte prisen og de ekstra features der ender med at afgører det.

Vinder: Asus ROG Harpe Ace Aimlab Edition
Asus Rog Harpe Ace Aimlab tager måske prisen for længste og mest komplicerede navn i år. Den er lavet i samarbejde med, ja, Aimlab, hvilket blandt andet gør at det faktisk er Aimlab software, og ikke Asus du skal bruge til at fintune din mus.
Du får ikke bare en ekstrem letvægtsmus på bare 54 gram, men også trådløs brug igennem 2.4Ghz, og Asus har i modsætning til mange andre husket at designe musen til at kunne gemme denne dongle inde i musen. Asus bruger deres egen Aimpoint-sensor der så kan gå op til 36.000 DPI, og designmæssigt har man valgt at bruge blå accentfarver til de to knapper på siden. Musen er lavet med en ret lav ergonomisk profil.
Men alt kommer med en pris, og det er ingen undtagelse her, for Asus har valgt at man vil være med på bølgen af highend-mus, og det betyder desværre også at du vil blive 1.290 kroner fattigere, men så får du også en mus der er fuldt på niveau med, og i nogle tilfælde endda bedre end de store kendte konkurrenter.
Du kan læse vores anmeldelse her.
Vinder: Roccat Kone Air
Roccat Air Kone er et voldsomt redesign af den ellers kendte Kone, men det er en virkelig gennemgribende æstetisk ændring, som vi faktisk er ret imponeret over. Ikke overraskende er der tale om en trådløs fætter, men denne gang kan den bruge AA-batteri hvilket så giver en vægt på 119 gram.
Som Roccat nu kan gøre det, er musen beklædt med en særlig gummibelægning der giver et slidstærkt og meget fast greb. Kontakterne er Roccats egen Titan Optical, der giver et lidt tungere klik end de andre varianter på markedet. Hvis man medregner dobbeltfunktion, så får man 17 knapper oven i de 800 timers batterilevetid som de to batterier giver, og en sensor på 19.000 DPI da marketingsfolk ikke forstår ret meget andet end "mere er bedre".
Modtageren har i øvrigt sin egen underglow RGB-effekt, og det, ja, det ser faktisk ret fedt ud. Og så koster den ikke det samme som en tur i byen, 529 kroner skal Roccat have for den, og det må siges at være et virkelig godt køb.
Du kan læse vores anmeldelse her.
Vinder: Keychron M3 Wireless
Keychrons M3 Wireless var noget af en overraskelse, 500 kroner for en mus der ligger virkelig godt i hånden, en Pixart 3395-sensor og både Bluetooth og radiobølger til trådløse signaler. Der er tale om en relativ letvægtsmus, 79 gram, 4000Hz Polling-Rate, Paracord-kabel, USB-indgang der rent faktisk virker med alle kabler og et pænt og lækkert design. Der er meget diskret RGB-belysning, og det er gjort særligt subtilt. Herudover er der også både USB-C og USB-A modtager. Er man sådan en der går meget op i polling-rates findes der også en 4K version.
Til vores endnu større overraskelse, så er batterilevetiden ret imponerende, omkring 130 timer, hvilket giver den væsentligt længere batterilevetid end næsten alt andet. Softwaren er virkelig god, og man skulle tro at Keychron havde brugt årtier på at forbedre den løbende.
Kontakterne er Kailh G Master Micro 8.0, og de fungerer fremragende. Det er en mus det er svært ikke at anbefale.