Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.
I en perfekt verden, så ville der slet ikke eksistere nogen "indie"-kategori i Gamereactors line-up af diverse kåringer hvert eneste år. Indie-spil er jo bare spil, og her forsøger vi så vidt som muligt at gøre en dyd ud af at anmelde og bedømme spil på en række andre parametre end hvor dyre de har været. Men der er nu alligevel et lidt centralt problem, og det er at som regel ender de store spil, dem med underskøn grafisk detalje, store avancerede verdener og realistiske ansigtsanimationer, at være dem der efterlader et stort indtryk.
Så derfor har vi simpelthen denne kategori med (lidt endnu) for at sikre at de mindre spil også bliver fejret, for de, trods mindre budgetter, formår at levere mindeværdige oplevelser. Vi synes at der er behov for at give en salut til dem der har skilt sig ud fra mængden, og givet os en oplevelse vi måske ikke så komme.
Så lad os skære igennem larmen, og præsenterer jeg for Gamereactors liste over de bedste indie-spil, der er udkommet i løbet af 2019.
Vinder
Untitled Goose Game
Untitled Goose Game byder hverken stor mekanisk dybde, en medrivende historie eller avancerede animationer. Faktisk er det ganske simpelt på nærmest alle tænkelige måder. Alligevel formåede spillet at transcendere sit medie, og gik hen og blev et verdensomspændene meme, da det udkom tidligere på året.
Ideen om at være en nar af en gås, hvis eneste formål er at gøre livet sur på i en søvnig engelsk landsby var alligevel så bizart, og så unikt, at massemedier samlede historien op, og pludselig blev de få udviklere hos studiet House House berømte i hele verden.
Det er lidt af en succeshistorie, men det er samtidig fortjent, for Untitled Goose Game er faktisk et genialt lille spil inden under den mærkværdige kølerhjelm. For det første har udvikleren gjort et udsøgt stykke arbejde i at tilpasse situationer og musik, og den måde hvorpå spillet tillader dig at udføre dine mål, samtidig med at den accentuerer dine handlinger med perfekt iscenesat musik, og solid AI-opførsel fra karaktererne - så føles det lineært.
Untitled Goose Game giver dig mere frihed end man umiddelbart skulle tro, men det behandler hvert af disse valg, som var det det eneste, og netop derfor venter der et utal af komiske øjeblikke på dig, hvis du skulle beslutte dig for at kaste dig ud i det.
Runner-Up
Slay the Spire
Såkaldte "collectible card games" må siges at være in for tiden, men i Slay the Spire spiller de en lidt anden rolle end normalt. I stedet for at samle et dæk, som du så bruger til at besejre en bestemt fjende med, så er de i virkeligheden besværgelser, særlige bevægelser som dikterer hvordan din karakter angriber den pågældende fjende.
Disse kort kan igangsætte særlige kombinationer, der hurtigt kan lede til nogle intense, og uhyre underholdende situationer. Pludselig kan hele din hånd affyres på én gang, der kan vende en kamp på få sekunder.
Det giver et helt andet flair til traditionelt opbygning af et dæk kort, og man får også en anden føling af de strategier de kan sætte i gang, når man ser dem bliver kædet sammen i så unikke følgetoner som det er tilfældet her.
Lad dig ikke skræmme af genren "deck-building roguelike dungeon crawler" - bag de skræmmende ord findes der en uhyre tilfredsstillende spiloplevelse.
Runner-Up
Outer Wilds
Efter oplevelser som No Man's Sky så risler det ned ad ryggen når man hører begrebet "procedural generation". Det betyder nemlig ofte at udvikleren sætter deres lid til algoritmer i stedet for design, at de deres variation igennem tilfældigheder, snarere end at spillet egentlig akkommodere forskellige valg og strategier.
I The Outer Wilds bliver de bekymringer dog gjort til skamme. I stedet for at sætte historien i baggrunden, da denne oftest ikke kan genereres via tilfældige brudstykker, så er det selve historien der skal samles af dig spilleren, og det kan ske gradvist, tilfældigt og lidt efter lidt.
Du rejser fra planet til planet, og indsamler små brudstykker af viden, der samlet set giver dig en bedre helhedsforståelse af den tidslomme du som hovedperson finder dig i. Via solide mekanikker, fine menuer og et spændende univers svækker det ikke oplevelsen at bruge tilfældigt genererede elementer, men styrker snarere ens lyst til at løse det samlede mysterium. Og når ja, så ser det ret smukt ud også.
Runner-Up
Afterparty
Det kræver lidt af et studie at følge op på så stort et hit som Oxenfree. Spillets blanding af science fiction, teenage-angst og spændende, personlig dialog gjorde spillet til en favorit for mange for en del år siden, og lige siden har studiet Night Dive arbejdet på et nyt projekt, der både skal føre arven videre, men samtidig udforske helt nye afkroge.
Det spil hedder Afterparty, og efter manges års udvikling ankom det endelig her i efteråret. Her handler det slet og ret om at drikke Satan selv under bordet, men selve strukturen ligner Oxenfree, og det er ikke nogen kritik. Du udforsker det uhyre personlige og komplekse forhold imellem vores to hovedpersoner, og det sker via seriøse samtaler om liv, død, sex og depression, og det er samtidig med at spillet konstant undergraver sin egen seriøsitet med sort humor, popkulturreferencer og mærkelige krumspring. Normalt ville dette betyde at spillet ville blive en forvirrende suppe af halvfærdige ideer, men Night Dive har formået at bibeholde en bestemt balance imellem disse elementer, så man konstant overraskes.
Afterparty er hylende morsomt, og du fortjener at opleve det.
