Kan vi lige blive enige om at 2020 har været ret forfærdeligt år på stort set alle ledder og kanter? Nej, det er måske ikke det mest kærlige sted at starte årets Nytårstale, men det er et eller sted der står forrest til at blive adresseret, når man tænker tilbage på året der er gået. 2020 har været skod, slet og ret skod, med skovbrande, globale pandemier, politisk uro og økonomisk ustabilitet. Sådan er det.
Så det kommer årets Nytårstale altså til at bære lidt præg af, men måske kan vi sammen finde nogle lyspunkter, om ikke andet via den eskapisme som spilmediet jo giver os, og måske kan vi også se lidt frem og finde et spinkelt håb at hænge fast i.
Men vi vi starter i bunden af hullet, som mennesket, i brede træk, selv har formået at grave. Australske skovbrande tog millioner hektar beskyttet land fra os, og slog over en milliard dyr ihjel. Vi bevægede os tæt på tredje verdenskrig efter en amerikansk drone dræbte en iransk general, hvilket forsat skaber uroligheder i Interpol. En global pandemi har slået over 1,2 millioner mennesker ihjel på verdensplan, hvoraf de 728 er danskere, og den fortsætter med at have konsekvenser for vores globale og nationale samfund. England forlod EU i februar, og ligegyldig hvilken side af den sag man står på, har det skabt ustabilitet i det europæiske lovgivningssamfund, og er eksempelvis lige nu et stort problem for danske fiskere, der får indskrænket deres områder ved snart at skulle ud i "fjendtlige farvand". Internationale protester fortsætter med at finde sted efter George Floyds og adskillige andres død, som igen sætter fokus på uligheden racerne imellem i blandt andet USA. Puerto Rico blev ramt et forfærdelige jordskælv, Ebola-tilfælde er begyndt at dukke op i Afrika, og Kobe Bryant døde i et helikoperstyrt sammen med sin datter... shit
Det er svært ikke at kigge tilbage på året der er gået, og ikke mærke en ondskabsfuld knude i maven. Om det er problemer der er opstået langt forinden, men som har fået lov til at vokse sig større og grummere i løbet af 2020, eller helt nye udforudsete problemer vi har skulle håndtere og løse, faktum er at året har været svært for alle, trods trosretning og politiske ståsted. Vores globale samfund ulmer af uro, og vi er opdelte som aldrig før.
Jeg er dog sikker på, at I også har skarpe lyspunkter I har kunne holde tæt ind til jer. For mig personligt kom min søn, Sigurd, til verden d. 30 juni, og at se ham udvikle sig i løbet af disse første afgørende måneder har været den mest omvæltende, bizarre og ovenud fantastiske oplevelse i mit liv. Ligeledes ønsker jeg for hver og en af jer der færdes på Gamereactor, at I også har oplevet noget nært, noget dybt personligt, som I kan holde varmen ved, når nu stormen synes stærkere end nogensinde før lige udenfor vinduet.
Det er ikke fordi, at spil skal få os til direkte at glemme hvad der sker udenfor eller underminere afgørende problematikker som kræver løsningsorienteret gåpåmod, men eskapisme kan, i et vist omfang om ikke andet, være afgørende i tider som dette, og heldigvis har vi fået solide spil i løbet af året på alle platforme, som har været med til at gøre det hele lidt mere tåleligt.
Valve vendte endelig tilbage til Half-Life-universet med Half-Life: Alyx, der desuden baner vejen frem for VR fremadrettet, The Last of Us: Part II beviste, trods kontroverser, at Naughty Dog stadig ved hvordan man skal sammensætte indlevelsesrige og overraskender fortællinger, Ori and the Will of the Wisps beviste Moon Studios' endegyldige værd, Supergiant gav os storslået roguelike action med Hades, Microsoft Flight Simulator bragte sim-genren tilbage til mainstream og Animal Crossing: New Horizons har taget verden med storm. Ja, man kunne nærmest blive ved, og det er uden at nævne Persona 5: Royal, Doom Eternal, Spelunky 2, Final Fantasy VII: Remake, Desperados III og mange andre titler, der ligeledes fortjener anerkendelse, som værende blandt årets absolut bedste.
Spilår varierer naturligvis også, men her er vi heldigvis garanteret en hvis mængde bundsolide oplevelser, som vi kan gå og glæde os til, fordybe os i, og til sidst fortabe os i, og der har været rigeligt at give os i kast med må man sige. Ikke bare har vi fået serveret spil, men også helt nye konsoller. Microsoft og Sony leverede endelig ny hardware og sparkede gang i en ny generation, som må siges at starte på solid grund, efter positive anmeldelser af både Xbox Series X, Xbox Series S og PlayStation 5. Hvad disse platforme ender med at muliggøre må tiden vise, men der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at ambitionsniveauet er tilpas højt. Ligeledes har Nvidia og AMD begge lanceret kraftfulde nye GPU'er, som også presser til grænserne for hvad der er teknologisk muligt, og samlet set, på hardware-fronten, har 2020 været et innovativt og spændende år.
Naturligvis har COVID-19 også haft sin indvirkning her, og har resulteret i et utal forsinkelser. Vi har måtte undvære samtlige branchemesser såsom E3 og BlizzCon, og blandt andet Cyberpunk 2077 har nået at have tre forskellige udgivelsesdatoer i år alene. Desuden har en del spil, der skulle være udkommet i år, simpelthen måtte tage benene på nakken, såsom Halo Infinite, Deathloop, Kena: Bridge of Spirits og Outriders.
På Gamereactor har der ligeledes været uro. Det har primært skyldes sidens skiftende holdning til moderation, hvor vi har kæmpet med at skabe en samlet strategi, der stemmer bedre overens med, hvad størstedelen af vores aktive brugere egentlig ønskede sig. Jeg startede med at nedsætte et moderatorhold sidste år, og selvom de arbejdede røven ud af bukserne for at skabe en side, der stemte overens med min vision, så endte det med at være for langt fra det, som størstedelen af jer ønskede jer for Gamereactor. Så jeg tog mig mod til og indrømmede, at jeg havde taget fejl. Det blev der en lidt sørgmodig artikel ud af, en artikel der dog blev mødt af positiv reaktion fra netop jer, som målet har været at behage. Det er fortsat tydeligt at det er svært at gøre alle glade, men det virker dog til, at den nye mere distancerede moderationsstil er at foretrække. Vi arbejder fortsat på et langt regelsæt, med klokkeklare eksempler på den adfærd vi dog stadig ikke vil se, såsom racisme, eller homofobi. Det tænker vi ikke, at der er nogen, der kan have noget imod. Samtidig fortsætter siden med at være lidt på gyngende teknisk grund. Netop der er jeg, som jeg har sagt tidligere, færdig med at komme på undskyldninger, men videresender i stedet al information jeg får direkte til programmørerne og sidens ledelse. Det er ikke for at vaske mine hænder, men egentlig bare for at stille mig på jeres side og kræve noget, der er bedre.
Men det til trods, så er der dog kommet en masse artikler og videoer ud af Gamereactor i løbet af 2020, som jeg er ganske stolt af. Interviewet med Phil Spencer står fortsat som et af min karrieres absolutte højdepunkter, og ligeledes har min praktikant Jakob skrevet en glimrende artikel om Loot Boxes, set igennem en forskers perspektiv. Ketil har været en hårdtarbejende PlayStation 5-mand, og har givet os flotte interviews med udviklerne bag Sonys-lanceringsspil, samt en gennemført anmeldelse af selve konsollen, og vi sammensatte desuden et ekspertpanel, der leverede dybde analyser af billedhastighed og meget, meget mere. Det er naturligvis bare toppen af isbjerget her, og samlet set fortsætter det tætte samarbejde med sidens freelancere med at være tjansens absolutte højdepunkt. Magnus Laursen, Anders Baad Mai, Anders Fischer, Jonathan Sørensen, Claus Larsen, Sebastian R. Sørensen, Carl Nielsen, Ketil Skotte og Mathias Uttrup Østergaard er alle fortsat fantastiske, fantastiske skribenter, og i år fik de selskab af vores nyeste CS:GO-skribent og ekspert, Christian "ZryDar" Jensen, der har lavet en glimrende artikelserie om kvinder i gaming. Tak for jeres bidrag, og jeres venskab.
Jeg plejer som regel her at skue fremad, og der er da også lidt at skue frem imod. Vi er endelig ved at forme det globale Gamereactor-podcast, jeg har arbejdet så meget for skulle blive en realitet, der går rygter om, at vi måske flytter hele siden over på en mere stabil platform, og i den forbindelse et nødvendigt ansigtsløft, og vi vil fortsætte med at introducere nye formater og ændre os, alt efter hvilken slags feedback vi får fra jer. Men jeg tænker dog ikke, at vi behøver at skue yderligere frem. Jo, det bliver da rart at spille Halo Infinite, God of War PS5 og The Legend of Zelda: Breath of the Wild II i 2021, men mest af alt tænker jeg egentlig bare, at vi gerne vil have 2020 overstået.
Og 2020 er nu overstået kære venner, så der er vist ikke andet end at hæve vores glas, og så vil jeg gerne sige skål for jer, Gamereactors community, skål for et nu afsluttet lorteår, og skål for en forhåbentlig bedre fremtid vi alle, trods tro, politik, spilsmag, eller platformpræference kollektivt går i møde. Skål, venner!
*klink*