Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
artikler

Ferieafløserens favoritter

De ansvarlige er på ferie, det er agurketid, og jeg har fået spalteplads.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så nu har jeg plukket tre spil ud som jeg synes er blandt de bedste i år. På grund af solen og varmen og misundelsen på dem der ikke sidder her nu, men er på ferie, fremhæver jeg de spil som giver mig lidt ekstra sommerferiefornemmelse og mulighed for virtuelt at flygte til mere eksotiske steder. Det er ikke sikkert de vil stå på GOTY-listen når året er omme, men de er blandt dem jeg helst vil spille lige nu.

1. Assassin's Creed: Black Flag Resynced

Et oplagt valg med caribiske øer og blå have du kan hoppe i fra toppen af masten og dykke ned under bølgerne til delfiner og hvaler. Denne remake-udgave, som Palle roste med et 9-tal, er lige præcis den virtuelle ferie man kunne drømme om, og det er et overraskende fantastisk spil. Jeg er ikke igennem det endnu, jeg vil tage mig god tid til at nyde sømandsviserne og skattejagterne, men det er overraskende, for mig, at det er så godt. Det oprindelige Black Flag er manges favoritspil i Assassin's Creed-serien, men ligesom stort set alle de andre titler i serien, havde jeg meget svært ved at komme ind i det. Det var som om der var en usynlig væg af mekanikker og menuer og ikoner som forhindrede mig i at leve mig ind i piratfantasien - ikke mindst fordi det i de første par timer flere gange trækker én ud af Animus og konstant minder dig om at det ikke er virkelighed, men blot simulerede minder. Den føles sidder jeg på ingen måder med i Resynced. Ubisoft har helt fjernet nutids-/fremtidsfortællingen, menuerne fremstår mere rent, og de har fokuseret alt på skabe det ultimative pirateventyr. Og jeg er helt med! Black Flag var ikke mit yndlings-Assassin's Creed-spil, men Black Flag Resynced er, hvis skuden ikke synker på vejen, godt på vej til at blive det.

Ferieafløserens favoritter
Dette er en annonce:

2. 007 First Light

James Bond-serien er ofte garant for at tage os med til steder over alt i verden, og det gør IO Interactive med deres bud på et Bond-spil heldigvis også. Der er ikke helt den samme grad af mordturisme som i Hitman, men man får lov at lege spion i flere solbadede lokationer. Samtidig føles 007 First Light som et eventyr-actionspil fra en anden tid, på den bedste måde. Spillet har et stærkt, og overraskende relevant, narrativ, en masse spektakulære actionsekvenser og et miks af forskellige typer gameplay, som hver især måske ikke er banebrydende, men som helhed danner et spil man bare kan nyde uden forbehold - som man gjorde engang for lang tid siden, uden kynisme, men bare for at blive underholdt og slappe af.

Ferieafløserens favoritter

3. Screamer

Dette er en annonce:

En Cyberpunk arkaderacer med en animé-historie smurt udover sig stråler måske i ideen ikke af sommer, men det er et af mine favoritspil, og et af de mest oversete spil, i år. Screamer ligner og spiller som hvis et racerspil var sat i Netflix' Cyberpunk Edgerunners. Med forholdsvis simple kørermekanikker som er lette at lære, men svære at mestre, giver det en spiloplevelse man kan vende tilbage til igen og igen for at blive bedre. Jeg har set flere sammenligne det med en racerspilsudgave af et kampspil som Street Fighter, eller "The Dark Souls of racing games", og jeg stemmer i her. Der er en personlighed over hver bil og dens fører, samt mekanikker til at ødelægge modstanderen, som vækker mindelser om et kampspil, og spillet er svært som et soulslike. I tournament mode (hvor spillets historie bliver fortalt) har jeg ofte skulle bruge mange forsøg på et løb for at vinde. Man skal lære alle sving at kende og eksekvere hvert et move med præcision. Jeg kan også godt lide dramaet i historien, den har meget animé-soap opera over sig, men de snakker meget, så hvis du keder dig, kan du heldigvis blot springe den over.

Ferieafløserens favoritter

Hvilket spil minder dig om sol og sommer, enten fordi det helt bogstaveligt indeholder de to s'er, eller fordi det minder dig om ferie, en lukket skole, ingen opkald fra chefen, en tid hvor du kunne slappe af og forsvinde væk til en anden verden?



Indlæser mere indhold