Gamereactor Debatterer: Co-op gaming

Jeg tror, at jeg kan tale på vegne af de fleste når jeg siger, at vi er ved at være godt trætte af at sidde hjemme i stuerne og arbejde uden at kunne være sociale med vores venner og familie - i hvert fald ikke fysisk sociale. For hvis der noget som især har fået et ordentlig boost i hele denne lockdown hverdag, så er det gaming, som har fået et større boost end nogensinde før i løbet af det sidste års tid. Det giver sådan set også god mening, da gaming er en genial måde at blive underholdt på i disse "kedelige" tider, og man har heldigvis masser af fritid til det. Jeg har i hvert fald personligt fået spillet en ordentlig del af mit bagkatalog igennem, og selvom folk ikke mener, at de kan være sociale under lockdown, så er jeg mildest talt uenig. Mig og mine venner har nærmest aldrig spillet så meget online som lige nu.

Aftaler som før i tiden kunne være fysiske er nu blevet digitale, og at hænge ud med sine venner er nu i et spil frem for i sofaen. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at online gaming længe har været stort og populært før lockdown, men jeg er personlig mere til couch-coop end online gaming, og foretrækker at sidde fysisk ved siden af hinanden og råbe af samme TV end gennem en mikrofon. Da dette nu ikke længere er muligt, har jeg været nødt til at trække det gode gamle LAN-kabel gennem lejligheden for at få stabilt internet nok til ordentlig omgang online gaming.

Min erfaring med online og generelt spil er - som titlen af denne debat hævder - at spil aldrig ville skade af at få en kooperativ-del. Der er selvfølgelig ofte massere af produktionelle årsager til, at spil ikke får en co-op-del, men det er de færreste spil, som ikke ville blive bedre med en. Forestil jer klassikeren og det fantastiske spil Skyrim, tilføj derefter co-op og fortæl mig hvor meget bedre oplevelsen ville blive. Horizon Zero Dawn ville være helt ufatteligt awesome i co-op, ja selv narrative spil som The Last of Us ville være ubeskrivelige i co-op. Problemet, tror jeg, er at udviklere ikke tør satse på co-op, og er bange for at miste den stærke singleplayer fortælling i en co-op-del.

Jeg er uenig, og jeg er ikke ene. I en spil-branche hvor co-op er en sekundær tilføjelse vil jeg lige slå et slag for Josef Fares og hans spilstudie Hazelight. Studiet står bag A Way Out og senere i denne måned udkommer deres næste titel, It Takes Two (som I kan læse min meget positive oplevelse med her). Hazelight og Fares fokuserer nemlig kun på kooperativt spil. Det er simpelthen ikke muligt at spille deres spil igennem uden at spille to mennesker, og det synes jeg er et modigt, men også et fantastisk move. Det rammer en niche, som de færreste sigter efter, men som jeg i høj grad tror, at vi har brug for.

Bare fordi at spillene er co-op, betyder det ikke at der bliver ofret noget for historien, og selvom A Way Out's historie var fyldt med narrative klichéer, så kan man ikke sige, at historien blev værre af, at spillet var co-op kun. Nærmere modsat. Klichéerne kunne grines af, og nydes sammen, og jeg er sikker på, at spillet slet ikke havde haft samme succes hvis det havde været et singleplayer spil. Ikke at denne artikel skal blive en reklame for Hazelight, men deres co-op tankegang er et friskt, og i min mening, meget tiltrængt pust i denne singleplayer-narrative verden, og jeg ser meget frem til It Takes Two. For når man spiller co-op, så handler det ikke om hvor "godt" spillet er, men det handler nærmere om hvor godt underholdt man er.

Dette leder mig til det spil, som gav mig ideen til denne debat, Dead Island. I min søgen på titler med en kooperativ kampagne faldt jeg over det ældre spil Dead Island fra 2011 til PS3 på streaming tjenesten PS Now. Min nærige kammerat havde endelig fået taget sig sammen og købt en PS4 lige op til COVID-19 (selvom jeg havde nudget ham i årevis), og så handlede det om at finde co-op kampagner i spil for mindst mulige beløb. PS Now var en oplagt mulighed, da streaming-tjenestens spil kan spilles online uden et PS Plus medlemskab, men udvalget er ikke ligefrem imponerende.

Efter et par timers spilgang med mindre titler faldt vi over Dead Island og uden at tjekke anmeldelserne sprang vi direkte ind i Dead Island's 'Paradise Resort turned Zombie Apocalypse'. Til dem af jer, som ikke kender til titlen, så er det studiet bag Dying Light, som skabte Dead Island tilbage i 2011, og I skal forestille jer en masse letpåklædte bikini-zombier - dog med PS3 grafik. Dying Light er et solidt spil, og det er ligesom i Dead Island også muligt at spille kampagnen gennem i co-op, og retrospektivt burde vi nok have spillet Dying Light i stedet for en bedre oplevelse - men sket er sket.

I Dead Island er du immun overfor zombie-smitten og det samme gælder en del andre på Dead Islands paradis-ø. Sammen skal du løse klassiske apokalypse problemer som "Få strøm til basen!", "Vi mangler medkits!" eller "Hjælp dem her, som er omringet af zombier!" - de sædvanlige mondæne zombie-apokalypse opgaver. Dette blandet med et kampsystem hvor du samler diverse genstande op fra jorden - som hammere, pagajer, dækjern og lignende, og whack'er zombier med dem, uden noget dybere kampsystem end det, lægger op til et godt røvssygt spil. Jeg er måske også lidt farvet af, at spillet er 10 år gammelt, men det holder i hvert fald ikke spor meget i dag... medmindre!

Medmindre du spiller det co-op for så bliver alle disse kedelige og ligegyldige opgaver pludselig til nogle fantastiske eventyr. At hente et nødblus på en sunken båd fyldt med zombier går fra at være dødens pølse - bogstaveligt talt - til højt grinende hæsblæsende samarbejdende aktion. En tur ned til benzinstationen for gasolin, bliver til en konkurrence om hvem der kan ramme flest zombies med deres bil på vejen. Alle de bugs og fejl, som spillet er fyldt med (i hvert fald i PS3 versionen, har hørt at Remaster PS4 samlingen skulle være en del bedre) er ikke længere frustrationer, men golden comedy. Dét er essensen af co-op gaming!

I min optik er man meget mere tilgivende når man spiller co-op, end når man spiller alene. Selv forfærdelige spil som Dead Island bliver til gode oplevelser, og det er ligesom at se en dårlig B-film sammen. Du ville aldrig sætte en B-film på alene, men når du er sammen med kammerater så er det helt acceptabelt at sætte en film på om et morderisk bildæk, som vil have hævn - og det ender med at være en god og sjov oplevelse! (Rubber, forresten)

Hvorfor er det ikke alle spil og udviklere, som ser co-op for hvad det er? Rent markedsføringsmæssigt, så er det vel heller ikke en dårlig idé at få folk til at købe hver deres kopi for at spille sammen? Jeg ved ikke med jer, men jeg sværger ved co-op og dets potentiale, og er trist over at spil-branchen's største AAA udgivere de sidste 10-15 år er begyndt at bevæge sig længere og længere væk fra kooperative spil. Godt for dig Ubisoft, at du udgiver Assassin's Creed Odyssey og spillet er okay, men tror I ikke, at Ubisoft ville have fået mere ud af Odyssey, hvis de havde givet os muligheden for at spille kampagnen gennem i co-op?

Det kan godt være, at det bare er mig, som savner de gode gamle co-op dage, men jeg kan umuligt være den eneste. Forhåbentlig er der lys forude, og jeg er faktisk også ret optimistisk omkring fremtiden, da flere og flere spil, og udviklere indser, at forbrugere har brug for og er store fans af at spille sammen med deres venner (No shit, Sherlock). Nogle af mine bedste gaming-minder har været side om side med mine venner i sofaen, og det tror jeg ikke kommer til at ændre sig lige foreløbigt!

Jeg er tydeligvis en passioneret co-op gamer, men jeg er interesseret i at høre jeres meninger. Er jeg ene med hele kærligheden til kooperativt spil, eller er i enige med mine tanker? Fortæl mig alt om jeres co-op oplevelser nede i kommentarsporet!

P.S. Jeg er godt klar over, at jeg i virkeligheden bare burde spille på PC, da platformen er langt mere oplagt til kooperative spil, men det ser jeg altså lige bort fra i min co-op opsang her.