Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.
Selvom Live Service-modeller truer konceptet om den gammeldags form for "udvidelse" eller "DLC", så bliver der stadig lavet ekstraindhold der fortjener bifald. Her taler vi specifikt om udviklere der ønsker at tilføje signifikant ekstra indhold til et i forvejen solidt fundament.
Igen - sådan en strategi bliver kun sjældnere til fordel for mindre og hurtigere opdateringer, og det gør det kun mere vigtigt for os at fortælle jer om vores favoritudvidelser fra 2019.
Vinder:
Final Fantasy XIV: Shadowbringers
Hold da op for en comebackhistorie. Spillet der gik fra at være Squares største fiasko til et af verdens med spillede MMO'er, er en mageløs bedrift. Heldigvis stoppede det ikke der. Først kom den fremragende udvidelse Heavensward, stærkt efterfulgt af den ligeså fortrinlige Stormblood og i 2019 fik vi den bedste hidtil. Ikke bare er Shadowbringers en fantastisk DLC, nej det er også bare et forbandet godt Final Fantasy-spil. Historien er mørkere i denne omgang med spændende karakterer, som alle kan rivalisere andre ikoniske figurer fra den aldrende serie. De nye områder er også æstetisk fængende og fremstår som taget direkte fra gotiske mareridt og bibelske malerier. Ligesom alle andre Final Fantasy-spil før det, leverer Shadowbringers lige såvel et fabelagtigt soundtrack, der for alvor vækker den magiske verden til live.
Derudover introducerede Shadowbringers også to nye fængende karakterklasser: Gunbreaker og Dancer, begge to med rødder i tidligere Final Fantasy-spil. Specielt Gunbreaker er en standout i spillet, da den lod spillerne udleve drømmen om at mestre en pistol blandet med et sværd som Squall gjorde det i Final Fantasy VIII. Når alt er sagt, er det stadig svært at forestille sig Shadowbringers ikke er en spritny titel, men faktisk er den tredje udvidelsespakke til et spil tidligere forbundet med bunden af MMO-genren. Instruktør Naoki Yoshida forstår Final Fantasy og hvad der gør det specielt, hvilket Shadowbringers er det definitive bevis på. Vi krydser fingre for, at han får lov til at lave Final Fantasy XVI.
Runner-Up
Monster Hunter World: Iceborne
Da Capcom annoncerede Monster Hunter World til konsollerne havde få set spillet blive deres største til dato. En serie, som havde klaret sig formidabelt på de håndholdte, men aldrig for alvor set lyset på hjemmekonsollerne. Men Monster Hunter World fangede spillere som få andre før det. Den evige iver efter at opleve mere, få bedre grej og nedlægge monstre på størrelse med Smaug fra Hobbitten var uhyggeligt let at fortabe sig i.
Iceborne var mere af samme fængende pakke. Med sine nye områder, mere udstyr, større monstre, udvidede historieelementer, ja nærmest nok indhold til at kunne kalde sig selv Monster Hunter World 2, er Iceborne definitionen på DLC "done right". Og så er de nye snelandskaber også bare visuelt en fryd for øjet. Fik du ikke prøvet Monster Hunter World i første omgang, så er der ikke længere nogen undskyldning for at blive væk.
Runner-Up
Battlefield V: Pacific
Nu har vi allerede nævnt et spil med en hård fødsel, hvilket er noget den originale version af Battlefield V kan nikke genkendende til. Det var en tom skald spillere verden over fik serveret, da det femte kapitel i Battlefield-serien ramte butikshylderne i 2018. Hvor var russerne? Amerikanerne og japanerne? De eneste spilbare faktioner var de obligatoriske tyske og britiske styrker. The Pacific-opdateringen var kuren, sparket om man vil, som spillet havde haft brug for siden det udkom.
Endelig kunne vi deltage i den del af krigen, som serien allerede perfektionerede med Battlefield 1942. Væk var de hollandske marker og europæiske storbyer. Nu kunne vi endelig spille japanere mod amerikanere med den klassiske M1-Garand overfor vilde samurai sværd. Ja, The Pacific er Battlefield når det er allerbedst.
Runner-Up
Assassin's Creed Odyssey: Atlantis-sagaen
Det mest bizarre aspekt fra Assassin's Creed Odyssey var det faktum, at vi slet ikke spillede med en snigmorder. Alexios og Kassandra var lejesoldater uden "hidden blades" og et tusind år gammelt kodeks. Mange følte derfor, at spillet var ligeså meget et solidt RPG som det egentlig var et kapitel i Assassin's Creed-serien. Atlantis-DLCen råder bod på denne kritik og byder for alvor spilleren indenfor i seriens science-fiction elementer med lasersværd og højtudviklede magiske robotter.
Samtidig har specielt andet kapitel i Atlantis nogle rørende momenter, der kan rangeres blandt seriens bedste. Ubisoft har fået lov til at spille med musklerne, hvorfor områderne er skønne og transcenderer en blanding af magi, science-fiction og det gamle Grækenland.
