Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

Så er vi her endelig. De 10 bedste spil på markedet anno 2017

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I tilfælde af at du endnu ikke har set vores store initiativ her på Gamereactor, så har vi i løbet af det sidste halve år haft til opgave at finde de 100 bedste spil nogensinde. Det har været en lang og svær proces, men nu er vi endelig klar. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med de første 90 spil, så kan du se dem lige herunder

100-91, 90-81, 80-71, 70-61, 60-51, 50-41, 40-31, 30-21, 21-11

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

10. Grand Theft Auto: Vice City (2002)
Udvikler: Rockstar North
Udgiver: Rockstar Games
Instruktør: Dan Houser, Leslie Benzies

Dette er en annonce:

Rockstar er i dag en af de mest prominente og respekterede udviklere, hovedsageligt takket være deres unikke arbejde med Grand Theft Auto-serien. Grand Theft Auto III startede åben verden-fænomenet, Grand Theft Auto V bragte det til vanvittigt nye højder, men Grand Theft Auto: Vice City var bare perfekt.

Det utal af timer Rockstar North's talentfulde hold har tilbragt på Miami's gader for at genskabe en betagende fiktionel version af den ikoniske by skinner virkelig igennem. Hver eneste krog af Vice City buldrede af charme med fede biler, 80'er stemning og den til dags dato stadigvæk bedste og mest kreative sammensætning af radiokanaler.

Ray Liottas arbejde som Tommy Vercetti rivaliserede selv de bedste gangsterfilm og den scarface-inspirerede historie drysset med Miami Vice-vibes holdte spilleren på sædet af stolen indtil rulleteksterne sluttede.

Grand Theft Auto er kommet rigtig langt siden sin renæssance i starten af det 21. århundrede, men Vice City er stadigvæk kronen på værket i en glorværdig serie.

Dette er en annonce:

Platforme: PlayStation 2, PlayStation 4, Xbox, Xbox 360, Pc, Mac, iOS, Android

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

9. Castlevania: Symphony of the Night (1997)
Udvikler: Konami
Udgiver: Konami
Instruktør: Toru Hagihara, Koji Igarashi

Castlevania-serien er i sig selv en ganske ikonisk spilserie, der igennem årene har skubbet til grænserne for action/platforming-design. Ingen af spillene har dog haft samme virkning på branchen som Castlevania: Symphony of the Night, et spil som i dag, 20 år efter dets udgivelse, fortsat er en mesterlektion i detaljeret, avanceret platformdesign, med interessante fjender, solide og simple mekanikker og en ensidig men involverende historie om det gode mod det onde.

Det var frihed, der var stemning, der var en dynamik i de diverse mekanikker der langtsomt trak spilleren ind i universet, og i dag agerer det stadig faderskikkelse for moderne indie-spil som Rogue Legacy, Axiom Verge og Outland.

Det kan let anses som en milepæl for sin genre, en enkelt oplevelse som de vi i dag anser som en genre for sig blev grundlagt, nemlig Metroidvania.

Platforme: PlayStation, PlayStation 3, PlayStation Portable, Xbox 360, Sega Saturn

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

8. Resident Evil 4 (2005)
Udvikler: Capcom
Udgiver: Capcom
Instruktør: Shinji Mikami

Resident Evil er en serie med en perlerække af geniale titler fra de tidlige PlayStation-dage med titler som Code Veronica X og Resident Evil 2. Det stærkeste nummer i serien startede dog ikke sine dage hos Sony, men derimod hos Nintendos egen Gamecube. Resident Evil 4 er ikke bare et landemærke for survival horror og Resident Evil-serien, men for hele spilbranchen i sig selv.

Selvom spil som Shenmue havde indført Quicktime-events til spil, var det Resident Evil 4, der raffinerede konceptet til perfektion. Derudover pionerede spillet vores forståelse af en tredje-persons shooter med tilføjelsen af det unikke "over-the-shoulder" perspektiv set senere i specielt Gears of War.

Spillet blandede de bedste egenskaber fra de første spil som skrivemaskinen til at gemme sit spil eller den altid pålidelige og overdimensionerede kuffert fyldt med våben og planter.

Den spanske ødemark var flot designet og rejsen fra tætpakket skov til fængsels-ø skabte en fed variation i spillets design. Krydder det med en spændende historie og velskrevede skurke og du har formlen på et mesterværk.

Platforme: GameCube, PlayStation 2, PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One, Pc, Nintendo Wii, Gamecube, Zeebo, iOS, Android

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

7. The Witcher 3: Wild Hunt (2015)
Udvikler: CD Projekt RED
Udgiver: CD Projekt
Instruktør: Konrad Tomaszkiewicz, Mateusz Kanik, Sebastian Stępień

CD Projekt RED's fantastiske RPG-serie behøver ingen introduktion til fans, da den uden tvivl har fået en kæmpe føljerskare efter udgivelsen af det tredje kapitel, Wild Hunt. De første kapitler fik aldrig den opmærksomhed de fortjente, men med The Witcher 3 eksploderede markedet.

Ligesom Quantic Dream's Heavy Rain, bød The Witcher 3 på valg med en reel indflydelse på dine karakterer i stedet for de små variationer i serier som The Wolf Among Us. Geralt of Riviera kunne ved første indtryk virke som en stereotypisk badass uden nogen personlighed, men sandheden var en helt anden. Forholdet til Ciri, Yennefer eller Triss var gribende at følje, og næsten hver eneste NPC havde deres egen agenda og historie. Styringen havde en RPG-dybde af funktionaliteter på samme niveau som The Elder Scrolls, men samtidig et fængende kamp system i stil med de bedste hack'n'slash'- spil.

Men det helt store Es i ærmet var den vidunderlige verden med sine store vidder. Fra Novograd's fremragende middelalder atmosføre til de tætpakkede skove og snebeklædte bjerge bød spillet altid på nye opgaver og muligheder for udforskning.

The Witcher 3: Wild Hunt er spildesign når det er allerbedst og for alvor en magtdemonstration fra CD Projekt RED.

Platforme: PlayStation 4, Xbox One, Pc

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

6. The Legend of Zelda: A Link to the Past (1991)
Udvikler: Nintendo
Udgiver: Nintendo
Instruktør: Takeshi Tepuka, Shigeru Miyamoto

Inden listen takker af, fik The Legend of Zelda lige tilegnet sig en ekstra plads. A Link to the Past er det bedste af det bedste Nintendo har formået at bringe os fra Link's eventyr i kampen mod Ganon og rejserne til de forskellige lokationer i Hyrule. Det er også det spil, som for alvor startede de spekulative forstillinger om The Legend of Zelda's tidslinjer og gav ordentlig dybde til de tre vigtige hovedkarakterer Link, Ganon og Zelda.

Jo vidst har The Legend of Zelda bydt på nogle af de bedste oplevelser på Nintendos konsoller med kapitler som Ocarina of Time eller A Link Between Worlds, men A Link to the Past er essensen, DNA'en som formede alle efterfølgende spil og fortjenes at blive spillet af alle fans af serien, som ikke fik oplevet det i første omgang.

Omend du er fan af Twilight Princess eller Minish Cap er A Link to the Past en unik oplevelse og fantastisk rejse i selskab med en karakter vi alle har lært at elske igennem årene. Spillets gameplay er selvfølgelig af den helt gamle skole, men det er stadig en solid styring næsten tre årtier senere.

Platforme: Super NES, Nintendo Wii, Nintendo WiiU, Game Boy Advance

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

5. Dark Souls (2011)
Udvikler: From Software
Udgiver: Namco Bandai
Instruktør: Hidetaka Miyasaki

Bloodborne, Demon's Souls, Dark Souls. Tre spil-serier med samme primære mål: At skabe en udfordring ulig nogen anden på spilmarkedet og samtidig levere en flot og interessant atmosfære. Omend det var de victorianske gader fra det PlayStation-eksklusive Bloodborne eller de mørke grotter fra Dark Souls, skabte udvikleren From Software en oplevelse ulig nogen anden på markedet.

Vi skriver Dark Souls i titlen, men alle fem spil fortjener ligeså meget en plads på listen som den ikoniske 1'er. Vi giver pladsen til Dark Souls 1, fordi selvom Demon's Souls introducerede From Softwares design filosofi til spillere verden over, var det Dark Souls alle snakkede om. En finpudsning af de bedste elementer fra Demon's Souls og en mere åben verden med flere muligheder gav Dark Souls en helt ny "edge".

Historien var som udgangspunkt forvirrende som bare pokker, men det stod tidligt klart hvad From Software ville: Skabe stemning, stemning og atter stemning. Dark Souls formår at opnå en indlevelse i sin verden af høj kaliber, hvilket må siges at være spilbranchens endelige mål, og derfor fortjener spillet uden tvivl en plads på vores top 10.

Platforme: PlayStation 3, Xbox 360, Pc

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

4. Red Dead Redemption (2010)
Udvikler: Rockstar San Diego
Udgiver: Rockstar Games
Instruktør: John Hillcoat

Som det kan ses på listen har Rockstar bidraget med nogle af de bedste spil i branchens korte historie. Selvom Grand Theft Auto er deres største triumf, er det Red Dead Redemption, der tager kronen som firmaets allerbedste.

Sjældent har en åben verden føltes så ensom, men stadig så fantastisk levende. Spillet fortalte en tragisk historie om de sidste dage af det vilde vesten, afbilledet som et melankolsk tilbageblik på kapitalismen og industrialismens endelige overtagelse af de sidste gamle værdier fra en glemt tid.

John Marston var en interessant protagonist vi fulgte fra den Amerikanske højslette til Mexikansk borgerkrig. Hans mission var klar: Slå sine game makkere ihjel for at redde sin familie fra den korrupte regering og den tragiske slutning står stadigvæk stærkt i nethinden som det bedste af det bedste.

Red Dead Redemption er en class for sig og blandt de ypperste indenfor verdensopbygning og historiefortælling.

Platforme: PlayStation 3, Xbox 360

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

3. Final Fantasy VII (1997)
Udvikler: Squaresoft
Udgiver: Squaresoft, Sony Computer Entertainment
Instruktør: Yoshinori Kitase, Hironobu Sakaguchi

The Elder Scrolls V: Skyrim, Chrono Trigger, Valkyria Chronicles og Mass Effect 2, er ligesom listen siger, alle sammen RPG-mesterværker, men et spil tager den endelige krone som det bedste nogensinde produceret i genren: Yoshinori Kitases og Hironobu Sakaguchis opus
Final Fantasy VII. Historien om konflikten imellem protagonisten Cloud Strife, modstandsgruppen Avalanche og blomsterpigen Aeris Gainsborough imod Shinra og Sephiroth er blandt de allerbedste.

Spillets grafik har bestemt ikke ældes med ynde, men det er ligegyldigt. Uanset om du er født i 1985 eller 2005 er Final Fantasy VII et pragteksempel på fødselsladet historiefortælling af et ubeskriveligt højt niveau og et gameplay så tidsløst, at Materia-systemet stadig står som seriens stærkeste.

Hvilket andet spils remake-annoncering kan skabe en 4 timers video med jubel og tårer på YouTube? Final Fantasy VII er det RPG alle andre burde stræbe efter og kun to spil har udkonkurreret det om pladsen som det bedste spil nogensinde.

Platforme: PlayStation, PlayStation 3, PlayStation 4, PlayStation Portable, Pc, Android, iOS

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

2. Uncharted 4: A Thief's End (2016)
Udvikler: Naughty Dog,
Udgiver: Sony Computer Entertainment
Instruktør: Bruce Straley, Neil Druckmann

Uncharted 4: A Thief's End er en kumulativ spiloplevelse. Spillet ligger sig som rosinen i pølseenden som både en afslutning på én af de mest ikoniske spilserier nogensinde, og også som en kulminering af den rejse udvikleren Naughty Dog har undergået siden studiets indtog i AAA-branchen med Uncharted: Drake's Fortune i 2007. På mange måder er det at spille Uncharted 4: A Thief's End derfor ligesom at konversere med en gammel mand, der er rig på oplevelser og erfaringer, og som er en klogere, mere dybsindig og dybere person sammenlignet med sit unge, naive selv. Spillet er sombert, subtilt, og kan sågar fremstå underspillet, og at Naughty Dog netop tør at lukke serien med et mere overvejende og voksent kapitel siger noget om deres selvsikkerhed, og hvor langt de er kommet.

Det er en kærlig afsked, et trist farvel til en serie der har været med til at definere hvad moderne spil kan gøre, hvilke historier de kan fortælle os og hvor følelsesmæssigt involverende interaktive historier kan være. Dette er kombineret med de mest strømlinede mekanikker, de mest dynamiske højdepunkter og de mest flydende overgange - alle disse ting er let at tage for givet, men Naughty Dog er verdensmestre i at skabe en sammenhængende spiloplevelse, og Uncharted 4: A Thief's End er resultatet, endestationen på deres lange rejse.

Man kan sige at spillet er ret nyt på en sådan liste som denne, men spillet vil blive husket i mange år fremover som et fyrtårn for hvad spilmediet som format til at fortælle historier.

Platforme: PlayStation 4

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

1. Super Mario Galaxy (2007)
Udvikler: Nintendo
Udgiver: Nintendo
Instruktør: Yoshiaki Koizumi, Shigeru Miyamoto

Og her vi så endelig, efter en proces der har varet over seks måneder befinder vi os ved endestationen - afslutningen på vores liste over de 100 bedste spil nogensinde. Det har været en lang sej omgang, med tonsvis af diskussioner, argumentationer og skænderier, men nu kan vi endelig lukke og slukke med vores bud på det bedste spil nogensinde.

For selvom stort set samtlige aspekter af vores lange liste er blevet diskuteret om og om igen, så lå kongen faktisk ganske frit for fra starten af - vi var med andre ord ganske enige fra allerførste møde. For hvorfor ikke vælge spilhistoriens mest ikoniske maskot i sin fineste form, med noget af det mest universelle og ikoniske design spilmediet kan byde på?

Skala, grafik og verdensdesign nåede vanvittige højder som intet andet spil i serien havde formået før. Plottet var det sædvanlige overfladiske plot vi elskede fra serien, men det hele spillede bare i perfekt symbiose.

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

At flyve fra miniature planet til planet ledsaget af en af de smukkeste soundtracks man kunne forestille sig var magisk og hver eneste detalje af Super Mario Galaxy var ren fryd. Specielt huskes en af spillets sidste baner, hvor vi skulle hoppe rundt på en Mario-designet platform imens vi lyttede til den klassiske Mario-melodi.

Det er helt utroligt at tænke, at Super Mario Galaxy fylder 10 år lige om hjørnet og forhåbentligt kan det nyeste kapitel, Odyssey udfylde det hule rum efterladt siden 2007 - men indtil da tror vi lige, at Super Mario Galaxy får en enkelt tur til igennem redaktionens Wii.

Sikke et spil, Nintendos største triumf og en sand milepæl for alle platformspil verden over.

Platforme: Nintendo Wii

Den fulde liste af alle spil kan findes herunder:

100. Hearthstone: Heroes of Warcraft

99. Dead Rising

98. Burnout: Revenge

97. Deus Ex: Human Evolution

96. Lost Odyssey

95. Rainbow Six: Vegas

94. Rocket League

93. Street Fighter V

92. Poy! Poy!

91. Bioshock: Infinite

90. Secret of Mana

89. Xenoblade Chronicles

88. Myst

87. Resident Evil 2

86. Timesplitters

85. Beyond Good & Evil

84. SSX on tour

83. Spyro the Dragon

82. Forza Horizon 2

81. Valkyrie Chronicles

80. Assassin's Creed IV: Black Flag

79. Hitman: Blood Money

78. Mike Tyson's Punchout

77. Persona 4: Golden

76. Sim City 2000

75. Prince of Persia: The Sands of Time

74. Silent Hill 2

73. Borderlands

72. Kingdom Hearts

71. Call of Duty 2

70. Onimusha 2: Samurai's Destiny

69. Battlefield: Vietnam

68. Super Mario World

67. Final Fantasy VI

66. God of War III

65. Super Smash Bros. Melee

64. Tekken 3

63. Gears of War 2

62. The Elder Scrolls IV: Oblivion

61. Okami

60. Skate

59. Devil May Cry 3

58. Contra

57. Limbo

56. Gran Turismo 2

55. Counter-Strike 1.6

54. Wii Sports

53. Micro Maniacs

52. Earthbound

51. Dead Space

50. Mass Effect 2

49. Half-Life

48. Heavy Rain

47. ICO

46. Crash Bandicoot 3: Warped

45. Warcraft III: Reign of Chaos

44. Age of Empries II: Age of Kings

43. Rayman

42. Sonic the Hedgehog 2

41. Pokémon Red & Blue

40. Max Payne

39. Tony Hawk's Pro Skater 3

38. Portal

37. Fallout 3

36. The Walking Dead: Season 1

35. Diablo 2

34. Grand Theft Auto V

33. Grim Fandango

32. Mega Man 2

31. Alan Wake

30. Sid Meier's Pirates

29. Knights of the Old Republic

28. Call of Duty 4: Modern Warfare

27. Doom

26. Tetris

25. World of Warcraft

24. Journey

23. Shadow of the Colossus

22. The Last of Us

21. GoldenEye 007

20. Uncharted 2: Among Thieves

19. The Elder Scrolls V: Skyrim

18. Halo 2

17. Super Mario Bros. 3

16. Inside

15. Half-Life 2

14. Metal Gear Solid 3: Snake Eater

13. Chrono Trigger

12. Bioshock

11. The Legend of Zelda: Twilight Princess

10. Grand Theft Auto: Vice City

9. Castlevania: Symphony of the Night

8. Resident Evil 4

7. The Witcher 3: Wild Hunt

6. The Legend of Zelda: A Link to the Past

5. Dark Souls

4. Red Dead Redemption

3. Final Fantasy VII

2. Uncharted 4: A Thief's End

1. Super Mario Galaxy

Til sidst tilknytter vi nogle statistikker

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

Top 3 udviklere
1. Capcom

2. Squaresoft

3. Nintendo

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

Top tre udgivere
1. Sony Computer Entertainment

2. Nintendo

3. Capcom

Gamereactor's Top 100 bedste spil nogensinde: 10-1

Top 3 instruktører
1. Shigeru Miyamoto - Nintendo
(Højeset rangerede spil: Super Mario Galaxy)

2. Hironobu Sakaguchi - Squaresoft/Mistwalker
(Højest rangerede spil: Final Fantasy VII)

3. Bruce Straley - Naughty Dog
(Højest rangerede spil: Uncharted 4: A Thief's End)



Indlæser mere indhold