Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Logitech - the final verdict... måske.

ZtryDar har prøvet meget grej. Alt for meget faktisk, i forhold til hvad et menneske skulle udsættes for. Dette er hans sidste år om det emne - indtil videre...
Christian "ZtryDar" Jensen Opdateret 24 oktober 2025

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har begyndt på den her artikel. Hver gang der kommer noget nyt ud. Hver gang jeg oplever en ny mus. En ny reklame. Et nyt dopaminsus fordi en pakke kommer ind af døren. En endorfin rus når jeg unboxer. Min barnlige glæde der tændes af en ny gadget, en ny dims. Det er for meget. Alt for meget for en person at kunne rumme. At kunne overskue det enorme læs af alskens peripherals der kommer væltende ind. DPI, anslagshastighed, hz, small form, low profile. Alle disse tekniske termer der falder ned som lava fra en brændende himmel. Hvad er det der sker for os gamere? Hvad må vi udholde i jagten på den mest optimale fordel, der bare giver os en minimal fordel i forhold til alle vores konkurrenter?

Okay, det var måske en smule for dramatisk, men sandheden er jeg har prøvet rigtigt mange forskellige mus, keyboards, headset, skærme, osv osv. Jeg har fået mig en forkærlighed for Logitech, og helt sikkert, jeg har fået en smag for den måde at lave det på, og den måde det fungerer sammen på. Det er lettere, hurtigere og så korrumperende dejligt, når du først finder en linje du kan lide. Som en af mine medspillere sagde om Logitech pro headset: Jeg skal ikke have noget nyt. Jeg kan lide det. Du får mig ikke til at prøve noget andet. Og jeg har købt tre så jeg har nok af dem til langt ud i fremtiden!"

På samme måde som Iphones vs Android er det efterhånden ikke forskel i kvalitet når vi taler high end, men nærmest en religion. Og ja, jeg må indrømme jeg i forhold til mus og Keyboard er blevet fanget i en logitech kult. Undtagelsen er headsets, men det er snarere pga en finurlighed der hedder et niche produkt, og da Logitech er over gennemsnitligt godt til det meste, så når man investerer dobbelt så meget i netop et produkt beregnet kun til en ting, så vil man få et produkt der er suverænt til en ting - men ikke kan slå Logitechs på alle andre perimetre.

Så det er helt klart en treenighed, som jeg har prøvet og kørt med igennem næsten et år, som jeg vil anbefale.

Der er skrevet utallige anmeldelser og beskrivelser af de tre peripherals, så der er ingen grund til at gennemgå de tekniske detaljer, og det tror jeg også mine tekniske kollegaer er langt bedre til, men det jeg kan sige tre ærlige simple ting for hver af dem, der gør jeg finder det så uovertruffent som samlet pakke. No bullshit, ingen dikkedarer, bare hvorfor en simpel gamer med en simpel mening synes det simpelthen er fantastisk.

Inden det, så må jeg lige nævne andre også fantastiske producenter, som jeg har afprøvet. Deres produkter er helt klart også kvalitet, og jeg mener seriøst man skal prøve tingene inden man bare kaster sig blindt ud i at købe sig fattig i high end produkter det være sig fra logitech eller hvilken som helst anden producent.

Jeg har prøvet udstyr fra:

  • Razer
  • Steelseries
  • Acezone
  • Epos
  • Cougar
  • Lenovo
  • Zowie
  • Glorious
  • Xtrfy
  • HyperX
  • Ducky

...og ja, jeg ved godt Logitech er mainstream, og jeg ved godt der er niche produkter som ikke er nævnt her. Men det er en personlig sag. Og ligesom jeg ikke kan bruge et apple produkt, så er det en tilvænningssag og noget man aktivt skal tillære sig at finde letheden i at bruge, når man først har vænnet sig til noget andet. Og det er VIRKELIG her, som dagens takeaway kommer: Lad være med at fokuser på hvad andre siger - find det i livet, og i dine gaming peripherals, som gør DIG lykkelig.

Og med det livsråd, så kommer de tre ting jeg har vænnet mig til der gør mig lykkelig (i hvert fald når jeg gamer)

1) Mus. Logitech G502X
Den vejer som et ondt år, mine børn griner af mig og spørger hvorfor jeg spiller med en mursten og den er totalt nørdet. Men den ligger godt i min hånd. Og jeg elsker jeg kan mærke den og når jeg flicker så flyver den ikke ud af hånden fordi jeg ikke kan føle den.

  • Den er solid - jeg føler ikke det er plastisk crap
  • Den er tung - jeg kan bevæge den rundt ordentligt
  • Den har en form hvor jeg hviler med den. I stedet for alle andre mus hvor jeg skal sidde i akavet stillinger og halvtløftet.

Kombineret med en powerplay måtte er opladningen totalt uden bekymring. Anmeldelsen er derfor kombineret her.

2) Keyboard. Logitech Pro X TKL Rapid Analog
Det er kablet. Buuuuuh siger alle mulige. Trådløse keyboards har ingen latens i dag. Du er så oldschool. Kan godt være. Men indstillingen af hvordan knapperne virker når jeg trykker, og hvordan de ikke virker når jeg holder op er genialt. Og det er så meget kvalitet i det, jeg sidder bare og rører ved det og er glad for mit keyboard. Og det kan holde til jeg slår nogen med det... altså, det er så holdbart man kunne slå nogen med det...har jeg hørt... fra en ven...

  • Indstilbare knapper er vejen frem
  • Holdbart. Jeg har endnu ikke smadret noget på det, og jeg er voldelig med mine keyboards
  • Enkelt, kvadratisk. Det er ligesom en rittersport, og hvem elsker ikke chokolade!

Dette keyboard er også kommet i en wireless version, og som jeg kan se er det meget det samme...så jeg vil helt klart anbefale at kigge efter det.

3) Logitech G Pro X2 Lightspeed
Jeg har været igennem så mange andre headsets. Men de her er de eneste jeg ikke får klaustrofobi af. Ja, der er andre der er bedre til FPS. Ja der er andre der er bedre til musik. Ja der er sikkert andre der kan en hel masse mere og har en hel masse andre specs. Men det her er bare så enkelt og ligetil, og overall så virker det bare hver gang jeg tager dem på.

  • Mine ører sveder ikke. Det gør de i ALLE andre headsets
  • Jeg får klaustrofobi af dem
  • Batteritid på 50 timer - afprøvet og det passer!

Du kan læse vores anmeldelse her.

Det her er RENT subjektive holdninger. Men. Det er vel derfor vi læser anmeldelser og den slags. For at høre hvordan nogen oplever tingene. Og det her, det er jo bare min oplevelse.

Og husk: Film skal ses i biografen - og på samme måde skal peripherals afprøves og føles på inden man køber dem!

Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.